Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Højderne

skriv en kommentar

Det er højderne der gør det. Det er højderne der gør det hele her i La Paz. Det er trykket (der mangler) og ilten (der mangler).

Det er højderne. Cremen vælter ud af tuberne, når man åbner dem; der er undetryk og de hvide klatter vælter ud og er ikke til at stoppe – som når der går hul på en byld eller en bums. Man skal skynde sig at lukke den igen, ellers forsvinder det hele.

Det er højderne. Der mangler nogle atmosfærer og vandet koger ved 88 grader celsius. Teen bliver dårlig, kaffen svag. Sodavanden bruser mere end i København, sprutter ud over det hele. Det kan tage 10 minutter at åbne en flakse agua con gas, for man skal dreje ganske langsomt på låget, for at få brusen væk uden at flasken sprænges – og der er næsten intet vand tilbage, når den har hvæset færdig. Det er højderne.

Det er højderne. Man bliver svimmel og stakåndet. Man kan ikke gå op af en trappe uden gispende at måtte støtte sig til gelænderet. Der er ingen ilt. Man kan ikke dyrke sport. Det er højderne. Man skal ikke have hjerteproblemer og ikke spise kolesterolholdig føde – så går det galt, for hjertet er hele tiden på overarbejde, når man bevæger sig.

Det er højderne. Det er et stort problem for de bolivianske fodboldhold fra lavlandet, når de skal herop på altiplano og spille fútbol. Lavlandsbolivianerne mister hurtigt pusten, bliver svimle, må i ilttelt. Det er det rene selvmord. Dem som er vokser op her går det lidt bedre for, men ikke meget – de puster også, når de skal op af trappen. Men det er en forskel, som sikkert placerer dem bedre i ligaen, end hvis alle kampe blev spillet i Santa Cruz (på jungleniveau).

De andre sydamerikanske lande brokker sig over højderne – nationalstadion ligger i La Paz, og det er skidt at komme fra Colombia og skulle spille 4000 meter over havet. Som Mexico 86 gange 4. Men Maradona har netop udtalt at det er OK, han var på forsiden af flere blade: “Maradona forsvarer Bolivias ret til at spille i højden” (fed og oppustet så han ud, for meget coke og for meget fisse).

Det er højderne. Vejret ændrer sig på et øjeblik. Skyerne hænger lavt over Illimani, dækker byen. Et øjeblik efter er himlen blå og solen skinnende. Om aftenen regner det tordenvejr, tropeskylning, men næste morgen er alt tørt og solen skinner igen på de vejrbidte bolivianere med læderhud. Det er højderne. Hver dag udsender radioen advarsler om at man ikke bør opholde sig i solen mellem 10 og 15, for strålingen er for stærk. Der er ingen beskyttelse, intet uv-filter. Man skal altid have sine briller på. Det er Månebase Alfa.

Det er højderne. Nogle gange glemmer man at ånde. I nat sov jeg tungt og pustede flere gange, åndede meget dybt og tøvende. Det er ikke farligt, men det er mærkeligt. Man bliver lys i hovedet. Her er også så meget sol, så meget lys, og man kan sidde indenfor og blive let i hovedet, mens de indfødte chulitaer kæmper sig op af stejle Calle Aspiazu udenfor, med bowlerhat og store skørter og et barn i bylten på ryggen.

Skrevet af Lars Hvidberg

12. March, 2004 @ 22:42

Kategorier: Uncategorized

Tagged med

Skriv en kommentar