Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Året er forbi

skriv en kommentar

”Året er forbi, og hvor gik det så hen, da det gik ud? Hen til de andre der også er gået, naturligvis. Det lægger sig på dyngen og rådner. Men det manglede da bare, hvad skulle det ellers tage sig til? Der er ingen som har brug for et gammelt år, og det mærker i sin sjæl, at det er fiktivt, at det er noget nogen har fundet på, som om det var noget i en bog (ikke en film, det er alligevel for konkret).

Det er tilfældigt, det kunne lige så godt befinde sig et andet sted. ”Det er egentlig ligegyldigt”, siger året til sig selv og ryster på december. ”Hvad betyder det alt sammen? Mine fødder kunne lige så godt ligge i april som i januar, jeg kunne lige så godt dø i juni som nu. Og hvilken forskel gør det hele så? Hvilken nytte er jeg til? Har menneskene brug for mig? Vil de mindes mig med glæde eller sorg? Hvad har jeg udrettet i mit 365 dages korte liv? Altså af vigtige ting, som ikke lige så godt kunne være gjort af et andet år, noget som virkelig betyder noget og som ikke bare er et resultat af, at jeg står her og glor og lader mig blive brugt til at tælle dage med?” Svaret blæser i vinde, da året går til skrotdyngen. Men vil årene bare blive ved med at finde sig i det? Vil dette misbrug bare blive ved?”

Skrevet af Lars Hvidberg

31. December, 2003 @ 21:40

Kategorier: Strøet Frø

Skriv en kommentar