Klovn

Jeg skal lige hype Frank Hvam og Casper Christensens nye komedieserie Klovn. Den har efter min mening potentiale til at blive den bedste sit-com på dansk, fordi den forsøger at finde en særlig dansk tone, frem for de ellers meget amerikanske forsøg, vi hidtil har set – selvom “Langt Fra Las Vegas” var et godt bud. “Klovn” er helt nede på jorden, skudt råt og improviseret med håndholdt videokamera, og vi følger i essensen Frank Hvam, der spiller Frank Hvam, i en masse af hverdagens små irritationer og pinligheder: glemte kæresteaftaler, høj musik fra indvandrerdrenge (check bl.a. den nye rap-stjerne Ataf i en meget morsom birolle i afsnit 2), Jarl Friis-Mikkelsen med åndssvage show-biz-ideer og så naturligvis vennen Casper Christensen (der også spiller sig selv – næsten – for han bor i serien i et palæ på Chr. Winthers Vej) som den overlegne vinder med det lækre liv. Kluklatter og hverdagssatire, hvor Hvam altid ender med narrehatten på – som en rigtig klovn. De første episoder kan stadig ses i TV2’s konsol.

29 comments on “Klovn

  1. Jesper says:

    Det var en lidt speciel kommentar. Det du kalder en særlig dansk tone er et komplet kopi af en amerikansk serie, Curb Your Enthusiasm. Serien er lavet under næsten de samme præmisser, Larry David laver lidt af hvert efter at have lavet Seinfeld, ligesom Frank Hvam nu laver lidt af hvert efter Langt Fra Las Vegas.

    På TV2’s side indrømmer de ligefrem at de har fået inspiration fra Curb Your Enthusiasm.

  2. Tjo, og Johnny Madsen er inspireret af Bob Dylan, men han er nu temmelig dansk alligevel.

    Seriens tempo og ironiske humor passer langt bedre til det danske temperament, end andre danske sit-coms opskruede tempo. At man lader sig inspirere af andre kan aldrig undgås.

  3. Jesper says:

    Jeg vil så påstå at dette går lidt længere. Helt fra temamusikken til historierne er serierne meget ens.

    Jeg siger ikke at det er en dårlig ting, jeg kan godt lide begge serier. Og måske er Klovn lidt anderledes, dansk. Fx. ville de aldrig vise kanibalmiddagen i Curb, det tror jeg ville frastøde det amerikanske publikum, og det er selvom at Curbs historier er grovere end i de fleste amerikanske sit-coms.

  4. Jeg må indrømme at jeg kun kende Curb Your Enthusiasm af omtale, så det er da muligt at der er tale om en efterligning. Det ville heller ikke være første gang Casper Christensen gik på rovdrift (som med Safari.) Men selv når man stjæler, kræver det også at man finder på selv – og som de siger: små kunstnere låner, store kunstnere stjæler.

    Kannibalmiddagen var nok aldrig kommet frem til de amerikanske skærme, det tror jeg du har ret i. Jeg vil prøve at få set et par afsnit ved lejlighed.

  5. Junker Juks says:

    Jeg er gammel Seinfeld freak og begyndte at se Curb Your Enthusiasm da jeg løb tør for Seinfeld episoder. Curb får følgende bedømmelse: Yawn! Den er jo ikke sjov. Altså jeg mener slet ikke sjov. Måske cool, intellektuel osv., men fandme ikke sjov.

    At påstå Klovn er en kopi er ligeså dumt, som at påstå at alle Dogmefilm er en kopi af hinanden, bare fordi de følger en bestemt visuel stil. Klovn er klasser bedre en Curb og helt sin egen.

  6. Junker Juks says:

    …og der skulle så stå “end Curb” og ikke “en Curb”.

  7. Jeg har stadig mit første afsnit Curb til gode – men det ligger og venter…

  8. jeg har lige, uden at have set denne blogentry først, set ca 2 minutter af et curb afsnit, og det er TYDELIGT at klovn er en kopi.

    Når man ser ca 1 minut og begynder at tænke: “hvad er det nu det her minder om?”.. er det den trailerpark serie fra DR2?.. nååh nej!

    Der er altså ikke så meget at komme efter, klovn er ca. 100% kopi. helt ned til Ted Danson, der giver den som en smartass med egen kok (meget ala Capsers karakter i forhold til Frank Hvam).

    Men klovn er stadig sjov :-)

  9. Det lyder suspekt – jeg må se det afsnit jeg har liggende…

  10. Emil says:

    Fandt lige jeres diskussion, mens jeg selv diskuterer emnet på lasserimmer.com

    Ligegyldig hvordan man vender og drejer det, så er Klovn en direkte kopi af Curb Your Enthusiasm. Og helt ærligt, det synes jeg ganske enkelt er for dårligt. Det er da en skandale, at Danmarks to højst betalte komikere tjener deres levebrød på andres arbejde. Hvor er originaliteten.

  11. Hej Emil,

    Det lyder skidt. Jeg må snart se at få set det afsnit jeg har liggende. Stilen er åbenbart kopieret, men har de også kopieret historierne?

  12. Nu har jeg så set første afsnit af Curb… det var ret sjovt, men det er også rigtigt, at Klovn har lånt rigtig meget derfra – ikke mindst stilistisk (musik, kameraindstillinger). Larry Davids karakter er mere aggressiv end Frank Hvams nikkedukke, og egentlig kan jeg bedre lide Hvams fremstilling, som er mere sympatisk. Men helt så original ser Klovn næppe ud længere…

  13. Politiken har i dag en artikel om sagen her.

  14. Michael says:

    Jeg begyndte tilfældigvis at se “Curb your enthusiasm” da en af mine venner havde en DVD liggende. og jeg blev nærmest chokeret over hvor meget vores venner Frank og Casper har kopieret. Ja, nærmere skuffet. Troede at de havde gang i noget virkelig originalt, men konceptet, situationerne, personerne, strukturen.. alt er jo tyvstjålet. Hmmm

  15. Hej Michael,

    Ja, det er lidt skuffende. Historierne er selvfølgelig deres egne (mere eller mindre), men der er alligevel lånt betænkeligt meget fra Curb. Øv.

  16. Michael says:

    Hey Lars (og andre)

    Klippede lige et stykke ud af et afsnit af “Curb Your Enthusiasm” Season 5 Episode 4. Lyder musikken bekendt?

    http://www.badongo.com/vid.php?file=Curb+Music__2005-12-18_curb_music.mov

  17. Michael Torp says:

    Nu har jeg set en del afsnit at Curb Your Enthusiasm for, at kunne danne mig et overblik over ligheden. Og ærlig talt synes jeg at det er en ret latterlig diskution. Frank og Casper har på intet tidpunkt lagt skjul på at de er blevet inspireret af Curb Your Enthusiasm.

    Og jeg synes egentligt at der er stor forskel på figurene i de to serier, selve grundopbygningen er den samme. Men hvor Larry altid reagerer agresivt i sine situationer, der bliver Frank altid ret dårlig til at forsvare sig selv (Hvilket jeg personligt synes er langt sjovere). Larry bliver ALDRIG virkeligt gjort til grin, som frank gør flere gange i løbet af et afsnit.

    Jeg har endnu ikke kunnet drage parraleller mellem to situationer i de to serier. Og dem jeg har læst i diskutioner som denne, har jeg altid fundet ret latterlige…

    Jeg synes at KLOVN søger grænser, hvor jeg føler at Curb Your Enthusiasm bare er en gang tyk grød af halvsjove ting. Jeg har på intet tidpunkt skraldgrinet over Curb Your Enthusiasm. Det har jeg tilgengæld gjort utallige gange over KLOVN.

    Jeg takker Frank og Casper for en FED serie!!!

    Hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg ikke at Curb Your Enthusiasm når KLOVN til sokkeholderne!

  18. Michael, nu lader du vist din begejstring løbe af med dig. Jeg synes også, at Klovn er en god serie, og der er naturligvis visse afvigelser – som allerede diskuteret ovenfor – men i de store og hele er der tale om et rip-off på Curb Your Enthusiasm, ikke mindst i stil, kameraføring og musik.

    Jeg er ret sikker på, at hvis Larry David besluttede sig for at føre en sag, så ville han vinde den – ligesom Casper Christensen flere andre gange er blevet snuppet i at låne lidt for meget. Ja, han og Frank Hvam nævner Curb som inspiration, men nævner også The Office – men de to er næppe ligestillede som inspirationskilder, vel? At du ikke mener at kunne drage paralleller mellem scener i serierne kan jeg ikke rigtig forstå – stort set alle scener i begge serier handler om, at Frank/Larry forsøger at gøre det rigtige (nogle gange det belejlige), men bliver misforstået og kommer i endnu større vanskeligheder, når han prøver at rede sig ud af rodet.

    At du så synes, at Klovn er sjovere end Curb er jo bare dejligt, men det ændrer nu altså ikke på hvilken vej inspirationen er gået. Humoren er sikkert også mere dansk i Klovn og historierne mere genkendelige i en dansk kontekst, hvilket jo taler for at Frank Hvam og CC heldigvis også har selvstændigt talent og ikke kun låner fra andre. Husk for øvrigt: små kunstnere låner, store kunstnere stjæler.

  19. hitme says:

    Jeg nægter at gøre investeringer for at se Curb, men jeg ville meget gerne se nogle eksempler på hvad det er der planket fra Curb? Kom, kom. Intet konkret på denne side, artiklen i Politiken var tynd (for at sige det mildt). Man har nævnt:

    konceptet

    situationerne

    personerne

    strukturen

    stil

    kameraføring

    musik

    Desuden historierne. Jeg tvivler, men er åben, så kom da med nogle eksempler…. Er der noget konkret? Hvordan ligner kameraføringen i Klovn den i Curb? (Og hvis kameraføringen havde lignet den i ‘Allo ‘Allo, ville det så være bedre?)

    Eller kan I bare vifte med hænderne? Kan der koges mere suppe på det? Er der overhovedet andet end den gang journalist-tyndskide fra Politiken?

    Venter spændt.

  20. Tja hitme, du skal nok ikke regne med at nogen gider at investere tid på at besvare sådan en henvendelse. Men jeg har ladet mig fortælle, at man kan downloade Curb fra diverse P2P tjenester. Så kan du jo selv dømme i sagen. Venter spændt på din afgørelse.

  21. Det er jo svært at foretage en sammenligning når man kun har set den ene del.

    For det første er musikken næsten ens, sådan lidt cirkus agtig.

    For det andet er Frank Hvam og Larry David begge ofre for deres omgivelser i ekstrem grad. De er begge kludedukker der bliver skubbet igennem handlingen.

    De er begge forkælede børn i voksne kroppe, og bliver behandlet sådan af specielt deres respektive kvindelige modspillere.

    De er begge jetsettere der omgås berømtheder på samfundets top, og i begge serie spiller disse berømtheder sig selv, med et twist (Michael Carøe er hanrej, Ted Danson forsøger sig som restauratør).

    For det tredie ligger både kameraføring og klipning meget tæt op af hinanden, på sådan en dokumentaristisk måde.

    Jeg synes dog at Klovn er rigtig sjov, jeg synes de har omplantet Larry Davids L.A. millionær fint til vores lille andedam, og jeg synes specielt Casper Christiansen er virkelig sjov.

    Men der er INGEN tvivl om at det er en kopi, og det ville klæde dem at anerkende det.

  22. Abekongen says:

    Jeg er enig med Morten, lige bortset fra at Larry David er mere ude om det selv, når han kommer i problemer. Han er mere aggressiv og ubehagelig, mens Frank Hvam bare er en passiv dumrian. For mig er Klovn en sjov, dansk version, som er mindre pinlig – på godt og ondt … Men ingen tvivl om, at det er en kopi.

  23. Abekongen says:

    Jeg så tilfældigvis den danske børneserie Nana (fra slut-80’erne), hvor Jesper Christensen er den arbejdsløse og kejtede far, som i realiteten er seriens hovedperson. I hvert afsnit er det ham, der kommer i uheldige situationer, og Nana der over for klassekammerater og andre må benægte, at det er hendes far. Ganske morsomt faktisk, og humoren minder lidt om Klovn, selv om Jesper Christensen hverken spiller sig selv eller er usympatisk.

  24. “Nana” var rigtig skæg, det er en lille klassiker. Det tror jeg også Klovn bliver, på trods af plagiatet. Fx er Lars von Trier bidt af serien, så meget at han både har skrevet et afsnit, og hans næste film skal være en komedie med Casper Christensen i en ledende rolle.

  25. Genså lige et par Klovn-afsnit her til aften. Det er jo en sindssygt morsom serie – og velskrevet, især “Hushovmesteren”… konceptuelt har man snigkigget over Atlanten, men der er masser af godt og gennemarbejdet stof – og rigtig godt skuespil, i øvrigt.

