Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Frihed og børn

med 19 kommentarer

I går havde altid glimrende Martin Ågerup i dagens spids endnu en fin opsang til danskerne, der for længst har parkeret deres muligheder for lykke i, hvad staten nu kan finde på af gode ting for dem. Vi bruger dermed vores sparsomme ‘fælles’ midler på at hjælpe folk, der egentlig ikke har brug for det. Det er selvfølgelig rasende dyrt og ineffektivt, for naturligvis kan staten ikke dække alles behov, da alle mennesker er forskellige, og desuden fratager velfærdsstaten os det allervigtigste ved overhovedet at være et menneske: Nemlig ansvaret for egne valg.

I dagens Poul Friis blev det tydeligt, at Ågerups budskab er vigtigere end nogensinde. Her var “Carport- og lørdagsslik-minister” Henriette Kjær i telefonen for at tale om hvad der efterhånden er det ‘vigtigste’ politiske emne i Danmark: De stakkels børnefamilier. Med udnævnelsen af en carportminister har VK-regeringen definitivt fralagt sig ethvert krav på at kalde sig liberale, for er der noget mere unødvendigt og meningsløst at bruge kostbare skattekroner og administrationstid på? Har disse mennesker virkelig ‘brug for hjælp’, og har de ret til det? Naturligvis ikke.

Lad mig udskære det krystalklart: I min optik har man ret til hjælp fra ‘samfundet’ hvis man 1) Er i problemer som man ikke selv kan klare, og 2) man ikke selv er skyld i disse problemer. ad. 1) Det er muligt at enkelte eneforsørgende har problemer med at få familien til at løbe rundt, men i det store hele handler familiepolitikken om at gøre livet mere komfortabelt for de små og de store, bl.a. så begge forældre kan passe deres fuldtidsarbejde. ad 2) De allerfleste der får børn i Danmark gør det af fuldstændig egen, fri vilje, og derfor må de også selv tage ansvaret for at få familien til at løbe rundt. Det er ikke mit problem at du har valgt at få børn! Det er ikke mit problem, at du har sat dig så hårdt i en villa i forstæderne, at du ikke har råd til to biler, fodboldtræning til den mindste og en årlig tur til Eurodisney. Det skulle du have tænkt på før du besluttede dig for at få børn. Du får ikke min sympati, fordi du har truffet en dum beslutning. Kommer du også og hjælper mig, hvis jeg har købt en for dyr computer, som jeg ikke kan betale af på?

Næh, grunden til at vi skal have en familiepolitik, som Henriette Kjær jo også gjorde klart hos Poul Friis, det er jo i virkeligheden, at vi har brug for at have folk på arbejdsmarkedet, så de kan tjene en masse penge, som vi bagefter kan beskatte og bruge på – rigtig gættet – børnefamilierne.

P. S. – dette betyder selvfølgelig ikke at jeg har noget imod børn eller børnefamilier. Mange af mine venner har børn eller er på vej til at få dem, og jeg er glad på deres vegne og ønsker dem alt muligt held og lykke. Jeg har skam også tænkt mig at hjælpe dem, hvis de får brug for det, fx ved at agere babysitter, hvis jeg har mulighed for det. Men have ondt af dem, det vil jeg ikke, og betale skat til dem, det vil jeg slet ikke.

Skrevet af Lars Hvidberg

8. September, 2004 @ 10:01

Kategorier: Politik og etik

19 kommentarer til 'Frihed og børn'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Frihed og børn'.

  1. Hvad mener du der skal gøres konkret?

    Hvis du bare vil afskaffe børnechecken, så har du helt ret.

    Johan

    8. Sep 04 @ 13:26

  2. En sløjfning af børnechecken ville være en god idé, såfremt den giver sig udtryk i skattelettelser. Pointen er jo ikke, at børnefamilierne skal lide, men at de (og alle andre) skal have langt mere råderum til at planlægge hvad deres midler skal gå til – inklusive hvem de ønsker at hjælpe.

