Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

“Che Guevara Deserved To Die”

med 59 kommentarer

“Che Guevara Deserved To Die”. Det står der på en t-shirt jeg har købt i dag. Websitet Liberator fik for et stykke tid siden fremstillet 50-stykker med et fint Che-hoved af den kendte slags og den ovenstående tekst. Grunden til at jeg har købt den? Jeg er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig træt af at Che Guevara hele tiden skal fremstilles som en stor frihedshelt, der kæmpede for verdens undertrykte, når realiteten er at han var en stalinistisk massemorder.

Det startede egentlig da jeg skulle til Bolivia, for specielt i dét land (hvor Che som bekendt mødte sin skæbne) fremhæves han som en folkehelt. Det gjorde han nu ikke i 1967, hvor han døde, men det er kommet til siden, og de mange backpackere som kommer til landet gør deres for at udbrede kulten, fordi denne befolkningsgruppe jo – om nogen – er stærkt tiltrukket af El Che og hans fantastiske kamp for verdens undertrykte. Jeg blev irriteret, købte John Lee Andersons anerkendte biografi Che Guevara: A Revolutionary Life, som er både velskrevet og spændende, og selvom Anderson ikke helt kan skjule sin sympati for Señor Guevara, må jeg sige at jeg fik en fuldstændig entydig antipati, både for manden Che, hans ideer, og endnu mere: hans handlinger.

Lad gå med, at han gerne ville gøre noget for de fattige og undertrykte i Latinamerika. Guderne skal vide, at der både dengang og i dag er brug for det. Lad endda gå med at han så kommunismen som vejen til lykken; jeg mener han var jo ung, og mange blev forført af de kommunistiske ideer, der unægteligt også kan virke meget dragende og desuden tjener et udmærket formål som reserve-religion, hvis man både er ateist og et usikkert menneske. Det som jeg ikke kan acceptere er hans handlinger, især efter 1956, hvor han begyndte deltagelsen i den cubanske revolution.

Af en eller anden grund har mange indtrykket af, at Che var den egentlige idealist (altså en fin fyr, en slags human anarkist) i den cubanske revolution, og at Fidel derimod var ‘den onde’ som ‘bedrog revolutionen’ og gjorde Cuba til det totalitære rædselsregime, det er i dag. Tanken synes at være, at Castro tvang Che væk fra Cuba, så han kunne gøre det til et diktatur i stedet for et folkedemokrati. Lad det gjalde fra alle vejrhaner i København, én gang for alle: Che var den værste af dem! – Det var Che som ville tage revolutionen endnu videre i en totalitær retning, henrette endnu flere modstandere, sætte endnu flere mennesker i genopdragelseslejre, og såmænd også starte en atomkrig mod USA. Principfast? Bestemt. Et godt menneske? Bestemt ikke. Hans politiske forbilleder var og blev: Josef Stalin og Formand Mao. Var han én af dem, som vendte sig fra kommunismen efter Ungarn 1956? Bestemt ikke. Tværtimod, han hyldede nedslagtningen af tusindvis af ungarske frihedskæmpere. Først senere vendte han sit kønne ansigt (for han er jo køn ikke sandt, det er jo derfor I render rundt med ham på trøjen) i retning af Kina, da Sovjetunionen blev for blødsødne og ikke helt nok ‘anti-imperialistiske’ (dvs. anti-USA). Sovjet-imperier var der dog ikke noget i vejen med, tværtimod. Og nej, han blev ikke ‘ført bag lyset’, han var der selv, i både Sovjetunionen og Kina, og selvom han undrede sig over alle de fattige mennesker, så syntes han stadig det var helt forrygende.

