Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

skriv en kommentar

”Automatskrivning er når man bare skriver løs-løs uden at tænke over hvad man skriver. Men hvordan kan det nu lade sig gøre? Det kan det naturligvis heller ikke, og det er i virkeligheden en fed løgn at man skrive automatisk. Men hvem er det så der skriver for én? Det er vel underbevidstheden, hvis en sådan en findes. Eller mine hænder der bare skriver af sig selv, for hænder kan tænke og det ved enhver som har spillet Pac Man. Man tænker ikke på osten, den flytter sig bare. Automaskrivning gøres af noget i mig som ikke er mig, men som er noget andet der ligner mig, uden dog at have fjer på, eller appelsiner i turbanen. Det skal helst virke skørt, men bliver det sjældent fordi det virkelige mig (det som skriver når jeg lader være) faktisk er temmelig almindeligt. Det er derimod mit sædvanlige bevidste, overfladiske jeg, som er vanvittigt, i det mindste er det lidt til en side. Derfor vender tingene rundt, og jeg tænker faktisk endnu mere over det, når jeg skriver automatskrivning, for det hele må jo godt være lidt skørt, ikke? Der må gerne være nogle gode billeder, men mine ubevidste billeder er i realiteten røvkedelige. Så der fik du den, Dalí.”

Skrevet af Lars Hvidberg

18. November, 2003 @ 21:24

Kategorier: Strøet Frø

Skriv en kommentar