    En god start ville være at undgå at lefle for vælgerne med en ‘carportminister’, og i hvert fald lade være med at igangsætte nye statskontrollerede tiltag. De er ikke den store nytte til, og da det samtidigt koster skattekroner gør det det faktisk bare sværere og sværere for almindelige børnefamilier at klare sig selv. Familieministeriet er en bjørnetjeneste til familierne.

    Lars Hvidberg

    8. Sep 04 @ 13:34

  3. Jeg er enig i, at børnechecken er mærkværdig og nærmest selvmodsigende størrelse. Og det er pinligt, at regeringen så tydeligt lefler for vælgerne med en blød finanslov her inden næste valg.

    Thomas

    8. Sep 04 @ 14:27

  4. Jeg er helt enig med dig så, Lars.

    Johan

    8. Sep 04 @ 14:55

  5. Wee! En fordelingspolitisk diskussion, hvor eksotisk! ;)

    Lad mig prøve at blande mig lidt med lidt provokationer. Det er ikke mit normale område og – truth be told – ikke noget, der interesserer mig voldsomt, så hvis jeg misrepræsenterer nogens synspunkter, er det sikkert bare fordi jeg ikke ved hvad jeg taler om, og ikke ond vilje.

    En af de ting, der altid slår mig når jeg ser ultraliberalister argumentere for deres frihedsopfattelse, er hvor meget den minder mig om marxisternes.

    For begge grupper gør sig gældende, at det synes som om frihed – stort set – kan reduceres til en funktion af individets ejerforhold til produktionsmidlerne og graden af udbytning man mener folk udsat for – fra den fæle stats eller de fæle kapitalisters side.

    Det er en flabet sammenligning, I know, men skulle jeg trække den lidt længere, så er dens utopiske natur, noget andet der ligner en fællesnævner. I begge tilfælde er en antagelse falsk bevidsthed central.

    Marxisten vil hævde, at opretholdelsen den nuværende samfundsstruktur er betinget af at masserne ikke opdager karakteren af den “objektive udbytning” man mener dem udsat for af et kapitalistisk samfundssystem.

    Ultraliberalisten vil så hævde at den nuværende samfundsstruktur “i virkeligheden” er dybt uretfærdig, eftersom det fællesskab folk mener de er en del af, er illusorisk og i øvrigt illegitimt.

    I min optik er din optik fejlslebet :) Har man virkelig kun “ret” til hjælp fra samfundet, hvis man har problemer “man ikke selv er skyld i“?

    Det virker måske en kende kynisk. Dvs., at du mener fattige rygere kan få lov til at dø en smertefuld død af lungekræft, hvis de har været så ubetænksomme ikke har sparet et par hundredetusinde sammen til Kemo? Eller hvad med alle de fede? De kunne jo bare have spist noget mindre, så hvorfor skulle dine surt sammensparede skattekroner gå til at sørge for at de ikke går hen og dør – for husk, at det jo er dine penge, der er produktet af din af arbejdsgiveren købte frihed – og den skal da ikke gå til uansvarlige individer, der ikke magter at handle i egen interesse? Eller hvad?

    Eller hvad med de, der i fuldskab kommer til at gå over for rødt? Lader vi dem forbløde i rendestenen? Eller hvad med forældre, hvis børn f.eks. har fået astma pga. forældrenes rygning? Børnene er jo forældrenes valg og det samme er rygningen, så der kan vel ikke været noget legitimt krav på samfundsbetalt behandling af børnene, eller hvordan?

    Og hvis du så alligevel mener, at du i et eller flere af disse ovennævnte tilfælde, mener staten alligevel bør spæde til, hvordan vil du så så trække grænsen? Er det fair nok at bruge lidt penge på kemo til en mand, der vil dø ellers, men ikke lidt penge til en familie, der er imod abort og har fået et barn mere end de egentlig har råd til?

    Mikkel Andersson

    8. Sep 04 @ 17:34

  6. Mikkel, du forklarer meget fint, hvor jeg er socialliberalist i stedet for ren liberalist. Statens opgave er at sørge for dem, som ikke kan klare det selv.

    Jeg vil dermed ikke forsvare Hvidbergs liberalistiske tankegang, men derimod godt forklare, hvorfor jeg selv støtter afskaffelsen af børnechecken og generelt nedsættelse af skattepresset.

