Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

skriv en kommentar

“…og makrellen bliver ved med at spilde af rugbrødet, ned på bordet og ligge der og irritere – i større og større mængder, i en veritabel bunke af rødt fiskekød. Føj! Og knive og gafler falder og klirrer og klinker og jeg forsøger at koncentrere mig om avisen, men det hele bliver ved med at skurre og falde omkuld og selv det bløde fiskekød larmer, BANK, BANK, KLIRRRR, som smadret glas mod min pande. “ÆrjjjG” råber jeg (sådan staves det faktisk). Det er mit indre pattebarn, min indre Kurt Cobain, der igen hyler. Alt irriterer, og det er mine kolde hænder som ikke kan holde på noget. Endnu et offer for den usynlige bølge som forvandlede kulturens ideal fra en voksen mand til en tudende baby: “Buhu! Makrellen driller,” råber jeg igen, og håber at nogen vil tage hånd om den dumme fisk – eller om mig.”

Skrevet af Lars Hvidberg

6. November, 2002 @ 15:35

Kategorier: Strøet Frø

Skriv en kommentar