Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Tilbage til vinyl

med 12 kommentarer

Jeg har i dag, til min egen store overraskelse, købt en vinyl-plade, en vaskeægte old-school LP. Og det er vel at mærke ikke en gammel sag, og ikke et eksemplar fra overskudsbunkerne ’10 for 100′, der normalt kun har disco anno 1980 og dansk rock fra før Peter Belli vendte tilbage som konge. Nej, det er en (næsten) splinterny plade, Bonnie ‘Prince’ Billys “Ease Down The Road” fra 2001, indkøbt for den nette sum af 150 kroner, nogenlunde det samme som den ville koste på cd.

Hvorfor har jeg nu gjort det? Faktisk er det sådan, at jeg altid har haft stor sympati for LP-mediet. Jeg startede med at købe plader før cd’erne for alvor brød igennem (sådan ca. 1986), og selvom jeg hurtigt gik over til cd, har jeg altid også købt vinyl ved siden af, men kun gamle og billige plader, som jeg enten ikke kunne få eller ville betale for på vinyl. Om lyden egentlig er bedre på vinyl synes jeg er svært at afgøre, men jeg kan godt lide den mere summende og runde analoge lyd, og med en god pladespiller (Rega Planar 3) skulle lydgengivelsen egentlig være lige så god som på cd. Desværre mangler jeg endnu højttalere og forstærker, der for alvor vil yde den analoge lyd retfærdighed.

Så jeg har altid sat pris på vinylplader, og elsket den store og flotte oplevelse som det er at have en LP i stedet for en cd. Det store cover, det store billede, der giver meget mere plads til design end cd’ens minimale flade; selve ritualet ved at sætte en plade på, rense den for støv, være opmærksom og omhyggelig, vende den, kunne lytte til både side A og B, og differentiere imellem dem, foretrække den ene frem for den anden, i stedet for “nummer 3, 7 og 9”.

Sådan har det været indtil nu, hvor mere og mere ny musik igen bliver udgivet på LP, og vinylen har fået en revivial for feinschmeckere. Jeg har luret lidt i udkanten, men har egentlig altid syntes at det var for dyrt. Indtil en ven anbefalede mig en ny pladeforretning, der skulle være noget billigere end fx optrækscentralen Soundstation. Ponyinc hedder forretningen (selvom der står noget andet på deres butiksrude, nemlig ‘Copeland’, men måske er de ved at skifte navn?) og den ligger Viktoriagade 19, faretruende nær på mit kontor, i øvrigt. Der sælges også tøj, mest streetwear og tasker i den dur, og repertoiret indenfor musik er hovedsageligt indie, punk, hip hop og elektronica – alle fire genrer passer mig fint. De havde endda et nytryk af min yndlingsplade, som jeg ellers kun har på cd, Hüsker Düs “Warehouse: Songs and Stories”, men jeg syntes alligevel det var for fjollet at købe noget jeg havde i forvejen – selvom jeg var fristet. Prisen på en ny plade ligger måske fra en 120-130 kroner og op til 180-190 for dobbelt-LP’er. Det er stadig dyrere end cd’er, men ikke uoverkommeligt. Og tænk på det dejlige cover…

Men hvad siger folk derude? Er det bare mig der bliver taget ved næsen af griske pengemænd, der sælger varm luft, eller er der faktisk noget fedt og lækkert ved en LP, som man ikke kan få på cd? Det må min gode blogger-ven, Torben Sangild, hvis udmærkede blog jeg sætter stor pris på, da bestemt have en mening om.

Skrevet af Lars Hvidberg

27. July, 2004 @ 22:22

Kategorier: Musik

12 kommentarer til 'Tilbage til vinyl'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Tilbage til vinyl'.

  1. Ja, det har da også (en mening om sagen), men du har jo næsten sagt det hele, for vi er ganske enige. Jeg glemmer tit forskellen, men når jeg så sætter en vinyl på, kommer der ofte en “ahh”-fornemmelse af varm vellyd og en utrolig detaljegrad.

    Jeg købte min nuværende grammofon i 1998, da alle var overbevist om at det var endegyldigt slut med vinyl. Jeg har aldrig været fristet til at sælge mine ganle vinylplader.

    Både min grammofon, min CD-afspiller og mine højttalere er gode. Og jeg mener altså bestemt at kunne høre forskel. Men det er svært at sætte fingeren på præcis hvad det er…

    Torben Sangild

    29. Jul 04 @ 17:40

  2. Faktisk tror jeg at mange har det sådan. Der er et eller andet fedt ved LP’erne. Måske skulle jeg til at få investeret i en ordentlig forstærker med tilhørende højttalere?

    CD’erne har selvfølgelig også fordele, fx at de er nemmere at have med rundt og at man kan bruge dem på computer og den slags ting. Jeg har heller ikke helt besluttet mig omkring lyden. Nogen gange kan jeg godt lide den klare digitale lyd, men andre gange er det altså LP’en der vinder. Især når man skruer lidt op.

    Jeg hører at Christian Stadsgaard truer med et indlæg…. Christian?