    Idéen med at fjerne børnechecken er primært at skabe lidt økonomisk råderum, så man kan sætte skatterne ned, primært for de lavest lønnede.

    Børnechecken er kun én af de ting, der skal afskaffes. SU’en til hjemmeboende (eller SU’en generelt), efterlønnen, TV-licensen og feriepenge-systemet skal også afskaffes. Udover dette skal pensionsalderen sættes op, grænsen for bundskat hæves betragteligt, mellemskatten sænkes, topskatten fjernes og så skal en hulens masse afgifter elimineres. Og til sidst skal lukkeloven fjernes.

    Alt dette vil gøre erhvervslivet mere indbringende og gøre mulighederne for nedsætninger i skatten i alle sociale lag mulige. Primært skal dem med de lave indkomster dog nyde bedst af skattenedsættelserne.

    Pointen med alt dette er, at det skal kunne betale sig at gå på arbejde. Hvis man flytter gevaldigt om på dele af skattebyrden og afskaffer en hel del ordninger, så vil man kunne sænke skatten på arbejde betragteligt. Dermed vil folk få flere penge ud af deres arbejde, og dermed bliver arbejde simpelthen mere tillokkende, motiverende og afbetalende.

    Problemet med sort arbejde kan også kommes til livs ved at sætte skatterne ned – dermed slår man mere end mange fluer med det smæk der hedder markante sænkninger i arbejdsskatten.

    Selvfølgelig kan det komme til at ramme de enkelte få, der er havnet på bistandshjælp og ikke rigtig kan komme ind på arbejdsmarkedet igen, derfor vil jeg heller ikke afskaffe bistandshjælpen. Men målet må stadigvæk være at sørge for, at vi får et samfund af individer der kan tage varer på sig selv. Altså være aktive medborgere og ikke klienter i et velfærdssamfund, der luller folk i søvn. Det er nemlig problemet med velfærdssamfundet…

    Hvis der bliver problemer med folk, der befinder sig på grænsen af det værdige liv pga. fjernelsen af støtteordninger, skal disse folk selvfølgelig hjælpes. Og hvis denne hjælp kræver øget bistand fra det øvrige samfund, må det vel være det.

    Dog mener jeg stadigvæk, at individet vil komme i centrum og få mere manøvrefrihed, når man nedsætter skatterne gevaldigt. Uden at miste sin værdighed…

    Johan

    8. Sep 04 @ 18:33

  7. Mikkel, ganske interessant sammenligning. Din kritik hviler dog på, at hvis noget er eller kan sammenlignes med marxisme, er det forkert, hvilket vel ikke er givet. Dit afsluttende spørgsmål om, hvor grænsen skal trækkes gælder i øvrigt alle typer samfund. Velfærdssamfundet i dag trækker jo også masser af grænser. Børnechecken er efter min mening problematisk, dels fordi den giver penge helt uafhængigt af, om modtageren er “værdigt trængende”, dels fordi den tydeligvis er bestikkelse af vælgerne. Man giver noget til de mange, og dem der kritiserer tiltaget, kan man slå oven i hovedet med ord som “uvenlig mod børn” osv.

    Thomas

    8. Sep 04 @ 19:54

  8. Mikkel, du har ret i sammenligningen af marxisme og rettighedsliberalisme (som jeg tilslutter mig) så langt som at begge filosofiske retninger grundlæggende mener at værdierne tilhører dem som producerer dem. Derefter hører enigheden også op, i det marxisterne tilslutter sig en objektiv værditeori (med den kan man nemlig udregne at arbejderne bliver udbyttet), mens liberalisterne tilslutter sig en subjektiv værditeori (hvor forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver er et frit forhold, baseret på udveksling af varer og tjenesteydelser).

