Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Tilbage til verden

skriv en kommentar

”Så må vi igen tilbage til verden. Nu mest for at skrive om den, heldigvis. Tænk hvis man skulle bo der! Men lad os tage en historie fra det virkelige liv, fx om en mand som tager til Ghana for at finde en Porsche, som hans onkel skylder ham. Da han endelig finder den er den mildest talt i dårlig stand, faktisk er den i stykker, lige til skrotpladsen. Hvorfor? Det finder han aldrig ud af. Der er intet rationale bag, ingen fidus, intet smart i at lade en Porsche stå i en garage og rådne op, slet ikke i et land som Ghana, hvor en sådan bil må være adskillige festmåltider værd. Måske ikke bilen i sig selv, den kan jo ikke spises, men så i det mindste de penge der er gået i den, og som kunne komme ud af den. Men der står den, færdig med at se godt ud. Hvorfor? Det finder manden aldrig ud af. Måske fordi det var for dyrt at få den indregistreret, måske fordi det bare er for besværligt i et land som Ghana at skulle administrere og passe på så dyr en bil. Måske fordi bare fordi. Måske var fejlen udlands-onklens, ham som sendte bilen dertil, fordi han troede at det nogensinde ville blive virkelighed, at nogen som helst ville køre rundt i en Porsche i Ghana.”

P. S. – True Story, tjeck her

Skrevet af Lars Hvidberg

20. November, 2003 @ 21:25

Kategorier: Strøet Frø

Skriv en kommentar