Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Den vilde mands band

skriv en kommentar

Fredag den 9. juli spillede Peter Brötzmann’s Wild Man’s Band på Stengade, og jeg var der, som jeg havde ønsket. Det blev en mindeværdig aften, et møde med en af de helt store free-jazz skikkelser i Europa.

Peter Brötzmann er et legendarisk navn i free-jazz cirkler – altså den type jazz, som er så langt fra ‘When The Saints’ og Louis Armstrong, som man kan komme. Free Jazz, grundlagt af folk som Albert Ayler og Ornette Coleman baserer sig først og fremmest på improvisation, som så meget andet jazz, men med en særlig vildskab og frihed overfor forældede begreber som melodi og harmoni. Det kan være en svær musik at komme ind i, men hvis man giver sig selv lov kan man blive fuldstændig grebet af den ekstatiske intensitet i musikken. Brötzmann har siden 1968, hvor han brød igennem med pladen Machine Gun, indspillet et hav af plader og spillet utallige koncerter, hvor han har uddødeliggjort sin saxofon og sit karakteristiske prøjsiske schnurrbart. En kavalleriofficer på afveje, hinsides månen.

På Stengade, der vanen tro går utradtionelle veje og ikke spiller den jazz alle de andre lægger hus til, var Brötzmann ledsaget af sine trofaste kompagnoner, når han spiller i Danmark: Peter Friis-Nielsen på bas (den fingernemme kemi-lærer fra sidste fredags koncert) og Peter Ole Jørgensen på trommer, en indpisker af næsten majestætisk statur. Med i bandet, for at spille nogle helt andre toner og udfordre Brötzmann, var amerikanske Fred Lonberg-Holm, der med sin elektrisk forstærkede cello skabte et helt rum ved siden af og oven på Brötzmanns soloer.

Det blev en vild og vanvittig aften, hvor de fire gik til instrumenterne med en intensitet hentet fra punken, men uden genrens begrænsninger. Benhårdt anslag, fuldstændigt tændte, 60 minutter, slut. Bølgende og hårde crescendoer, efterfulgt af mere lyriske – men ikke mindre kantede – passager, med saxofonen som skrigende menneskemasser, og celloen hylende bomber taget lige ud af Hendrix’ ‘Star Sprangled Banner’. Kan ikke overgås i nærværende fremtid.

Skrevet af Lars Hvidberg

12. July, 2004 @ 18:41

Kategorier: Musik

Skriv en kommentar