    Lars Hvidberg

    29. Jul 04 @ 22:35

  3. umiddelbart kan den digitale teknologi (cd’en) aflæse et langt større frekvensområde end den mekaniske (pick-up’en) – det er dog lidt svært at sammenligne, da pick-up’en har en anden smidighed end den digitale aflæsning, hvilket betyder at den kan presses ud af dens normalområde. det er dog muligt at lægge et langt større frekvensområde ned på cd end på vinyl. på man kan sige at den digitale teknologi kun aflæse linært eller værre, mens den mekaniske gennem fx. svag overstyring kan bidrag til end mere sprød lyd. det vil sige, at den digitale teknologi aflæser max i et 1 til 1 forhold, men ved de rette analog forhold kan man aktivt gå ind og forbedre lyden. det er altså nogle helt andre og mere skrøbelige aflæsningsforhold, der går sig gældende på vinyl end på cd/mp3, og sikkert også det, der skaber en lidt mere “levende” lyd end digitalt.

    lige så vigtigt er selve ritualet omkring vinylen dog også. cd’er lugter efterhånden lidt for meget af aldi, glostrup storcenter og billig bilstereo, mens vinyl er en luksus, der skal passes på. her køber man virkeligt et ritual + at man får en masse social kapital som den kræsne kender med i købet (digitalt skal man købe en ipod for at få lidt af samme oplevelse).

    cd’er lyder ok, der er ikke tale om den rene ynk. vinyl lyder dog oftest bedre – eller i hvert fald mere livligt… og så får man også et federe produkt og ritual med i købet. til gengæld kan alt lægges ned digitalt mens ikke alt kan presses på vinyl. desuden kan en vinyl-side kun rummer omkring 20 min. mens en cd 60 – 70. det åbner jo op for nogle andre muligheder. og så er det ikke alt musik der egner sig til vinyl. jeg vil dog konkluderende mene, at hvis det er musik man skal gå og høre der hjemme, og hvis man har valget cd og vinyl, ja, så bør man købe vinylen….

    christian stadsgaard

    2. Oct 04 @ 04:57

  4. Jeg er jo DJ, og besidder en ca. 6000 stykker vinyl. Jeg bruger den klassiske DJ-pladespiller: Technics 1210 og det er altså ikke lige frem et stykke hi-fi udstyr, tværtimod så er det en stabil traktor. Alligevel så er det som om at lyden kommer mere ud af højtaleren når der afspilles fra vinyl. For mig lyder det som om der foregår en eller anden form for komprimering af lyden og det er det, der får det til at lyde bedre. Jeg spiller af og til CD’er, men som regel kun vinyl, da den musik jeg spiller alligevel for det meste kun udgives på det medie.

    Mvh

    Daniel

    Daniel Beattie

    2. Oct 04 @ 11:08

  5. Hør, hvor fan køver I folk (især Daniel) jeres pick-upper henne? Blir de virklig stadig lavet?

    sfw

    2. Oct 04 @ 14:55

  6. De kan købes mange steder. Jeg bruger Ortofon,og de kan f.eks. fås i Lydbutikken på Frederiskberg Allé eller man kan købe dem over nettet.

    Mvh

    Daniel

    Daniel Beattie

    3. Oct 04 @ 17:40

  7. Christian,

    Tak for din indsigstfulde kommentar. Det lyder meget plausibelt, det du siger der. Hvis jeg ellers havde penge til at købe musik for, så ville jeg købe flere vinyler.

    Daniel, tak for adresserne. Det er jo lige før man skal lave en lille vinyl-database.

    Lars Hvidberg

    4. Oct 04 @ 10:51

  8. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om det er dit første bekendtskab med med Will Oldham, men forudsat det er det, så skal jeg for egen regning anbefale dig straks at få fat på “Master And Everyone” (også udgivet under aliasset “Bonnie ‘Prince’ Billy”). Og når du så har erhvervet dig det, så må turen fortsætte. Og her vil jeg – igen for egen regning – anbefale Palaces “Lost lues And Other Songs”. Hvem kan fx. stå for en sætning som denne: “It’s Valentine’s Day and I’m catatonic”?

    Jens O.

    14. Dec 04 @ 02:44

  9. Oldhams mesterværk er og bliver I See A Darkness

    Torben Sangild

    14. Dec 04 @ 11:11

  10. Jeg kender Bonnie Prince Billy pladerne rimeligt godt (og foretrækker også I See A Darkness, selvom de alle sammen er gode) – men Palace har jeg til gengæld aldrig hørt. De har dem heller ikke på biblioteket. Hans tekster er i øvrigt virkelig fine, og sangene også. Så gode, at selv Johnny Cash måtte lave et cover på “I See A Darkness”.

    Lars Hvidberg

    14. Dec 04 @ 12:41

  11. Kim Jensen

    24. Februar 2005.

    Yes , det er rigtig fedt at finde et site hvor der er nogle der brænder for lp`erne endnu.

    Jeg er en “gammel” plade freak der har samlet en massse god “tråd” igennem årene på Lp. og har derfor en enorm samling af rigtig spændende musik ; lige fra Klasisk til heavy Metal.

    Jeg er glad for at høre at der er andre end mig der stadig mener at gramofonplader lyder en del bedre og mere levende og desuden synes at det er en udelt LUXUS at lytte til den varme lyd fra en rotende vinyl skive med god musik ,,,,,hjemme hvor man føler sig tryg og skal stresse af.

    Hilsen

    Kim JEnsen

    Basguitarist i

    Basement bluesband dk ( se evt hjemmesiden)

    kim jensen

    24. Feb 06 @ 23:04

  12. Det er godt at høre, Kim!

    Lars Hvidberg

    25. Feb 06 @ 12:18

Skriv en kommentar