Bukdahl hyper Olesen-Olesen

Endelig lidt anerkendelse til Peter H. Olesens to fine bøger “Jack Kerouac i Jylland” og “Jeg vil være hvor jeg ikke er”, der begge udkom i oktober 2004 på Adressens forlag. De anmeldes overordentligt positivt i Weekend-avisen 11. marts, og den sidste blev nomineret til Bukdahsl’ bet-pris (som den dog ikke vandt).

Peter H. Olesen er kendt som forsanger og tekstskriver i brødrebandet Olesen-Olesen (hvor hans lillebror Henrik komponerer musikken), og den første af bøgerne indeholder derfor de samlede sangtekster til Olesen-Olesens indtil nu 5 albums – der efter min mening alle er glimrende, ja, fremragende indslag i den dansksprogede rock-kanon, med en særlig melankolsk og bittersød tone, der skiftevis minder om Danmark i efterår og forår. Den anden bog indeholder forskellige tekster, digte – halve sangtekster og andre forskellige, små fine stumper. Tonen er hele tiden den samme: skiftevis mørk og humoristisk, med en særlig panteistisk ateisme, og fremadrettet resignation (“Om end ikke ovenpå, så dog ved godt mod”), hvis man kan forestille sig det. Jeg købte begge bøger til min kærestes fødselsdag og de har bragt stor glæde. Brødrene har i øvrigt også en fin hjemmeside, bl.a. med deres egne top-5 lister over hvad de lytter mest til.

Naturligvis lever Olesen-Olesens tekster trods alt bedst i samspil deres musik, der er sjældent kongenial: minimalistisk folk med elementer af alternativ rock og skulte, gode pop-melodier. Men lad mig da lige citere min personlige yndlingstekst (ud af mange), “Set gennem en voksende rus” fra albummet “Der er brev fra onkel Bob i Amerika” (2000):

Der er brev fra onkel Bob i Amerika, det handler om liv og død

Der er en cigaret der ryger sig selv i et askebæger, tilbage er nu kun en glød

Der er billig vin fra Brugsen i mit glas og i min krop

Der er et uendeligt mørke udenfor hvis blot man kigger op

Der lyder en summen i stuen fra årets sidste insekt

Men ellers taler kun tavsheden i en nærmest glemt dialekt

Der breder sig en opvask fra køkkenet ud i resten af mit hus

og jeg siger at verden er smuk set gennem en voksende rus

Der er brev fra onkel Bob i Amerika om begær og jalousi

Det er nye ar og erfaringer, det er den samme gamle melodi

Der hænger et lagen på tørresnoren, det blafrer som et flag

Det er et signal der siger til verden, jeg overgiver mig nu i dag

Jeg står med blikket vendt mod himlen, det er aften og efterår

Der blæser en vind fra Det Gamle Testamente, streng, retfærdig og hård

Deroppe står månen som også er fuld og lyser ned over mit hus

og jeg siger at verden er smuk set gennem en voksende rus

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *