Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Hauge om de konforme venstrefløjskunstnere

med 2 kommentarer

Litteraturprofessor Hans Hauge har i dag en guddommeligt morsom kronik i Jyllands-Posten om de evigt venstreorienterede kunstnere, og hvorfor de er det: Det er ikke politikken men karrieren, som trykker, lyder konklusionen. Læs det og få et billigt grin over de fredselskende bagstræbere, der vil have Irak overladt til borgerkrigen, og kunstens integritet solidt og konservativt placeret i lommen på velfærdsstaten.

Skrevet af Lars Hvidberg

15. February, 2005 @ 20:06

Kategorier: Politik og etik

2 kommentarer til 'Hauge om de konforme venstrefløjskunstnere'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Hauge om de konforme venstrefløjskunstnere'.

  1. Det hænger jo ikke sammen. Hauge vrøvler som sædvanlig. Hvad har Irak med kunststøtte at gøre? Ingenting!

    Jeg har nu skrevet et modargument på min weblog.

    Torben Sangild

    1. Mar 05 @ 11:09

  2. Jeg tror heller ikke at egoisme-argumentet snærvert betragtet er nok begrundelse for at kunstnere skulle være venstreorienterede (hvad de heller ikke alle sammen er).

    Hauge skyder med spredehagel, det er der ingen tvivl om. Men han er nu morsom alligevel. Og jeg mener ikke det kan nægtes, at der ofte er voldsom konformitet i kunstneres politiske holdninger, når de stiller sig op – vel at mærke som kunstnere – og giver holdningerne til syne. Det virker mærkeligt, at mennesker som ellers går højt op i at være anarkistiske og individualistiske, lige så snart snakken kommer på politik har fuldstændigt ens holdninger, som havde de trukket dem i en automat: Nej til krig, Pia Kjærsgaard er en nar, Anders Fogh er et fjog, egoisme er noget møg, osv. Det virker ikke særligt reflekteret – men kan selvfølgelig skyldes, at det er de typer som råber højest.

    At det skulle have noget med kunststøtten at gøre er vel nok i sig selv tvivlsomt, men faktisk blev kunststøtten indført i starten af 1960’erne bl.a. som et forsøg på at skabe en alliance mellem Socialdemokratiets velfærdsprojekt og kunstnere/intellektuelle – som indtil da havde været kritiske overfor velfærdsstaten (hvilket mange af dem da også stadig er – men mest fordi der er for lidt af den, ikke for meget). Det kan bl.a. læses i Henning Fonsmarks “Historien om den danske utopi”. Jeg hører til dem der mener, at kunststøtte i stedet for at skabe ‘alternativer’, som ellers skulle være meningen, faktisk i stedet er med til at gøre kunsten mere konform – ikke som kunstnerisk udtryk, men som institution set i forhold til det omgivende samfund; ufarlig, tæmmet, simpelthen. Det er takket være filmstøtten reelt fem mennesker som bestemmer hvad der bliver lavet af film i Danmark. Det kan ikke gøre andet end at fremme en vis konformitet i de miljøer, der er afhængige af pengene.

    Torben Sangilds indlæg, som jeg er enig med langt hen af vejen, kan findes her: http://www.groveloejer.dk/sangild/archives/000783.html

    Andre diskussioner om samme emne:

    http://www.holocaust-info.dk/weblog/?id=704

    http://www.holocaust-info.dk/weblog/?id=718

    Lars Hvidberg

    1. Mar 05 @ 12:54

Skriv en kommentar