    Om der er tale om ‘falsk bevidsthed’? Sådan kan man vel godt sige det, når akademikere i København mener, at de har ret til indflydelse på hvad maskinarbejdere i Nordjylland producerer, og omvendt. At vi i det hele taget taler om ‘fordelingspolitik’ mener jeg er et ganske godt eksempel på falsk bevidsthed. Der er kun noget at fordele, hvis det allerede er fælles, ikke sandt? I min optik producerer ‘vi’ ikke noget som udgangspunkt, selvom en række konkrete fællesskaber naturligvis både kan eksistere og er ønskelige. Jeg ved nu ikke hvor meget falsk bevidsthed der er tale om, jeg tror de fleste går ind i ‘fordelingspolitikken’ med åbne øjne og de egoistiske interesser i front.

    Ang. grænsedragningen af hvem vi har ansvar for er det som Thomas påpeger et problem i alle samfund med offentlig styring, og vel også et etisk problem for alle individer. Hvorfor har danskere mere ret til dansk lægehjælp end afrikanere? Ang. dine konkrete spørgsmål kan jeg jo kun svare på hvem jeg mener fortjener hjælp – og du skal jo huske at du altid er velkommen til at hjælpe dem som du har lyst til, eller mener har behov for det. Jeg går ikke ind for et ‘forbud’ mod hjælp, kun at man ikke tvinges til at hjælpe folk, som tilfældigvis har kunnet samle et flertal på Christiansborg for hvad der nu måtte være deres interesse.

    Men kort og godt: Rygeren og den fede vil jeg som udgangspunkt ikke hjælpe, i det mindste mener jeg ikke de fortjener hjælp – men hvis de fx var mine venner eller familie ville jeg nok have en anden mening. Den fulde der er blevet kørt ned vil jeg hjælpe, og give en reprimande om ikke at drikke så meget næste gang, og barnet som uforskyldt har fået lungekræft vil jeg også hjælpe, og sende regningen til forældrene.

    I øvrigt mener jeg ikke, at nogen mennesker har et legitimt krav på samfundshjælp. Der er ingen mennesker som har krav på andre mennesker, men der er mennesker jeg personligt vil føle mig tilskyndet og moralsk forpligtet til at hjælpe. Hvordan andre vil have det skal jeg ikke kunne sige, selvom jeg godt vil være i stand til at bedømme dem etisk som gode eller dårlige mennesker.

    Johan, jeg er enig med dig, igen. Det er jo kedsommeligt. ;-)

    Lars Hvidberg

    9. Sep 04 @ 11:42

  9. Ja, “der er kun noget at fordele hvis det allerede er fælles”, som du siger, Lars. Hvorfor skal jorden og luften og det man får ud af den så ikke fordeles? Hvem ejer vesterhavet og dens luft? Ifølge dig den som køber grunden. Af hvem? Hvem købte den først? Hvornår gælder det? Hvor meget må man ødelægge for naboen?Helt fundamentale spørgsmål om ejendomsret som jeg ikke kan se hvordan liberalismen løser.

    Torben Sangild

    9. Sep 04 @ 13:55

  10. “Hvorfor skal jorden og luften og det man får ud af den så ikke fordeles?” – ejer vi luften i fællesskab? Hvorledes er vi kommet til det?

    Hvem ejer vesterhavet? Tja, det er der vist ingen som gør, men der er nogen som bruger Vesterhavet til at fiske, eller til at udvinde olie.

    Hvem købte grunden først? Der var et tidspunkt hvor intet menneske ejede grunden. Herefter begyndte et eller flere mennesker at bruge grunden til noget, og derfor blev den deres. Så solgte de den måske videre, eller forærede den til nogen, eller forlod den bare. Og sådan kom vi hertil, hvor vi er i dag, bortset fra at en adel og et kongehus og senere en (folkestyret) stat på et eller andet tidspunkt tilranede sig al jorden, hvorefter de begyndte at dele den ud til mennesker som de godt kunne lide eller syntes fortjente belønning. Mere konkret er det naturligvis nødvendigt med en samfundsmæssig institution, en slags social kontrakt til opretholdelse og afgrænsning af ejendomsretten. Overordnet: værdierne tilhører dem som producerer dem.

