Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

The Day After Tomorrow

skriv en kommentar

Er der en bedre måde at fejre tilbagekomsten til det civiliserede Vesten, end med en god gammeldaws Hollywood-blockbuster? Roland Emmerichs nyeste gigantopus The Day After Tomorrow, blev set dér hvor den slags hører hjemme, nemlig i Cinemax. En forbavsende tilbageholdt film (emnet og instruktøren taget i betragtning), med en nærmest elegisk tone, der sørgmodigt besynger en civilisations sidste dage til lyden af knasende popcorn. Smukke og imponerende effekter, naturligvis, men det er vel også nærmest det eneste der for alvor fungerer, når man tænker nærmere over historien, der sandt for dyden er mere hullet end ozonlaget. Hvis mennesket skaber den nye istid, hvad var det så lige der skabte den første istid? Hvad blev der af Brian, den unge Sams konkurrent i kapløbet om at vinde den smukke Emmy? Blev han pludselig bøsse og gav op? Hvorfor skal vi høre så meget om professorens kone, der venter på ambulancen med et døende barn, når ambulancen alligevel kommer halvt igennem filmen og vi ikke ser mere til hende? Osv., osv.

Og til det kan man jo bare konkludere: Alt er ved det gamle i det rolige Vesten, filmene er lige så dårlige (eller gode) som de altid har været, men heldigvis er der et større udbud, for i Bolivia var der kun én film som spillede, og som spillede nogen rolle: Mel Gibsons Kristusfilm, som jeg faktisk ikke havde lyst til at se, men alligevel blev tvunget til at se, fordi de spillede den i toget, hvilket de sikkert regnede for en slags oplysende tjeneste de gjorde de rejsende, ligesom OBS i gamle dages monopol-tv. I DK er man heldigvis stadig fri for film i busser og tog. Lad det blive ved det.

[“The Dat After Tomorrow”. USA, 2004. Instruktion: Roland Emmerich. Manuskript: Jeffrey Nachimanoff. Medvirkende: Dennis Quaid, Jake Gyllenhaal, Ian Holm, m.fl.]

Skrevet af Lars Hvidberg

3. June, 2004 @ 17:26

Kategorier: Film og tv

Skriv en kommentar