Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Hvorfor hader ‘de’ Tolkien?

med 14 kommentarer

Det er svært at vide, om det stadig holder stik, men Tolkien var i lange tider indbegrebet af dårlig smag på det litterære parnas – en international inkarnation af Morten Korch. Stephen Carson forsøger at give et bud på hvorfor.

Tag i øvrigt et kig på hele Lewrockwell.com’s Tolkien arkiv. Om hans politiske indstilling (libertær anarkisme) og hvad der hører til. Spændende læsning, og ikke urelevant, når man skal diskutere hvad Ringenes Herre egentlig ‘handler om’.

Skrevet af Lars Hvidberg

1. December, 2004 @ 12:42

Kategorier: Bøger

Tagged med

14 kommentarer til 'Hvorfor hader ‘de’ Tolkien?'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Hvorfor hader ‘de’ Tolkien?'.

  1. http://www.mises.org/fullstory.aspx?control=899 er altså også en glimrende artikel. Hvad gør sådan en tekst ved dit Irak-engagement, Lars?

    Ole Birk Olesen

    1. Dec 04 @ 14:17

  2. Henholder mig til, at Tolkien ikke var modstander af magtbrug som sådan, for at forsvare sig imod magtanvendelse. Hvis man altså skal være Tolkien-discipel ;-)

    Ikke at jeg vil sammenligne Bush & Co. med Rohans ryttere eller Aragorn, eller det der ligner, men tanken bag er nogenlunde den samme fra min side. Ganske vist er magtbrug aldrig ønskværdigt, men det kan nogen gange være nødvendigt alligevel (om Irak-krigen så er en af den slags magtanvendelser kan man så diskutere).

    Lars Hvidberg

    1. Dec 04 @ 14:43

  3. Nu er det selvfølgelig ikke rigtigt, bare fordi Tolkien siger det, men på mig virker det overbevisende (jeg mener det jo også i forvejen), når han siger følgende:

    “You can make the Ring into an allegory of our own time, if you like: and allegory of the inevitable fate that waits for all attempts to defeat evil power by power.”

    Krigen er jo ringen. Når man udråber krigen – ikke for at forsvare sig selv mod magtanvendelse, som du forsøger at udlægge det, men for at forfølge den utopiske idé om demokrati indført med militærmagt i Irak – så tager man ringen på. Så bliver man som Saruman, hvilket ses i hans forsøg på at overtale Gandalf til at skifte side:

    “The Elder days are gone. The Middle Days are passing. The Younger Days are beginning. The time of Elves is over, but our time is at hand: the world of Men, which We must rule. But we must have power, power to order all things as we will, for that good which only the Wise can see… A new Power is rising. Against it the old allies and policies will not avail us at all. There is no hope left in Elves or dying Nùmenor. This then is one choice before you, before us. We may join with the Power. It would be wise, Gandalf. There is hope that way. Its victory is at hand; and there will be rich reward for those that aided it. As the Power grows, its proved friends will also grow; and the Wise, such as you and I, may with patience come at last to direct its courses, to control it. We can bide our time, we can keep our thoughts in our hearts, deploring maybe evils done by the way, but approving the high and ultimate purpose: Knowledge, Rule, Order, all things that we have so far striven in vain to accomplish, hindered rather than helped by our weak or idle friends. There need not be, there would not be any real change in our designs, only in our means.”

    Man må alliere sig med magten for at gøre det gode, lyder det fra Saruman. Undervejs vil det være nødvendigt at gøre ondt (smide bomber i beboelsesområder), men det må man blot beklage og så fremholde det store lysende mål i horisonten (demokrati i Irak).

    Galadriel siger det direkte – at give magten til de gode er endnu værre, for da vil den retfærdiggøre sig selv og fremstå som god, skønt magten er det onde selv, som må bekæmpes:

    “I do not deny that my heart has greatly desired to ask what you offer. For many long years I had pondered what I might do, should the Great Ring come into my hands, and behold! It was brought within my grasp. The evil that was devised long ago works on in many ways, whether Sauron himself stands or falls. Would not have been a noble deed to set to the credit of his Ring, if I had taken it by force or fear from my guest? And now at last it comes. You will give me the Ring freely! In place of the Dark Lord you will set up a Queen. And I shall not be dark, but beautiful and terrible as the Morning and the Night! Fair as the Sea and the Sun and the Snow upon the Mountain! Dreadful as the Storm and the Lightning! Stronger than the foundations of the earth. All shall love me and despair!… I pass the test. I will diminish, and go into the West, and remain Galadriel.”

    Ole Birk Olesen

    1. Dec 04 @ 15:17

  4. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en rigtig tolkning af Tolkien, også vedrørende Irakkrigen, men som du selv siger: det bliver ikke nødendigvis rigtigt af at Tolkien mener det.

    Magt korrumperer, bestemt, og derfor skal den også anvendes viist. At anvende magt vil man imidlertid aldrig kunne undgå – i det mindste ikke i en verden, hvor ikke alle er gode libertarianere (hobitter), hvor meget man så end kunne ønske det. Hvis det var således, at flertallet af den irakiske befolkning havde stor lyst til at leve med Saddams styre, så ville en krig naturligvis være uretfærdig og urimelig. Hvordan det forholder sig med deres lyst til demokrati må vi vente til januar med at se.

    Mere principielt: Magt kan kun fordrives med magt, og det er et faktum, som jeg mener libertarianere altid har let ved at komme udenom (men som Tolkien ikke undsiger sig). Så længe de er i opposition, og ikke selv sidder med ansvaret for magtanvendelsen, så er det selvfølgelig også let nok at frasige sig magten. Men i det øjeblik det er ens eget private vagtværn der skal tage stilling til den konkrete magt, så melder dilemmaet sig. (Igen behøver dette principielle spørgsmål ikke have noget med Irak-krigen at gøre.)

    Lars Hvidberg

    1. Dec 04 @ 16:04

  5. Hvis det var sådan, at flertallet af irakere var inderligt imod Saddam Husseins styre, så ville han være faldet uden amerikansk hjælp. De østeuropæiske styrer faldt, da befolkningerne fik nok, og det samme ville være sket i Irak. Diktaturer overlever ikke på lang sigt ved magtanvendelse, men i kraft af den kultur som et land har qua borgernes værdier.

    Irak-missionen er derfor mere udtryk for en ny jacobinisme, som den konservative amerikanske historiker Claes Ryn har påpeget i sin bog “America the Virtuous” og i denne tale (http://www.lewrockwell.com/orig5/ryn1.html):

    “Needless to say, the will to dominate does not present itself as such to the world. It wraps itself in phrases of benevolence and selflessness. There is always another reason for government to do good. The greater the caring, the greater the need to place power in the hands of those who care. It is, of course, sheer coincidence that this benevolence invariably empowers the benevolent. So well does the will to dominate dress itself up that it almost deceives the power-seekers themselves.

    The ideas of the French Jacobins provided a sweeping justification for exercising unlimited power. As followers of Rousseau, the Jacobins were not content with reforming historically evolved ways of life. “Freedom, equality and brotherhood” required the radical remaking of society. Because of the scope and glory of the task, the Jacobins had to gather all power unto themselves and deal ruthlessly with opposition. Good stood against evil, all good on one side – their side. The Jacobins called themselves “the virtuous.” In the twentieth century, their communist descendants offered an even more blanket justification for wielding unlimited power.”

    Fjerne afkroge af verden skal frelses af de gode og indsigtsfulde, og bomber og kugler er deres våben som guillotinen var jacobinernes. Målet helliger midlet, og man kan jo trods alt ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker, som formand Mao formulerede det eller med Sarumans ord:

    “We can bide our time, we can keep our thoughts in our hearts, deploring maybe evils done by the way, but approving the high and ultimate purpose.”

    Ole Birk Olesen

    1. Dec 04 @ 17:09

  6. Ole, hvad mener du så om Nord Korea? Støttes diktaturet virkelig af flertallet af befolkingen? Næppe, det er alene et spørgsmål om styrets vilje til at bruge vold og lukke landet af for omverdenen. Ungarn 1956 eller Tjekkoslovakiet 1968 er andre eksempler. Grunden til at Østeuropa fik ‘lov’ var at Sojvetunionen var kørt træt i våbenkapløbet med amerikanerne. Før eller siden vil diktaturer måske falde sammen, men hvor lang tid skal man vente? Og det var næppe blevet fredeligt i Irak, når sammenbruddet kom – så er det måske godt, at amerikanerne er der, for at være den stærkeste magt.

    Men igen er vi jo i den heldige situation, at vi kan få det afklaret til januar hvad befolkningen foretrækker (eller om amerikanerne er nogle onde jakobinere, der forsøger at presse noget ned over befolkningen som de slet ikke ønsker, hvilket udviklingen i Afghanistan dog ikke bekræfter) – hvis ellers de gamle Baath-folk og de nye islamiske fascister kan holdes nede. For du har naturligvis ret i, at hvis irakerne ikke ønsker demokrati, men fx hellere vil have en borgerkrig eller islamisk diktatur – ja, så får de det, lige meget hvad amerikanerne ønsker.

    I øvrigt synes jeg ikke det er rimeligt at sammenligne Irak og Afghanistan-aktionerne med jakobinernes revolution. Påstår du virkelig at Saddam Husseins dikatur og talebans ditto var udtryk for en ‘århundreder gammel kultur’, som vi i vores dårskab og overmod regnede det for legitimt at fjerne? Så er man temmelig langt ude i den kulturelle determinisme: de der arabere de vil bare ikke have fredelige samfund, nej, det er nok bedre med en diktator til at holde styr på dem.

    Lars Hvidberg

    2. Dec 04 @ 10:10

  7. Jeg har aldrig skrevet, at et styre skal støttes af et flertal i befolkningen for at overleve. Jeg skrev, at styret ikke kan bestå, hvis et flertal af befolkningen er inderligt imod det. Der er en væsentlig forskel. Jeg kender ikke meget til Nordkorea, men der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes der. Hvis et flertal af nordkoreanerne beslutter, at nu gider de simpelthen ikke det pis mere, så falder styret. Det afgørende er, om styret har legitimitet hos den brede befolkning, eller om der i kulturen findes en opfattelse af retfærdighed, som muliggør oprør og etableringen af et andet styre.

    Hvis kulturen – som i det irakiske tilfælde – ikke ændres til det bedre (men tværtimod til det værre, fordi Vesten og vestlige styreformer i dag har mindre tilslutning end før invasionen) så kan der ikke ske nogen reel ændring i Irak. Så har man blot væltet det ene tyraniske styre for at gøre plads til et nyt af samme slags. I stedet for et sekulært militærdiktatur får man formentlig et religiøst fundamentalistisk styre. For friheden og vestlige værdier har ikke i processen fået større opbakning i befolkningen, man har alene fremmedgjort befolkningen overfor Vesten ved at bombe deres byer.

    Eneste mulighed er mest mulig udveksling af varer, tjenesteydelser og menneskelige kontakter over landegrænserne til diktaturets befolkning. Det giver den et indblik i, at der uden for landets grænser findes andre og bedre måder at indrette samfundet på, og det bidrager til den økonomiske velstand i landet og giver dermed befolkningen mulighed for at tænke på andet end at sikre sig de basale livsfornødenheder. Handelsboykotter af diktaturer er det allerværste man kan gøre. Det udleverer befolkningen helt og aldeles til deres herskers luner, så de ikke kan udvikle uafhængighed og selvstændig tænkning i forhold til styret.

    Så ja, man skal vente.

    Ole Birk Olesen

    3. Dec 04 @ 20:31

  8. Det vil altså sige, at hvis irakerne IKKE stemmer en flok formørkede mullaeher til magten, så er operationen lykkedes?

    Ang. Nord Koera tror jeg du forveksler frygt og legitimitet.

    Lars Hvidberg

    5. Dec 04 @ 17:18

  9. Ja, hvis de stemmer mennesker med et liberal-demokratisk sindelag til magten, så er missionen lykkedes i forhold til de intervenerendes målsætning. Der udestår selvfølgelig stadig spørgsmålet, om det var omkostningerne (dødsfald, øget modsætningsforhold mellem USA og araberne, penge etc.) værd.

    Som sagt ved jeg ikke så meget om Nordkorea, men det er da ganske givet et meget ubehageligt styre. Det samme var eksempelvis styrerne i DDR og Rumænien, men de faldt alligevel, da de mistede opbakning i befolkningerne.

    Ole Birk Olesen

    5. Dec 04 @ 18:16

  10. Libertær anarkisme?!? Hvordan kan anarkisme (uagtet hvilken slags) være andet end libertær? ;-)

    Jeg har et eller andet sted læst Tolkien beskrive sig som filosofisk anarkist.

    Thomas Stærmose

    7. Dec 04 @ 10:03

  11. Kært barn, mange navne…

    Jeg mente nok egentlig ikke-socialistisk anarkist – selvom anarkistisk kapitalisme sådan set er fint forenelig med frivillig socialisme (Hobbitrup er vel også lidt derhenad).

    Jeg har ikke læst alverden om manden Tolkien, men jeg kender hans romaner og univers rigtig godt, og en filosofisk anarkist er nok ikke en helt forkert betegnelse – nemlig takket være det unikke forhold til magt, symboliseret i Ringen, som Ole Brik redegør for.

    Lars Hvidberg

    7. Dec 04 @ 11:25

  12. Ang. Nordkorea:

    “But the North Korean economy has indeed come a long way from its Stalinist ways. Now the government has neither money nor support nor the political will to revive the Stalinist-style central economy. There is no way back, only forward. Stalinism is dead. Welcome to capitalism, comrades!”

    – Nordkorea-ekspert Andrei Lankov i en længere artikel om landet

    Kilde: http://www.atimes.com/atimes/Korea/FL14Dg01.html

    Ole Birk Olesen

    14. Dec 04 @ 09:34

  13. Ja, lad os da håbe at der kommer kapitalisme i Nordkorea! Nu hørte jeg lige i radioen, at den økonomiske politik i Kina siden 1979 har elimineret de forsyningsproblemer, som har ført til forfærdelige sultkatastrofer så mange gange. Jep, det frie marked leverer varen.

    Lars Hvidberg

    14. Dec 04 @ 12:43

  14. Jeg bliver lige opmærksom på, at samme Andrei Lankov for en uge siden skrev en lige så optimistisk artikel om den politiske opblødning i Nordkorea:

    http://www.atimes.com/atimes/Korea/FL07Dg01.html

    Ole Birk Olesen

    14. Dec 04 @ 13:36

Skriv en kommentar