  26. Curb Fan says:

    Jeg har samtlige dvd’ere af Curb your enthusiasm og blev fan af serien da seinfeld jo ikke længere eksisterede. Larry David er uden tvivl en af de bedste komikere i verden, og jeg er selv tilhænger af den form for komik der er lidt agressiv. Hvis jeg skal give et Dansk eksempel så må det være Olsen Banden når Egon sviner Keld til efter han som sædvanlig tuder over “er det farligt?”..

    Her til aften så jeg så den første episode af “klovn” nogensinde. Jeg havde hørt meget godt om serien, og jeg trak da også på smilebåndet et par gange. Det der trak ned var at jeg følte at jeg så en Dansk version af Curb your enthusiasm. Jeg følte at det var som at CC og Frank Hvam havde købt rettighederne og lavet serien til en Dansk version. Lighederne var mange.

    -Temamusikken i starten er KLART inspireret af Curb your enthusiasm. Cirkus musik præcis som i Curb your enthusiasm. Når scenerne skifter i serien brugte de tilmed også den samme lille “jingle” som curb bruger..

    -Den lidt “dogme” agtige måde som serien kører på, f.eks uden publikum som vi ellers er vant til fra sitcoms. Dette koncept er tyvstjålet fra curb your enthusiasm

    -Frank Hvam er ikke som Larry David som der bliver nævnt ovenfor, men alligevel syntes jeg at Frank Hvam og CC drager til sammenligning med Larry David og hans agent Jeff Greene. Iben Hjejle virker helt klart som Jeff’s psykotisk agressive kone Susie Greene (ihvertfald i den episode jeg så, hvor Lars Hjortshøj har voldtaget en thai aupair pige). Franks kone Mia er mere stille og rolig, hvilket også passer med Larrys kone Cheryl som er helt nede på jorden.

    Jeg elsker selv den humor der er i den originale Curb Your enthusiasm, og til ham der skriver at han aldrig har grædt af grin over curb your enthusiasm så har du ihvertfald en mærkelig form for humor. Måske er det fordi at jeg har boet i USA at jeg ser anderledes på det, men jeg føler nu også at jeg samtidig har bevaret min sans for Dansk humor. Det der ødelægger det for mig er at serien er en tro kopi af en anden serie. Det svarer lidt til at se Nattevagten på Dansk – klappe i hænderne og så se “Nightwatch” på Amerikansk og sidde skuffet tilbage i sædet..

  27. mads says:

    hmm .. mig som var skuffet over den danske OG amerikanske version af “Nattevagten” :-)

  28. Hej Curb Fan, tak for dit bidrag. Nu skulle det vist være sat på plads, at selvom Klovn har en lang række kvaliteter, så er der også rigtig meget der er lånt eller tyvstjålet andetsteds fra. Jeg må se lidt mere Curb…

  29. Til alle Klovn Fans! – og CYE fans sf også!

    Jeg elsker klovn – sjov serie og j blir sur hvis j går glip af 1 episode. Sådan har det været de sidste 2 sæsoner… ingen HATE herfra!

    Så sker der d j hører fra familien i usa om larry david og hans nye sitcom. Jeg får fat i det og sætter mig til at se det… Det ene tar d andet og j får set samtlige afsnit tilgængelige (næsten) i rap. Nu elsker jeg også CYE!

    Og JO! der er mange ligheder mellem de to (FOR MANGE MENER JEG!) – men det er sjovt.. og d er vel d vigtigste – underholdningen! Jeg vil ik nævne de ligheder der er (d er foroven) men istedet bare udtrykke min vrede mod C.C og F.H for ik kun stå ved at Klovn er 1 kopi af CYE. Kan så godt være det er 1 spørgsmål om rettigheder osv – men det GØR mig VRED (IH JA!) at se der fornede i alle deres plakater rundt omkring står at klovn er en ide og sitcom skabt af de 2! NØØJJ!! det gir mig ondt i kroppen! det er SÅ småligt og næste gang j ser C.C på Zoo Bar vil jeg råbe “Jeg sku hilse fra Larry David – HAN ved HVAD I HAR GJORT!” – heldigvis er Larry ik SÅ skræmmende så de griner nok bare af det! Men inden i håber j de kan erkende at Klovn er 1 KOPI af CYE! længe leve folk der får os til at grine! Elsker selvironi – elsker komikere som får os til at se hvor sjove vi egentlig er med alle vores neuroser og manier! Det er sjovt… håber de begge forsætter mange år endnu – men Klovn ska bare punge ud og erkende over for os at CYE er GUD – og Klovn er hans søn, skabt i hans ånd. (ikke religiøs – det kom bare til mig…hehe)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *