Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Moolaadé

med 5 kommentarer

Natfilmsfestivalen nåede jeg kun at se én film. Jeg opgiver næsten altid på forhånd at sætte mig ind i de enorme programmer, og mine erfaringer med Berlin Festivalen siger mig, at man i grunden når de bedste resultater ved at skyde i blinde: De film, som man har hørt om i forvejen, skal nok komme op alligevel efter festivalen – så skal man finde perler, skal man gøre det blandt de ukendte. Derfor valgte jeg i fredags på en pludselig indskydelse den senegalesiske film Moolaadé af afrikansk films grand old man Ousmane Sembene. Den går for at være en af hans bedste film, og da mit kendskab til afrikansk film i forvejen kan ligge på et 20 cent frimærke fra Belgisk Congo, så tænkte jeg, at det var et lige så godt sted at starte som alle mulige andre.

Stor anbefaling: Moolaadé er en fantastisk film, simpelthen. På trods af den folkloristiske indpakning – der kan skræmme mere Hollywood-vante typer – er den rent og klart fortalt, uden dikkedarer og med en historie alle kan forstå: Fire småpiger søger tilflugt hos kvinden Collé (Fatoumata Coulibaly), fordi de ikke vil omskæres, som det ellers er skik og brug. Collé tager dem under sine vinger og udsteder en vaskeægte afrikansk forbandelse – moolaadé – over dem, som vil forgribe sig på pigerne. Og det er desværre slet ikke så få. Både landsbyens mænd og de kvinder som forestår omskæringen, vil naturligvis ikke finde sig i den slags indgriben i deres magtudøvelse, men da Collés mand er på rejse, kan de ikke gribe ind, før han kommer hjem. Snart ankommer også høvdingesønnen Docouré fra Frankrig, og han har helt andre ideer om traditionen end sin far.

Det er en afrikansk frigørelsesfilm af fineste slags, og et kontroversielt opgør med en stadig ubehageligt udbredt barbarisk tradition i de afrikanske lande – og herigennem naturligvis et opgør med kvinderoller i Afrika. Som sådan er Moolaadé et pragteksemplar, men på den anden side også ganske konventionel, idet det er netop den form for humanistiske holdning, som den slags film forventes at indtage. Hvad der er virkeligt overraskende er imidlertid, at filmen tager helhjertet stilling FOR globaliseringen, inklusive massemedier, radio, tv og kapitalisme – hele svineriet, der vil frigøre folk fra traditionens snærende bånd, simpelthen fordi tankens spredning gennem medierne er frisættende. Det er en usædvanlig drejning for en fyr som Sembene, der var ikke så lidt rød i sin ungdom (han blev udlært som filmmand i Moskva i 60’erne), at tage entydigt parti for globaliseringen og massemedierne frem for traditionen, og det bør også være et korrektiv til fx de hjemlige ulandseksperter, som gerne vil fortælle udviklingslandene, hvad der er bedst for dem – hvilket som regelen består i at udvikling kan være meget godt, men økonomisk frihed og massemedier er knap så godt – det fører jo både ulækker rigdom og fordummelse med sig. Bør ses, hvis man tilfældigivs er i Odense den 15. april.

[“Moolaadé”. Senegal, 2004. Instruktion og manuskript: Ousmane Sembene. Medv: Fatoumata Coulibaly, Maimouna Helene Diarra, Salimata Traore, Dominique T. Zeida, m. fl.]

Skrevet af Lars Hvidberg

11. April, 2005 @ 21:12

Kategorier: Film og tv

5 kommentarer til 'Moolaadé'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Moolaadé'.

  1. Hvilke ulandseksperter er imod massemedier? Dem har jeg aldrig hørt om.

    Torben Sangild

    17. Apr 05 @ 09:16

  2. Der er vel ikke nogen som er direkte ‘imod’ massemedier. Derimod er der mange ulandseksperter, der problematiserer frie massemedier – fx med henblik på om det (fx vestlig musik) korrumperer de lokales oprindelige kultur, og lignende. Samme argument bruges i filmen af landsbyens ældste: at radioerne spolerer traditionen og sammenhængskraften i samfundet.

    Lars Hvidberg

    17. Apr 05 @ 16:14

  3. Det er fandme god stil at give afrikansk film taletid på din blog, Lars. En meget filminteresseret (lad os sige) bekendt af mig tager til FESPACO (fespaco.bf) hvert andet år, men var netop i år gået glip af at se førsteprisvinderen (pga. af en brandert i selskab med med lokale), “Drum”. Den var så lykkeligvis en del af Natfilmfestivalen, så hun kunne se den der. Hun (altså hende min “bekendte”, der var gået glip af vinderen på FESPACO pga. en brandert) har forsøgt at komme i kontakt med danske dagblade ifm. med sine rejser til Burkina Faso (hvor FESPACO foregår), men uden held. Det er tilsyneladende uinteressant at give spalteplads til film, hvis de ikke er fra USA, Europa eller (nu) Asien. Desværre, for der produceres fremragende afrikanske film, som også dit vidnesbyrd fortæller, Lars.

    JO

    19. Apr 05 @ 02:26

  4. Shite! Jeg havde skrevet en længere kommentar her, måtte genstarte min computer og kan nu selvfølgelig ikke længere “paste” mine ord ind. Genstarten var i øvrigt forårsaget af en fejl 40 for de interesserede.

    Well, min post roste dig, Lars, for at forsøge at brede kendskabet til afrikanske film. Min søster har efterhånden gjort det til sin tradition at rejse til Burkina Faso hvert andet år for at opleve verdens største filmfestival for afrikanske film, FESPACO (fespaco.bf). Ved dette års netop overståede festival missede hun at se vinderen, “Drum” fra Sydafrika, men den var så lykkeligvis på Natfilmfestival. Generelt er kvaliteten af filmene på festivalen meget høj, ifølge hende, og man kan med god grund undre sig over, at den ikke får opmærksomhed fra danske dagblade. Min søster har kontaktet flere af dem pr. mail uden at få svar tilbage.

    JO

    19. Apr 05 @ 02:40

  5. JO, tak for rosen! Jeg kender som sagt ikke så meget til afrikansk film, men jeg er sikker på at der ligger et par perler og gemmer sig. Kampen om opmærksomheden på filmfronten er jo benhård i dagbladene, og der skal nok et solidt afrikansk hit eller to til at ændre på det. Jeg ved ikke om “Drum” er sat til premiere herhjemme, men måske er den filmen, der kan gøre en forskel.

    Lars Hvidberg

    27. Apr 05 @ 16:31

Skriv en kommentar