Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

skriv en kommentar

“Du betaler hver dag. Du betaler når du står op. Du betaler når du børster tænder. Du betaler når du spiser. Du betaler når du lægger dig igen. Du betaler når du har arbejde. Du betaler når du har fri. Du betaler når du elsker. Du betaler når du hader. Du betaler i løb, du betaler i fart, du betaler i sved, du betaler i blod, du betaler med alt hvad du har kært.

Det koster at løbe, det koster at elske, det koster at hoste, det koster at snerre, det koster at lytte, det koster at mærke et flængende lyn af støj igennem hjernen på en råkold efterårsdag hvor den sidste sol skinner orange igennem træerne og rammer brune nøgne grene højt, højt oppe. Det koster at se på den blå himmel, og det koster at drømme om hvordan alting kan blive. Det koster at ønske sig gode ting, det koster at ønske andre dårlige. Det koster at have en fortid, og det koster at gøre op med sine ønsker om fremtiden. Du betaler hver dag, men gælden bliver større og større.”

Skrevet af Lars Hvidberg

10. October, 2002 @ 15:11

Kategorier: Strøet Frø

Skriv en kommentar