Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Myten om Kunst og Holocaust

skriv en kommentar

Enhver letvægts-intellektuel artikel om Holocaust plejer lige at få med – nærmest som et kuriosum, der ikke skal bevise andet end at forfatteren har læst bøger – at den tyske filosof Theodor W. Adorno skulle have udtalt, at ‘kunst er umulig efter Auschwitz’, eller noget i den stil.

Men sagde Adorno nu egentlig det? Og var det det han mente, hvis han sagde det? Der er jo blevet umiskendeligt mere af den siden Auschwitz, Kunsten altså, ja faktisk vælter det jo ud med Kunst af hver eneste pore i kulturlegement – og en hel del af den handler eksplicit om Holocaust. Når man ser værker som Begninis “Livet er smukt” kunne man måske endda ønske sig, at nogen havde hørt efter Adornos dom og ladet være. Men…

Naturligvis var det ikke det, Adorno mente, da han afsagde sin dom om kunstens umulighed efter Auschwitz. Det viser Torben Sangild på Det spekulative øre, med en hurtigt lille myte-punktering. Adorno talte ikke om ‘kunsten’ men mente specifikt det lyriske digt, der er sluttet om sig selv. Det var blevet ‘umuligt’ efter Holocaust – hvilket vil sige, at det var blevet udfordret i sin nydelige lukkethed, og måtte tage umuligheden med som en ny mulighed – en pligt til at udforske grusomheden i Holocaust og hele den ødelæggelse moderne krigsførelse er. Summa summarum:

Adorno har en pointe, som handler om at kunsten, især digtet, har mistet sin uskyld, og nok aldrig bliver den samme igen. Den må derfor rumme noget kunstfjendtligt i sig, en kritik af værkbegrebet, en selvkritik, en flossethed, som gør at det ikke bliver et afrundet værk i traditionel forstand. At lyrikken er særligt udsat skyldes nok dens ode-agtige udspring og tendens til lukkede former (på det tidspunkt). Men selvfølgelig mener Adorno ikke bogstaveligt (og har aldrig ment) at kunsten ikke er mulig efter Auschwitz, det er ondsindet sladder, i så fald ville de æstetiske skrifter vel næppe fylde det meste af hans oeuvre efter 1945, ligesom han næppe i Ästhetische Theorie ville tilskrive kunsten at være det eneste sted for et autentisk, kritisk håb.

Tag dén!

Skrevet af Lars Hvidberg

7. March, 2005 @ 13:37

Kategorier: Politik og etik

Tagged med

Skriv en kommentar