“Dem der siger at de vil redde verden, ender som regelen med at sætte folk i lejre”. Det kunne være Che Guevaras gravskrift, for det var præcist sådan det gik. Idealist, ja, men ikke af kærlighed. Først og fremmest idealist af had til USA, med et uudslukkeligt ønske om at bade kontinentet i blod, indtil den sidste nordamerikaner var dræbt. Efter den cubanske revolutions sejr 1. januar 1959 udnævnte han sig selv til ‘storanklager for folket’, og stod i de første 100 dage bag 55 summariske henrettelser, baseret på meget nødtørftige retshandlinger, hvor Che og en meget hidsig folkemængde var den drivende kraft (læs: hvis Che siger han skal dø, så dør han). De næste år steg tallet til omkring 550 (nogle angiver tal på op imod 2.000, men tallet kendes ikke nøjagtigt. Det er endnu et af de kapitler, der er slettet af den officielle cubanske historieskrivning), og stod det til Che var det givetvis blevet meget højere – men henrettelserne var dårlig PR for styret. Den officielle forklaring var at de alle var Batistas ‘torturbødler’ (som der jo givetvis også var nogle stykker af), men reelt var det i lige så høj grad politiske og militære modstandere, der kunne blive farlige for proletariatets diktatur. Che havde lært af lektien fra den fejlslagne revolution i Guatamala, hvor man var sød og rar ved klassefjenderne, hvilket kun gav bagslag. Denne fejl ville ikke gentage sig. Tusindvis af andre måtte flygte fra landet, hvis de ikke ville ende deres dage foran et riffelløb.

Che var den direkte kraft bag konfiskationen af al privat ejendom på Cuba, hvilket førte til et styrtdyk i produktionen af sukkerrør, landets eneste reelle ressource. Da kollektiveringen gav katastrofale resultater, besluttede han at det skam ikke var de tvangs-kollektivistiske ideer, som det var galt med, men derimod individualismen, som måtte forsvinde. Derfor begyndte han at sætte folk i lejre, så de kunne blive gode kommunister. Hvor mange? 10.000, 20.000? Jeg husker det ikke. Bare at sætte ét menneske i lejr, fordi man ikke kan lide dets personlighed, er en utilgivelig forbrydelse.

Efterhånden kunne Che jo godt se, at det ikke kørte så godt med revolutionen på Cuba, men at han var hovedansvarlig for at gøre en af Caribiens rigeste øer til en af de fattigste. For ikke at se sandheden om sin totale politiske og moralske fallit i øjnene, skulle han efter 5 års ulykker på Cuba videre til nyere revolutioner, først i Congo, som aldrig rigtig blev til noget, og senere til Bolivia, hvor han blev henrettet af CIA-sponsorerede sikkerhedsstyrker. Heldigvis nåede han aldrig at undertvinge dette fantastiske land sine syge ideer, og godt for det. Bare hans eftermæle kunne gå samme vej som hans sjæl, hele vejen ned forstås.

Nu, 37 år efter Che’s død, render alle idioterne så rundt med Che-mærker og Che-t-shirter og kalder sig selv for anti-imperialister. De fleste af dem aner sikkert ikke, hvad manden egentlig stod for, og er sikkert også ligeglade. Det er et smart emblem at have på sig, lidt ligesom et Batman-mærke, men for mig er det ikke bedre end at rende rundt med fx Fritz Clausen på trøjen. Fritz Clausen, den danske nazi-leder under Besættelsen. Måske ville Fritz Clausen endda være lidt bedre? Han fik trods alt aldrig magt som han havde agt, og har så vidt jeg ved ikke beordret noget menneskes død. Magt fik Che, som en af de få revolutionære anti-imperialister her i verden, og den måde han brugte den på, kan kun få mig til at konkludere én ting: “Che Guevara Deserved To Die.”

Skrevet af Lars Hvidberg

28. July, 2004 @ 19:52

Kategorier: Ego,Politik og etik

Tagged med

59 kommentarer til '“Che Guevara Deserved To Die”'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til '“Che Guevara Deserved To Die”'.

