Super Size Me

En af de få glæder ved at arbejde i et lavbetalt job, som at være filmanmelder for Citadel, er at man kan få lov til at komme med til forpremierer på de smarte film, før alle andre. Og lur mig om ikke netop Morgan Spurlocks Super Size Me bliver sæsonens trendy dokumentarfilm i DK – der er endda en god titelsang alle kan synge med på. Michael Moore, eat your heart out.

Du har sikkert hørt rygtet, men her kommer det alligevel: Det simple koncept, som får Super Size Me til at fungere, er instruktørens groteske mission med kun at leve af McDonalds-mad i 30 dage, morgen, middag og aften. Hvis ekspedienten spørger om han skal have ‘Super Size’ skal han svare ‘oh yes!’. Det er det bedste øjeblik i filmen, da Spurlock glad for første gang siger “I think I’m gonna have to go Super Size!”

Snart kølnes hans begejstring over madorgiet. Alle ved jo godt, at fast food er vildt usundt, men ingen havde vist forestillet sig – heller ikke de læger Spurlock løbende konsulterer igennem filmen – at det var SÅ usundt. Vor helt er simpelthen i livsfare efter 30 dage med dobbelt kalorieindtag, fed mad og sukkervand: 11 kilo mere omkring livet, varige skader på leveren, kolesteroltal på 230+, blodtryk over hvad politiet tillader, varige depressioner og hovedpiner, kun afbrudt af korte stunder af glæde, når han får sit fix: McJunk. Det er Spurlocks fantastiske komiske talent, der på en gang er både giftigt og afvæbnende, som bærer os igennem her. Det er oplysende, provokerende og hylemorsomt.

Midt i æderiet (et ordentligt McAttack, som en af lægerne siger med slet skjult glæde) får Spurlock tid til at rejse USA rundt og snakke med eksperter og almindelige mennesker om fast food kulturen, men bortset fra nogle temmelig skræmmende indslag fra diverse skoler, hvor man kun kan få chips og cola til frokost, virker det mere løst og kuriøst (og nogle gange rigtig sjovt), og måske ikke helt overbevisende, når McDonalds og lignende kæder ligefrem skal have skylden for fedmeepidemien. Jeg mener: hvis du spiser stegt flæsk med persillesovs til alle måltider får du det heller ikke godt. Heldigvis konkluderer Spurlock da også at det er op til os at vælge – og så skal firmaerne nok følge trop.

Det er interessant, at dokumentarfilm i den grad er kommet på menuen hos filmgæster både i USA og Danmark, at de faktisk kan være med til at ændre det kulturelle og politiske landkort. Super Size Me har været en del af grunden til at McDonalds nu simpelthen har droppet deres kæmpe-menuer og i stedet satser på salater (selvom de ikke vil indrømme filmens indvirkning). Om Moores Fahrenheit 9/11 kommer til at få samme virkning på det amerikanske præsidentvalg får vi at se.

Filmens hjemmeside: www.supersizeme.com

Læs mere om reaktioner på Super Size Me på Meta Critic.

[“Super Size Me”. USA, 2004. Instruktion: Morgan Spurlock. Medvirkende: Morgan Spurlock, m.fl.]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *