Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Hvem skal vi sige “Nej” til?

med 24 kommentarer

I de sidste par år er det blevet utroligt populært at sige “Nej til Krig”. Det er jo selvfølgelig en udmærket holdning, for krig er jo noget skidt, det er klart. Hvem kan gå ind for krig, andre end idioter? Krig medfører utrolige lidelser og et ressurcespild uden lige. Kan man i grunden tænke sig noget mere åndssvagt at bruge tid og kræfter på end raketter og bomber? Nej vel, Dødens købmænd fortjener ingen hydelst, og ingen medlidenhed, som Bob Dylan sang i “Masters of War”: “I think you will find/When your death takes its toll/All the money you made/Will never buy back your soul”. Jeg er ikke ironisk her, det er skam noget jeg mener. Ironien kommer først nu…

Hvorfor sige “Nej til Krig” lige i dette øjeblik? Og hvilken krig er det vi skal sige nej til? For der må være en krig som er særligt vigtig, siden det er netop nu vi skal ud af hullerne. Så vidt jeg ved, har der været krig igennem hele menneskehedens historie, fra de første menneskeaber greb en dyrekølle og baskede til. Men det er vel ikke de krige vi skal sige nej til? Hvad er pointen i at sige nej til krige, der for længst er overstået? Bortset fra at beklage og undskylde på artens vegne er der vel ikke så meget at stille op. Blodet er spildt.

Så det må være en nutidig krig det handler om, eller handlede om dér for sådan ca. og præcist to år siden. Og der var selvfølgelig masser af krige at tage af, også på det punkt. Krige i Tjetjenien, Afghanistan, Kashmir, Colombia, Indonesien, det meste af Centralafrika, og lurende krige i Kosovo, mellem Pakistan og Indien. Ja, i det hele taget var også sommeren 2002 præget af den utroligste menneskelige lidelse verden over, ikke bare som følge af diverse krige, men i lige så høj grad et produkt af diktatoriske regimers undertrykkelse af deres egne borgere: tortur, henrettelser, massegrave og grimme monumenter. Kunne det blive værre? Det kunne det åbenbart, for hvad var det, som fik bægeret til at flyde over? Det var at vi skulle i krig. Altså ikke danskerne, sådan som danskere, men den vestelige verden, og det vil i praksis – når det gælder krig – sige USA. (Her springer jeg behændigt over krigen i Afghanistan, da den var overstået så hurtigt, at alle har glemt den).

USA skulle i krig. Og det var for galt! Det fik folk op af stolene. Så kom bannerne ud af skuffen og læserbrevene blev sprøjtet ud: Hold fingrene fra Irak! At Irak udgjorde et af verdens mest diktatoriske regimer (næst efter Taleban, der allerede var blevet fjernet af USA, hvorfor der ikke var nogen pointe i at demonstrere til fordel for dem), sprang man behændigt over, for det var slet ikke pointen. ‘Vi siger også nej til Saddam’, sagde man. Det så nu ikke sådan ud, men han havde nok heller ikke tænkt sig at lytte efter.

Krigen kom alligevel, Saddam blev styrtet, og Irak er på godt og ondt ved at udvikle det første arabiske demokrati. Hvad skulle man så sige nej til, nu Irak-krigen var overstået? Nu lyder råbet sådan mere diffust: Nej til Krigen Mod Terror! Den skaber nemlig mere terror end den forhindrer, lyder argumentet. Se bare på Irak, se hvor meget terror de har der! Det er nemlig USAs krigs skyld.

Så på den måde fik vi vendt det dejligt rundt, så det nu alligevel er vores egen skyld – eller, naturligvis ikke vores, men USAs. Og lidt Israels også. Det er et eksempel, bestemt ikke det første, men det nyeste, på det fantastiske logiske bevis, hvor årsagen bliver til virkningen: Se hvor meget terror vi har, efter vi erklærede terroren krig. Det må være terrorkrigens skyld! Må jeg lige minde om følgende faktum: Verdens hidtil største terrorangreb, uden sammenligning, blev udført den 11. september 2001, altså før terrorkrigen blev erklæret (og det andet værste, bomben på Bali, fandt også sted før Irak-krigen begyndte). Dette angreb var sådan set grunden til krigen. Hvordan kan krigen være grund for sin egen årsag? Det skal man vist være spidsfindig teolog eller astronom for at kunne svare på, som når man skal redegøre for universet der fødte sig selv og sådan noget i den stil. I den virkelige verden hænger det ikke sådan sammen: En virkning kan aldrig komme før en årsag, sådan rent kronologisk.

Men ok, vi køber pakken, for det gør alle glade. Vi har noget at brokke os over, som er konkret og håndgribeligt (Bush er en idiot), det er alligevel ikke vores skyld, og hvad rager det egentlig os, så længe vi blander os uden om. Kan vi ikke sende noget nødhjælp derned, for der er vist noget med at materiel fattigdom skaber terrorisme. Jo, og åndelig fattigdom i lige så høj grad, kunne man tilføje. For er det ikke den virkelige grund for den islamo-fascistiske terror vi ser i øjeblikket (lad os bare kalde en spade for en spade, uden i øvrigt at glemme al den statsterror der foregår rundt omkring i verden, og jeg vil da heller ikke glemme USAs syge krig mod narko, der smadrer landbruget i Sydamerika eller Israels kollektive afstraffelse af palæstinensere – eller skattetyveriet og sundhedsfascismen herhjemme)? Er det ikke en ekstrem åndelig fattigdom vi ser udspille sig, en så utrolig foragt for menneskeliv at jeg stort set ikke kan komme med noget fortilfælde – bortset selvfølgelig fra alle de andre fascismer vi har måttet slås med i det nu forgangne 20. århundrede.

Næh, årsagen til terroren er den ekstreme politiske og økonomiske undertrykkelse, der er en realitet i hele den arabiske verden, og det meste af den muslimske. Alle disse diktatoriske regimer og deres nazi-ideologer og religiøse fascister, deres totale menneskelige og åndelige korruption, deres tilbageholden af den muslimske verden – der historisk og kulturelt bærer på så utrolige rigdomme, at den vestlige verden er rent til grin – i et usselt lille sort hul, hvorfra intet smukt kan spire – kun flygte. Hvis du vil sige “Nej til Krig” og “Nej til Terror” er der kun ét sted at gå hen: Terrorsponsorerene og krigsopviglerne blandt de såkaldte ledere i den arabiske verden, hvis man ellers kan kalde despoter uden skyggen af folkelig legitimitet for ledere. Kan ledere som Arafat, der hævder at palæstinensiske mordbomber er plantet af Mossad, eller en saudi-arabisk kronprins, der er ‘95 % sikker‘ på at bomber imod vesterlændinge i hans eget land skyldes ‘zionister’, virkelig siges at udgøre troværdige allierede i krigen mod terror? Naturligvis ikke. De bruger skånselsløst palæstinensernes sag til deres eget formål, og nu ser vi det samme gentage sig i forhold til Irak. Var det ikke topmålet af hykleri og verdens største mursten durk ind i glashuset, da Den arabiske Liga ikke ville anerkende Det regerende råd i Irak, fordi det ikke havde ‘folkeligt mandat‘. Sig nej til dem! Styrt dem, vælt dem, folket til magten.

Men det er jo ikke så sjovt vel? De lytter jo ikke efter. Dem har du ikke nogen indflydelse på, de er da ligeglade med hvad du mener. Nej, så er det alligevel sjovere at råbe “Fogh har blod på hænderne” og spankulere op og ned af Nørrebrogade med en Superflex-t-shirt hvor der på arabisk (og kun på arabisk) står: “Jeg hader amerikanere”. Det giver bifald og opbakning. Det er sjovt. (T-shirten eksisterer skam i virkeligheden, selvom jeg endnu kun har set den per andenhånd.) Hvorfor er der aldrig nogen som hader Arafat? Arafat=Hitler, det ville være meget nærmere sandheden.

Løsningen er simpelthen et gjaldende krav om frihed. Nej til despoterne. Vedvarende og kompromisløse krav om frihed. Ikke ‘reformer’, ikke ‘gradvise forbedringer’, ikke ‘konstruktiv dialog’. Nej, frihed her og nu. Ellers er det krig. Den jordanske kong Hussein har fattet hvad det drejer sig om.

Og når det nu ikke nytter noget at sige “Nej” til diktaturerne i Mellemøsten, var det så ikke en idé at sige “Ja” til dem, der har tænkt sig at gøre noget ved det? 2 down, how many more to go? Jeg ved godt, at når jeg siger “Ja” til krig, så støtter jeg også indirekte George Bush, som jeg alt i alt synes er en kæmpe nar. Det må jeg leve med. Ved du hvem du støtter, når du siger “Nej”?

Jo, krig er noget lort verden helst var foruden. Men sige “Nej” til en krig hvis tydelige mål og synlige resultat er at befrie verden for terrorskabende despoter. Gu’ vil jeg ej…

P. S. – inden du kommer for godt i gang med at det var USA der skabte Saddam Hussein og Al Qaeda. Saddam Husseins Irak var først og fremmest et produkt af Sovjetunionen (se hans militærgrej), subsidiært af Frankrig. Først og fremmest var han naturligvis et produkt af sig selv og sin syge sjæl, men det er en anden historie, når man skal pege fingre. Hans styre blev efter 1991 holdt i live af FN og Olie for mad programmet (om den enorme korruption i det program, se her). Al Qaeda og Taleban, der husede dem i den afgørende opstartsperiode, er primært et produkt af Saudi-Arabien og den pakistanske efterretninstjeneste (der dog også er financieret delvist af CIA). Jo, Vesten har af gustent overlæg og grådighed støttet alle disse diktaturer. Lad os aldrig gøre det igen. Sig Nej!

Pyhh, der var lige noget jeg skulle af med…

Skrevet af Lars Hvidberg

5. August, 2004 @ 23:17

Kategorier: Politik og etik

Tagged med

24 kommentarer til 'Hvem skal vi sige “Nej” til?'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Hvem skal vi sige “Nej” til?'.

  1. Hej Lars,

    bare så du ved det, så står der ikke “jeg hader amerikanere” på Superflex t-shirten, men derimod “jeg er ikke amerikaner”. Forskellen er ret stor.

    Selv om der er ting jeg kan være enige med i dit indlæg, så finder jeg din George Bush retorik ganske usmagelig. Det er altså ikke bare “enten er du mod os eller os er du med os”. Personligt er jeg hverken for det ene eller det andet, men det ved du jo godt. Det er et billigt retorisk trick at påstå at man støtter terror ved at sige nej til en krig der er baseret på tyveri af andre folks penge og har resulteret i langt større beføjelser til stater verden over, heri blandt den danske terrorpakke der i den grad undergraver borgernes mulighed for at beskytte sig mod statslige overgreb. For ikke at tale om de uskyldige der er døde under irak-krigen, men som du åbenbart finder er “expendable”. Vi har diskuteret det en million gange, så du behøver ikke at argumentere mod mig, med mindre du har fundet på nogle nye argumenter. Jeg synes bare ikke at dit indlæg skulle stå alene.

    Frihed kan ikke bringes af den amerikanske stat. En gigantisk ekspanderende velfærdsstat der tilgodeser særinteresser er ikke frihed i min bog i hvert fald. Den amerikanske stat har ligeledes stået bag masser af terror ( var der nogen der sagde mellemamerika? ), og den stjæler fra sine undersåtter, sætter dem i fængsel for alle mulige ting som ingen burde havne i fængsel for, spionerer på dem, osv. Det er ikke frihed, Lars.

    At der findes nogen væmmelige, islamiske fascister skal vel ikke gå ud over mig, f,eks.? Hvorfor skal mine rettigheder knægtes pga. det? Hvad har jeg gjort?

    Mvh

    Daniel

    Daniel Beattie

    6. Aug 04 @ 05:43

  2. Hej Daniel.

    Tak for dine kommentarer. Ja, vi har diskuteret det en million gange, så vi behøver ikke gå i dybden med det.

    Tak for info om t-shirten. Som sagt er det noget jeg har fra anden hånd. Har du evt. et link? Selvom der er forskel synes jeg nu stadig det er plat. “Jeg støtter ikke Bush” ville måske være mindre racistisk, men så er det selvfølgelig ikke så ‘sjovt’.

    Helt enig med dig omkring terrorpakken, The Patriot Act og såmænd også velfærdsstaten. Kom faktisk i tanke om at jeg lige skulle putte noget ind med det også. Har nævnt Mellemamerika, USA er ikke nogen engel og ikke noget lykkeland, men det er heller ikke det som det handler om. Tror heller ikke jeg forsvarer skatteopkrævning eller det der ligner. Siger bare at der er et kæmpe problem her, som vi må forholde os til og vælge hvad det er vigtigst at sige Nej til.

    I øvrigt er det ikke Bush-retorik. Det kunne lige så godt være Kerry-retorik.

    Lars Hvidberg

    6. Aug 04 @ 07:52

  3. Jeg skal lige huske at sige, at jeg ikke mener at det er et spørgsmål om ‘for og imod’. Det som jeg vender mig imod er hvad man siger “Nej” til. Hvad er det vigtigst at sige Nej til, det er det som jeg beskæftiger mig med her.

    mvh

    Lars

    Lars Hvidberg

    6. Aug 04 @ 10:40

  4. Jeg forstår Lars’ irritation over den populære og frelste nej-til-krig-og-amerikanere-holdning. Det er sgu så nemt at sige, hvordan andre IKKE skal gøre. Især når man ikke selv har nogen som helst inflydelse på nogen som helst beslutninger. Eller selv har fået fløjet en 747 ind i sit lokale højhus.

    Hvordan mon verden ville se ud, hvis Amerikanerne ikke var påbegyndt en “krig mod terror”? Var terroren stoppet af sig selv? Havde terroren kun været i et mindre omfang? Skulle amerikanerne have været så udspekulerede bare at trække på skuldrene efter 9-11, så terroristerne kunne lære, at terror ikke rigtigt gav den reaktion, de kom efter? Jeg har svært ved at se det.

    Hvis man har et problem, gør man noget ved det. Og hvis man står med et akut problem, gør man noget ved det med det samme. Det er i mine øjne, hvad amerikanerne gør. Måske fører de sig rigeligt frem med pistoler. Men hvad skal man da ellers gøre mod terrorister? Skal man sætte sig til bords med europæerne, der snakker og snakker og aldrig bliver enige, fordi de er syltet ind i særinteresser og urealistiske idealer om, at det i virkligheden aldrig helt er nogens skyld – heller ikke rigtigt Saddams.

    Det kan da godt være, at den langsigtede løsning er positive ting som oplysning, udvikling, forståelse, samtale, mindre fattigdom osv. Men det stopper ikke bomber her og nu. Det stopper formodentligt heller ikke bomber de næste 50 år. At starte en krig i Irak tilføjer ganske vist bomber til bålet, så at sige. Men i det mindste flyver bomberne den anden vej. Og de flyver for at stoppe galskaben, ikke for at optrappe den.

    Thomas

    6. Aug 04 @ 14:56

  5. Hej Lars,

    nej jeg har ikke noget link, desværre. Jeg ved det fordi jeg kender folkene bag Superflex.

    Mvh

    Daniel

    Daniel Beattie

    6. Aug 04 @ 20:15

  6. OK, men siden du kender dem tager jeg det for gode varer at der står “Jeg er ikke amerikaner” på arabisk. Lyder det for øvrigt ikke temmelig ‘dem og os’ agtigt?

    Lars Hvidberg

    7. Aug 04 @ 09:45

  7. Ikke fordi jeg er enige i de ting som Superflex laver, men t-shirten udtrykker vel bare at man helst ikke vil ende som offer bare fordi man kunne ligne en amerikaner til forveksling. Det er ikke specielt dem og os agtigt synes jeg, men bare en lidt humoristisk og overfladisk kommentar.

    Mvh

    Daniel

    Daniel Beattie

    7. Aug 04 @ 20:22

  8. T-shirten kan sikkert fortolkes på flere måder, men den anden fortolkning virker da næsten endnu mere problematisk. Skal man nu til at undskylde, at man er amerikaner? Er amerikanere legitime ofre, som man helst ikke vil være i blandt? Meget mærkværdig udmelding. Ved godt det er humoristisk, men alt humor skal bunde i noget alvorlig for at virke – og det grundlæggende udsagn er her: det er ok du hader amerikanere, men jeg er ikke en af dem. Mystisk. Kan ikke helt se hvad Superflex vil med den.

    mvh

    Lars

    Lars Hvidberg

    9. Aug 04 @ 09:02

  9. Det kunne da ligeså godt være: “jeg ved godt at de dér amerikanere har fucket rimeligt meget op, men lad være med at give mig skylden for det bare fordi jeg ligner en”….ja, jeg ved det ikke. Overfladisk er det som sagt.

    Mvh

    Daniel

    Daniel Beattie

    9. Aug 04 @ 18:51

  10. Hvornår skal vi gå i krig? Hvornår er et diktatur slemt nok? Hvor meget må man lyve om årsagerne til at man går ind i krigen?

    Der er adskillige diktaturer rundt omkring. Kina er et af dem. Men det snakker vi ikke om, for dem handler vi jo med. Saudi-Arabien er et andet. Men det snakker vi ikke om, for dem handler vi rigtig meget med. Eller hvad?

    Hvad er kriteriet, Lars? Hvornår skal man gå i krig mod et diktatur?

    Torben Sangild

    20. Aug 04 @ 18:06

  11. Hej Torben.

    Sikke mange spørgsmål. Vil du have svar på dem alle sammen, eller er de retoriske?

    Jeg tror ikke, jeg kan give dig nogle objektive betingelser for at ‘vi’ eller ‘man’ skal/må gå i krig. Selvforsvar er muligvis et af dem, men selv det kan jo diskuteres. Må man gå i en angrebskrig, der skal forhindre et diktatur i at brede sig, sådan som de Storbritannien og Frankrig gjorde september 1939? Ikke i følge folkeretten. Bør man af og til gøre det alligevel? Ja, efter min mening bør man.

    Der er masser af diktaturer derude. Du synes med din kommentar at lægge op til, at fordi vi ikke kan angribe dem alle sammen på én gang, så skal vi ikke angribe nogen af dem. Er det korrekt forstået? Det mener jeg altså ikke. ‘Vi’ i den såkaldte vestlige verden havde et stort medansvar i den forfærdelige situation, som Irak befandt sig i op til krigen. Derfor havde og har vi også et stort medansvar for at få landet på fode igen. 1. punkt for at nå målet, var en afskaffelse af Saddam Husseins diktatur. Det er nu opnået. 2. punkt er nu opbygningen af et nogenlunde velfungerende civilsamfund i landet. Så må vi se hvordan det går, og hvor mange Mellemøstlige diktaturer det vil rive med sig, i en forhåbentlig positiv retning.

    Du spørger hvor meget man må lyve om årsagerne til at gå i krig? Et lige så vigtigt spørgsmål er: hvor meget må man lyve for at forhindre en krig? Hvor mange af de katastrofer og onde bagtanker, som anti-krigsbevægelsen lovede os, er egentlig gået i opfyldelse? Den humanitære katastrofe, hvor er den? De 10.000 vis af døde, hvor er de? Hvor er borgerkrigen i landet, når man ser bort fra Fallujah og Najaf, som hele tiden har været regnet for potentielle problemer? Hvor er horden af fanatiske præster, der vil overtage landet og gøre det til et nyt Iran ved de demokratiske valg? De eneste befinder sig mig bekendt i netop Najaf og Fallujah. Hvor er det diktatur, som amerikanerne ville erstatte Saddam med? (Du skal her huske at skelne mellem de katastrofer som den amerikanske invasion hævdedes at ville medføre, overfor de katastrofer der er et resultat af 35 års diktatur). Man kunne med rette have håbet, at tingenes tilstand nu ville være bedre end den er, men den er langt fra så slem, som anti-krigsbevægelsen lovede os. Løj de også?

    Man bør gå i krig: Når det er sidste udvej, naturligvis, og når alternativet til ikke at gå i krig er endnu værre end krigen selv. Begge kriterier mener jeg var opfyldt i dette tilfælde. Men hvis du vil have kriterier, der skal gøre en krig ‘retfærdig’ eller ‘moralsk forsvarlig’ kommer du nok til at lede længe, for de findes ikke. Det bedste man kan håbe på er, at alle alternativer til krigen ville føre til endnu værre konsekvenser.

    mvh

    Lars

    Lars Hvidberg

    22. Aug 04 @ 16:37

  12. Jeg mener at man har lov til at være imod en krig der er baseret på løgne og på udpegelsen af en i bedste fald tilfældig syndebuk. Jeg mener ikke at en amerikansk regerings luner (og strategiske spekulationer) skal afgøre hvornår vi, Danmark, skal gå i krig.

    Da du ikke er utilitarist, men mener at tingene skal gå retfærdigt for sig burde du måske overveje at ændre målet-helliger-midlet-tankegangen og respektere at nogle mennesker mener at grundlaget for Irak-krigen var for tyndt og for spundet ind i andre interesser. At man bør tænke mere langsigtet, og fx have en generel diktatur-politik (gerne gennem FN), der ikke er båret af oppoturnisme og enkelte staters (og regeringers) interesser.

    Sammenligningen med Tyskland er ikke særlig god, da Tyskland var i gang med at indtage Europa, land efter land. Det var Irak ikke.

    Torben Sangild

    23. Aug 04 @ 14:30

  13. Torben,

    Du skriver:

    Jeg mener at man har lov til at være imod en krig der er baseret på løgne og på udpegelsen af en i bedste fald tilfældig syndebuk. Jeg mener ikke at en amerikansk regerings luner (og strategiske spekulationer) skal afgøre hvornår vi, Danmark, skal gå i krig.

    Her vil du have mig til at diskutere ud fra præmisser, som du på forhånd burde vide, at jeg ikke er enig i. Det er ikke seriøst. Det svarer til at jeg siger til dig: “Man kan ikke lægge sin udenrigspolitik ud fra hvad mellemøstlige diktatorers danske skødehunde gerne vil have.” Kan du se hvad jeg mener? Du må nærmere forklare mig, hvorfor jeg skal acceptere dine præmisser.

    Du har helt ret i, at jeg er inkonsekvent mht. rettigheder og realpolitik. Sådan er det nu engang. Virkelighedens verden er et stort kompromis. Det er af nogenlunde samme grund, at jeg ikke går ind for en opløsning af staten Danmark her og nu.

    Sammenligningen med Tyskland er ikke særlig god, da Tyskland var i gang med at indtage Europa, land efter land. Det var Irak ikke.

    Næh, men prøv nu at tænk lidt frem, og tænk på de fremtidige alternativer til en voldelig omstyrtning af Saddam Husseins diktatur. Du kan også tænke lidt på, hvorfor Saddam Hussein ikke var i gang med ovenstående.

    Lars

    Lars Hvidberg

    23. Aug 04 @ 14:50

  14. Lars, jeg mener, du rammer hovedet på sømmet med dine mod-spørgsmål ovenfor.

    Torben, jeg er enig i, at verden ville stå sig bedre med en fælles dikatur-politik. Men sådan en har vi ikke. Vi har en forældet aftale om, at man ikke må blande sig i andre landes interne affærer, som i “den nye verdensorden” har gjort mere skade en gavn (fx katestrofen i Rwanda). Spørgsmålet er, om en sådan dikatur-politik nogensinde bliver til noget. Der er sikker masser af lande, der er imod. Europæerne alene vil kunne diskutere det i årevis. Der er også svære problemer som fx, om man skal gå så vidt som at kaste verden ud i en global krig med store dikaturer. Amerikanerne har ikke villet vente på sådan en aftale, for de har med rimelig god grund følt en nærværende trussel. Hvad kunne der ikke være sket, hvis man efter 9-11 havde gjort ingenting? Det er svært at sige. Men jeg forstår godt, at amerikanerne gik i aktion.

    Thomas

    23. Aug 04 @ 17:16

  15. Lars: Jeg troede faktisk at du var enig i præmisserne, da du vist aldrig har argumenteret for at krigen handlede om masseødelæggessesvåben eller Al Qaeda. Og du tror vel heller ikke på at motivationen for krigen er godgørenhed? Hvilken forklaring er så tilbage for netop at angribe Irak og ikke Saudi-Arabien eller Kina? I hvilken forstand er Irak-krigen en “sidste udvej” og ikke krigen mod Kina? Det har jeg ikke helt forstået. På spørgsmålet om man må lyve for at få mandat til at gå i krig svarer du ikke, men stiller blot et modspørgsmål der har som præmis at kun fredsbevægelsen kan være mod denne krig. Sådan forholder det sig ikke. Og naturligvis mener jeg ikke man må lyve for at forhindre en krig!

    Din bemærkning om de fremtidige udsigter som svar til min indvending mod Tyskland-parallellen forstår jeg heller ikke.

    Min pointe er simpelthen blot, at det at være imod (eller kritisk over for) Irak-krigen ikke er så hjernedødt som du vil gøre det til.

    Torben Sangild

    23. Aug 04 @ 18:11

  16. Thomas: enig.

    Torben: Skulle jeg være enig i præmisserne om at Saddam Hussein er en tilfældig syndebuk, og at krigen bliver ført på en pludselig indskydelse? Næppe. Det tror jeg ikke engang Michael Moore ville sige. Fra min side går/gik jeg ind for krigen fordi det er første vigtige skridt i en demokratisering af Mellemøsten, som i den grad er på høje tid. Det mener jeg også er den amerikanske regerings intention med både krigen i Irak og i Afghanistan (selvom der naturligvis også er andre grunde, som større kontrol med oliereserverne, hvilket jeg heller ikke kan se noget galt i). At netop en krig mod Saddam Hussein var en god måde at starte ballet på er der mange gode grunde til, og under alle omstændigheder må man sige at i post-911 verdenen, var og er tiden knap. Vi var på vej imod katastrofen, og det er vi stadig, hvis det ikke går godt i Irak.

    En krig mod Saudi-Arabien ville man slet ikke kunne argumentere for, landet var allerede en allieret og hverken et lige så slemt dikatur som Saddam Husseins (og derfor heller ikke med en lige så stærk opposition, man kunne drage fordel af), eller af samme geopolitiske betydning som Irak. Desuden ville det kun give bagslag overfor moderate muslimer. En krig mod Kina ville sikkert ikke engang kunne vindes, og desuden har landet omsider åbnet sig økonomisk, hvilket forhåbenligt vil styrte deres groteske tyranni i grus. Med Saddam Hussein kunne jeg simpelthen ikke se andre muligheder end en omstyrtning med voldelige midler. Ingen af de alternativer som anti-krigs-bevægelsen var efter min mening tilnærmelsesvis troværdige.

    Omkring løgnene: Jeg mener heller ikke man må lyve. Ganske vist blev WMD-spørgsmålet oversolgt i forhold til hvad der senere viste sig (primært af den grund at man gerne ville have FN med i vognen), men bortset fra den tvivlsomme 45-minutters påstand holdt efterretningerne vand i forhold til hvad man vidste på gældende tidspunkt (og det gælder skam også Saddam Husseins forbindelser til terrornetværk, fx hans 10.000 dollar bonus til palæstinensiske selvmordsbombere, han ly til Abu Nidal, Zarqawi og Ansar-al-Islam, der endda udførte bestillings-attentater for ham overfor kurdiske ledere). Man skulle dog ikke have lovet store lagre af kemiske våben og alt det der, når selv Rolf Ekeus mente, at det ville man ikke finde; derimod havde han ingen tvivl om at regimet havde et våbenprogram, som det ville genoptage lige så snart det havde mulighed for det.

    Om de fremtidige udsigter: Grunden til at Irak ikke udgjorde en fare for sine omgivelser var: De daglige bombinger fra amerikanske og britiske fly, ikke-overflyvnings-zonerne og de groteske sanktioner, der kostede tusindvis af mennesker livet og forhutlede et af Mellemøstens rigeste lande. Er det en pris du ville være villig til at betale for at holde Irak nede?

    Det er skam ikke hjernedødt at være imod krigen, det har jeg aldrig påstået. Men man skal argumentere ud fra værdige grunde, og ikke postulater om modpartens moralske beskaffenhed.

    Lars

    Lars Hvidberg

    24. Aug 04 @ 09:35

  17. Der er masser af værdige grunde, fx

    1. Principper om konsekvens

    2. Omkostningerne ved en sådan krig (menneskeligt, forstås)

    Herudfra kan man så diskutere (for og imod) hvad der vægter højest, om principper og omkostninger må vige for gevinsten, strategisk og demokratisk ved at styrte Saddam.

    Man kan så diskutere (og iagttage) om konsekvenserne af en sådan krig afføder en dæmpning eller en mobilisering af de militante, anti-vestlige muslimer.

    Jeg lægger altså op til at krigen kan diskuteres (for og imod) og at der også er værdige grunde til at være kritisk over for den. Således forsøger jeg med mine små pip at nuancere din sarkasme over for dette standpunkt.

    Torben Sangild

    29. Aug 04 @ 12:04

  18. Jo da, Torben det giver jeg dig da ret i, der er altid vigtige argumenter imod en krig. Jeg vender mig især imod den opfattelse at netop denne krig skulle være den vigtigste i verden at sige ‘nej’ til, sådan som det har set ud i debatten i lang tid – gerne ledsaget af et eller andet argument om USA (og Israel) som verdens største terrorstat osv. Her: siger jeg bare: grunden til at vi (folk, siger ikke det gælder for dig) er blevet ophidsede, er at 1) de omsider har fået øje på den vold, som er en del af livet for store dele af menneskeheden og 2) det er USA som udfører den. Det er bredden i argumenterne og (sjovt nok) den manglende nuancering af problemstillingen der har bragt min sarkasme frem.

    Nuancer er i øvrigt kun for kedelige mennesker. Efter jeg har opdaget TOTAL VIKING POWER er det slut med det!

    Lars Hvidberg

    29. Aug 04 @ 13:36

  19. Jeg troede det var fordi Danmark er med krigen, modsat de andre?

    Torben Sangild

    30. Aug 04 @ 18:50

  20. Tjo. Der har jo også været masser af protester i lande, som ikke deltager i krigen.

    Lars Hvidberg

    31. Aug 04 @ 11:52

  21. FATTER IKKE EN SKID!!!

    hej

    4. Mar 05 @ 12:22

  22. hej hej

    Nej, det ser man.

    Lars Hvidberg

    4. Mar 05 @ 18:44

  23. At påstå at den krig handlede om indførelse af demokrati er det værste hykleri. Og derudover kan det godt være at det ser nogenlunde ud lige nu, men man skal være temmelig blåøjet for at tro at det bare går trallalullalej derudaf. Over 100.000 er omkommet indtil videre. Terroristiske grupper får større opbakning. Faren for anti empiralistiske kræfter i Asien bliver samlet er større. I Israel er der forlydener om planer om at at angribe Iran. Amerikanerne truer Syrien. OG det hele handler kun om en ting: at sikre oliereserverne i den fremtid som alle er enige om kommer til at handle om oliekrise som slår den vi så i 70’erne med 10-fold. “Indførelse af demokrati” min bare røv.

    Kurt Andersen

    14. Mar 05 @ 05:55

  24. Hej Kurt,

    Du er velkommen til at skrive kommentarer på min weblog, men du skal holde en god tone og præsentere argumenter i stedet for floksler. Prøv igen.

    mvh

    Lars

    Lars Hvidberg

    14. Mar 05 @ 08:36

Skriv en kommentar