  1. Phie, der er samlet en masse kritiske tekster om Che Guevara her: http://fredogfrihed.org/che/sandheden.htm Men det meste er på engelsk.

    Ole Birk Olesen

    28. May 06 @ 15:09

  2. Man kan vidst rolig sige at kommunismen ikke blev vellykket i mange lande og har dræbt mange mennesker. Men i kapatalismen eller det såkaldte “demokrati”har det været det samme og hvis ikke værre. Krigene i Vietnam og Irak er blot to eksempler.

    Sara Arslan

    13. Sep 06 @ 23:09

  3. Nu mener jeg ikke bodycount giver nogen mening, men hvis vi endelig skal stille det op sådan, er der ingen tvivl om, at kommunismen har været – uden sammenligning – den mest morderiske og destruktive ideologi med langt over 100 milioner døde på samvittigheden. Det er så meget desto mere forfærdeligt, fordi det som regelen går ud over landenes egne befolkninger – hvilket du aldrig ser i lande præget af kapitalisme og liberalt demokrati.

    Husk også, at den ene side i Vietnamkrigen var et kommunistisk diktatur, der også foretog grusomme udrensninger efter krigen var slut – og i løbet af krigen. Saddam Husseins idol var som bekendt Stalin, Baath-partiet stærkt influeret af stalinisme og nazisme, og hvad koalitionens krigsførsel har medført i Irak er barnemad i forhold til hvad den gode stalinist selv har udrettet (hvor alvorlige skaderne fra Golfkrigen I og II i øvrigt er).

    Grunden er naturligvis, at kapitalismen ikke kan trives uden respekt for individuelle rettigheder. Det er det stik modsatte af kommunismen, der kun kan trives, hvis individuelle rettigheder undertrykkes. Det gælder i øvrigt også for nazismen og andre totalitære bevægelser, fx islamisme, som kommunismen har meget tilfælles med – nemlig på den måde, at de alle vil sikre det ‘fælles’ bedste og udrydde den onde ‘individualisme’.

    Lars Hvidberg

    14. Sep 06 @ 08:12

  4. hej, både lars hvidberg og andre.

    jeg kunne egentlig godt tænke mig, at danne mig, mit helt eget indtryk af Ernesto Guevara. Hvorefter jeg så meget bedre ville kunne få en mening om ham. Problemet er så, at jeg ikke ved så meget om ham. Jeg har læst alle folks kommentarer, og da jeg ikke bare vil tro på folk sådan uden videre, vil jeg gerne bede om titler på nogle bøger som jeg kan læse, da jeg finder emnet meget interessant. Så kan jeg danne mig en mening om ham, hvilket ville være rart før jeg går ud og køber bannere og T-shirts med ham ;)

    mvh cecilie, 19 år

    Cecilie

    26. Oct 06 @ 11:46

  5. Hej Cecilie,

    Det lyder da som en god idé, at danne sig en selvstændig mening ;-)

    Som jeg skriver kan jeg anbefale John Lee Andersons “Che Guevara: A Revolutionary Life”. Det er en lidt lang bog (og på engelsk), men det er så vidt jeg ved også en af de mest anerkendte biografier om Guevara. Den bliver i hvert fald også positivt omtalt af folk, der regner Guveara for en helt. Den fås på de danske biblioteker.

    Desværre er det meste danske litteratur om Che Guevara (og om Latin Amerika i det hele taget) skrevet af folk, der har stor sympati for Che’s revolutionære projekt, så det er så som så med objektiviteten, vil jeg tro (uden at have læst særligt meget på dansk). Fx skal man nok gå i en lang bue uden om Dansk-Cubansk Forenings hyldetsbog “Frihedskæmperen Che”, da der næppe står noget i den bog, der ikke er godkendt fra højeste sted (dvs. Fidel).

    På dansk er det nok mere interessant at forsøge at læse nogle af Guevaras egne bøger, og tage dem med et gran salt naturligvis. Fx hans dagbog fra Bolivia, eller lignende. Du kan også følge nogle af de links, som kommer i kommentarerne ovenfor.