    Hvor meget må man ødelægge for naboen? Jeg går ud fra, at du tænker på miljøet? Svaret er: man må ikke ødelægge noget for naboen. Problemet er: hvordan forhindrer vi det, både med den model vi har i dag, og med en mere liberal model. En del af svaret er: mennesker ødelægger altid, og mennesker producerer altid. Ikke at forurene miljøet og samtidigt eksistere kan ikke lade sig gøre. Hvem sætter grænserne? Det ved jeg ikke. Sættes der fornuftige grænser i dag? Det tror jeg ikke. Enorme ressourcer går til spilde på miljøskatter, der alligevel ikke batter noget i det store billede; penge der måske i stedet kunne være anvendt på forskning i mere miljøsikkert teknologi. Der er kun en vej til at ‘redde’ miljøet, og det er gennem udvikling af teknologien, og en sådan vil helt automatisk komme, når det kan betale sig – faktisk er den allerede i gang, og har været i gang siden industrialiseringens begyndelse.

    Lars Hvidberg

    9. Sep 04 @ 14:24

  11. Jeg har bare en helt generel fornemmelse af at du opfatter den private ejendomsret som noget fundamentalt og simpelt, mens jeg opfatter det som noget afledt og kompliceret. Derfor kan du bygge et helt samfundssyn på den, og det kan jeg ikke. Det tror jeg ligger bag mange af vores diskussioner. Men nu er jeg kommet lidt langt væk fra emnet, så vi må hellere tage den en anden gang…

    Torben Sangild

    10. Sep 04 @ 21:05

  12. Hvis du opfatter den private ejendomsret som noget afledt, må du i hvert fald meget gerne argumentere for, hvad den er afladt af. Og hvem der har ret til at uddelegere den.

    Lars Hvidberg

    11. Sep 04 @ 12:57

  13. Den er afledt af det fælles, og staten har retten til at indføre den.

    Torben Sangild

    12. Sep 04 @ 15:42

  14. Hvad vil fælles sige? Jeg forstår det ikke? Er man fælles om det der produceres indenfor den fuldstændigt historisk tilfældige ramme, som staten udgør?

    Lars Hvidberg

    12. Sep 04 @ 18:19

  15. Staten har indført den private ejendomsret på baggrund af et fællesskab. Der er ingen individer som har en naturlig ret til nogen jord. Staten indfører, garanterer og opretholder ejendomsretten inden for nogle rammer. Og sikrer at der overhovedet er et marked og en økonomi. Fx er et pengesystem vel kun muligt med en nationalbank. Eller er der noget jeg ikke forstår?

    Hvad vil individ sige? Jeg forstår det ikke? Har man som individ ret til et stykke jord fordi man tilfældigvis ønsker at udbytte den? Har man kun ret til jord hvis man indgår i det kapitalistiske kredsløb? Hvis ikke, hvornår har man så ret til et stykke jord? Jeg forstår det ikke…

    Torben Sangild

    13. Sep 04 @ 11:57

  16. Hvilket fællesskab? Er det et naturligt fællesskab, begrundet på etniske tilhørsforhold? Eller er det geografisk? Og mener du så, at dette er retfærdigt? Og hvor går grænsen for fællesskaberne? Opstå et fællesskab, fordi man producerer sammen, eller hvordan foregår det? Jeg kan ikke se at nogle af disse muligheder automatisk begrunder at vi alle sammen er ‘fælles’ i Danmark, fordi en stat på et tidspunkt har givet os et CPR-nummer og dansk statsborgerskab. Mener du seriøst, at vi alle sammen ejer hinanden og har ret til det som andre (evt. andre fællesskaber) producerer? Så er du jo hard core socialist. Og hvis ikke, hvor trækker du så grænsen?

    Pengesystemer og nationalbanker har intet med hinanden at gøre. Pengeøkonomi er opstået for at lette handlen mellem mennesker, og var før i tiden en papirlap, der garanterede at udstederen ville godtgøre indehavere med et beløb (en vægt, fx et pund) i guld, som var angivet på pengesedlen. Såeldes behøvede man ikke selv at rende rundt med tungt guld for at handle (penge VAR som du ved før i tiden guld, eller et andet ædelt metal, som man brugte som udvekslingsenhed for varer, så man ikke behøvede at rende rundt med dem, når man skulle handle). At centralbankerne har sparket andre pengeudstedere ud af markedet og er gået væk fra guldstandarden er en af de største katastrofer i økonomiens historien. Grunden til at man har gjort det er naturligvis, at man vil kontrollere økonomien og sørge for penge til egen statslig virksomhed. Nrå staten ikke har flere penge, kan den trykke nogle flere: Og dermed reducere værdien af de penge (vores) som allerede er i omløb. Det er dette lille kriminelle fif, der sikrer staten muligheder for altid at være stærkere end private aktører, og som har givet os den vidunderlige evige inflation. Indtil man forlod guldstandarden så STEG værdien af pengene faktisk – i dag falder de som bekendt, år for år, fordi staten gerne vil have mere til alle sine fantastiske formål. Regningen betales af dig og mig og vores opsparinger, der konstant mister værdi, fordi centralbanken trykker flere og flere penge, bl.a. for at låne ud til private banker og skabe ‘gang i produktionen’.

    Hvorfor skal jeg forklare dig hvad et individ er? Det er sådan et som dig og mig – men i dette tilfælde skal vi nok definere det som en enhed, der er i stand til at arbejde uden at andre lignende enheder arbejder, mindsteenheden i produktionen så at sige. Fællesskaber består af individer, der enten er gået frivilligt ind i fællesskabet, eller er tvunget ind i det. Ang. retten til jord og det man producerer, har jeg vist forklaret dig hvad jeg mener mere end én gang, og har ikke lyst til at gentage det. Læs hvad jeg ellers har skrevet.

    PS – der er ikke noget som hedder ‘det kapitalistiske kredsløb’, som man kan stå udenfor. Kapitalisme betyder den frie udveksling af varer og tjenesteydelser, intet mere og intet mindre (til forskel fra komandoøkonomi eller økonomi der baserer sig på traditionelt/mytologisk begrundet fordelinger af goderne). Til at facilitere kapitalismen findes der dog en række sociale institutioner som kan være indrettet mere eller mindre hensigtsmæssigt og indkludere eller ekskludere alt efter hvor kluntet de er indrettet – hvilket man fx ser i mange ulande, hvor de sociale instutioner (skødeudstedning m.v.) ikke er særligt gode til at inkludere alle. I lande med en lang kapitalistisk tradition, som fx Danmark, går det bedre.

    Lars Hvidberg

    13. Sep 04 @ 12:20

  17. Staten er nødvendig som forudsætning for et frit marked. Kun staten kan garantere at det fri markeds spilleregler overholdes og gribe ind hvis de ikke overholdes. Uden staten, intet frit marked.

    Hvem har retten til den amerikanske jord? Dem som jog indianerne væk og gravede efter olie? Hvorfor dog? Jeg mener – åbenbart modsat dig – ikke at nogen har en principiel ret til jorden. Jeg mener ikke at den private ejendomsret er et fundament – hverken logisk, etisk eller historisk.

    Da jeg blev født var jeg ikke et individ. Jeg var en del af et fællesskab, familien, inden jeg blev et individ. Jeg valgte ikke selv dette fællesskab. Individet er ikke et atom hvorudfra man bare kan bygge en simpel rets- og samfundsfilosofi. Præcis som med den private ejendomsret.

    Mener du seriøst at vi allesammen ejer hinanden?

    Det var dog en mærkelig ide! Den har jeg vist aldrig givet udtryk for! Og den giver slet ikke mening for mig. Så svaret må være nej.

    (fortsættes, bliver lige afbrudt)

    Torben Sangild

    13. Sep 04 @ 15:41

  18. (fortsat)

    Du forstår ikke “fælles” og jeg forstår ikke “individ”. Det er ikke så godt, da de to begreber næsten med nødvendighed forholder sig til hinanden.

    Vi taler om privat ejendomsret til jord. Jeg siger at den er afledt af at jorden er noget fælles som vi går rundt på og som ikke ejes af nogen. Du svarer ved at spørge om jeg så er socialist. Det er nok fordi du absolut vil have et ejerskab til jorden og til dele af den. Fint nok, men at det skulle være noget fundamentalt kan jeg ikke se. Det er og bliver en pragmatisk ordning vi har fundet på.

    Hvorfor du skal forklare mig hvad et individ er? Fordi det for dig er et fundament. Er man et individ når man bliver født? Er man et individ som foster? Er man et individ som 7-årig? 15-årig? 18-årig? Det har alvorlige konsekvenser for hvad man du så må mene om abort, opdragelse og uddannelse.

    Så vi står stadig der at jeg ikke kan se at begreberne individ og privat ejendomsret skulle være absolutte fundamenter for noget som helst.

    Torben Sangild

    13. Sep 04 @ 17:22

  19. Torben,

    Det er noget pjat at staten er en forudsætning for et frit marked. Staten er tværtimod per definition en hindring for et frit marked. Hvis du ser på relationerne mellem stater – altså international handel – eksisterer der de facto et fuldstændigt frit marked, så længe staterne ikke griber ind. I slutningen af det 19. århundrede var den internationale samhandel langt større end den er i dag, selvom man ikke havde nogen overordnet verdensstat. Voldgifts-afgørelser kan snildt afgøres uden nogen overstatslig indblanding, sådan som det jo også finder sted i dag i tvister mellem stater – så går man til den internationale domstol. Hvilken stat bestemmer over den? Ingen, den har kun sit gode ry som voldgiftsdommer at regne med.

    Som eksempel bruger alle virksomheder, der gerne vil være noget, en international regnskabsstandard, som ikke er defineret af nogen stat. Den har de simpelthen valgt til, fordi den giver dem troværdighed og gør deres regnskaber gennemskuelige for andre virksomheder. Frihed betyder ikke kaos, men frivilligt valgt orden.

    Jeg mener heller ikke at nogen har principiel ret til ‘jorden’ sådan i uberørt stand. Derimod mener jeg helt bestemt at nogen har ret til de værdier, som de selv ved eget arbejde har fremskaffet af jorden – nemlig dem som har gjort arbejdet. Mener du at du har ret til hvad andre fremstiller uden din indblanding? Der er stor forskel på at mene at det kan være utilitaristisk hensigtsmæssigt at dele ud af værdierne, og så at mene, at andre også har ret til dem.

    Du er vel et individ nu? Eller mener du stadig at du er en del af familien, således at de har lige så meget ret til hvad du producerer, som du selv har? Og mener du også det gælder for andre, også dem som ikke har nogen familie? Og hvad har det egentlig med den historisk vilkårlige statsdannelse Danmark at gøre? Er der et særligt slægtsskab som retfærdiggør staten Danmark?

    Jeg kan ikke tolke det som andet end at du mener at vi alle ejer hinanden, når du skriver om den private ejendomsret: “Den er afledt af det fælles, og staten har retten til at indføre den.” – lyder som god gammeldags totalitarisme i mine ører.

    Jeg forstår skam godt hvad det fælles vil sige, og jeg har allerede forklaret dig hvad jeg mener det består af. Derimod forstår jeg stadig ikke din definition, som det ene øjeblik er familien, det næste øjeblik er hele menneskeheden.

    Hvornår man præcist bliver et individ er vist kun relevant for mennesker der skal bruge en valgtretsalder. Man bliver individ, når man ved at man er det, når man kan tage ansvaret for egne valg, når man kan vælge til eller fra. Der vil ofte være brug for en arbitrær grænse på det juridiske område, men hvad andre mennesker ønsker som standarder vil jeg ikke dømme om. Hvis individerne mener at de ikke får deres individualitet anerkendt, så skal de nok forstå at hævde sig.

    Hvis ikke individet og den private ejendomsret er fundamentet, hvad er så? Stammen? Naturen? Staten? Alle andre fundamenter end individet og den private ejendomsret fører i mine øjne til kollektivisme af den værste skuffe. Og hvad vil du gøre med dem, som ikke vil købe din definition af fællesskabet? Skal de tvinges med i det? “Du kan da nok se at du er dansker, kom så med de klejner!”

    Lars Hvidberg

    14. Sep 04 @ 12:02

Skriv en kommentar