    Lars Hvidberg

    26. Oct 06 @ 13:21

  6. Det sku lige meget hvad i siger om Che, så er han en idol en moralsk model til alle mennesker. Dræbte han folk? Ja, men jeg synes sku også imperialister burde dø, og de som siger Cuba ikke er demokratisk må være pisse ignorante, Cuba er faktisk en af de mest demokratiske lande i verden, de har fidel ja, men hver region vælger sin egen leder, uden indflydelse fra kæmpe selskaber eller selve fidel. Ikke snak om ting i ikke ved om!

    Mopac

    22. Dec 07 @ 16:28

  7. Der gik lige lidt tid før din kommentar blev godkendt, fordi jeg har været på ferie.

    Sjov kommentar i øvrigt. Har hørt mange fjollede forsvar for Cuba, men aldrig, at landet i virkeligheden er enormt demokratisk!

    Forsvarerne plejer ellers at argumentere med, “Ok, ganske vist har de hverken frihed eller demokrati, men…” indsæt selv “et godt og gratis sundhedsvæsen” (løgn, kun betalingshospitalerne til turister er noget værd, og i øvrigt er ingen goder gratis) eller “mad til alle” (løgn, befolkningen levede i perioder af karklude, og er i dag tvunget til at ernære sig som prostituerede eller hustlere for turister) eller andre forskellige goder, som staten på en eller anden måde tryller frem til indbyggerne.

    Men du mener altså, at Cuba i virkeligheden er enormt demokratisk? Du mener også, at Danmark ville være enormt demokratisk, hvis Anders Fogh sad på 60’ne år, men vi fik lov til at vælge Ritt selv?

    Dine afstumpede kommentarer om Che, der myrder imperialister, som du også gerne selv vil slå ihjel, gider jeg slet ikke kommentere. De taler for sig selv.

    Lars Hvidberg

    2. Jan 08 @ 19:18

  8. Jeg må bøje mig i støvet – Meget velskrevet artikel om det fortabte rebel barn Che. Jeg må indrømme at jeg har stor sympati for hans tanker, men jeg er tilgengæld ikke bleg for, at indrømme at blodsudgydelser, arbejdslejre, “offentligt behandling” der kræver ekstra behandling på betalingskrævende hospitaler og det generelt antidemokratiske udtryk ikke er et positivt eftermæle. Jeg tror man skal tage hans historie som en parentes for at få en forklaring på hyldesten. For alle, nogenlunde velfungerende, tænkende væsener må tage afstand fra hans egentlige handlinger post 1956 – såfremt de har viden herom.

    At Che så siden sin død har opnået martyr status blandt folk som ideologisk ikke befinder sig på liberalismens banespor, er et udtryk for, at folk som undertegnede, leder med lys og lygte efter alternativet til kapitalismen. At den cubanske revolutions idegrundlag fra mødet mellem Fidel og Che i 1955 så er den bedste idé man er kommet frem til er både sørgeligt og tragi-komisk.

    Jakob la Cour

    18. Mar 08 @ 17:38

  9. Hej Jakob,

    Mange tak for rosen og tak for et godt selverkendende indlæg. Og god søgning efter et alternativ. Jeg mener jo selv, at alternativet til kapitalisme er endnu mere kapitalisme. Det lyder måske lidt mystisk, men jeg fortolker langt hen af vejen kapitalisme og det frie marked som en fri omgang med hinanden, hvor man indgår i frivillige fællesskaber med så lidt tvang som muligt. Det giver efter min mening også mange muligheder for eksperiementer med mere socialistiske samfundsformer – pointen er bare, at man ikke kan tvinge andre til at være med i showet, sådan som Che forsøgte.

    Lars Hvidberg

    18. Mar 08 @ 20:01

Skriv en kommentar