Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Ny præsident i Bolivia

med 6 kommentarer

Højestreretspræsident Eduardo Rodriguez efterfølger nu Carlos Mesa som præsident for Bolivia, efter at to andre har afslået tilbuddet om uriasposten. Rodriguez har så vidt jeg ved ikke nogen politisk profil, men skal være en balancerende figur indtil valg kan holdes igen indenfor 3 til 6 måneder.

Valget af Rodriguez vil næppe ændre noget. Demonstranternes andre krav – en ny forfatning, nationalisering af gasressorucer, og flere sociale overførsler til indianerne – vil næppe blive imødegået. Den første demonstrant blev dræbt torsdag og militæret truer med kup. Det kan gå helt galt, som i oktober 2003 hvor mange mennesker blev dræbt. Eller det kan gå endnu værre og ende med militærstyre igen – flot, Evo Morales! Lad os håbe det bedste – også for dem jeg personligt kender, som stadig opholder sig i belejrede La Paz, hvor supermarkederne er ved at være tomme.

Skrevet af Lars Hvidberg

10. June, 2005 @ 09:35

Kategorier: Uncategorized

Tagged med

6 kommentarer til 'Ny præsident i Bolivia'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Ny præsident i Bolivia'.

  1. Det kan gå som i Chile i 1970erne.

    Mange sydamerikanere tror stadig, at velstand er noget man kan nationalisere og omfordele sig til. Erfaringen burde fortælle dem noget andet.

    Crass Børsting

    11. Jun 05 @ 16:21

  2. Det burde den, men det virker ikke rigtig som om de er indstillede på at lære af erfaringerne. Det mærkelige er, at Bolivia har omfattende erfaringer med katastrofale nationaliseringer, fx af den tidligere meget vigtige minedrift. Jeg kan godt forstå, at indianerne er desperate, for mange af dem er rigtig fattige, og desuden har regeringens meget uheldige blanding af liberal økonomi og benhård narkopolitik givet bagslag – man burde ikke så let være til fals for USA’s war on drugs. Den skader bønderne, og det er en del af forklaringen på, at det hele eksploderer nu, og at de har svært ved at skelne skidt fra kanel, når det kommer fra regeringen.

    Lars Hvidberg

    12. Jun 05 @ 13:05

  3. En ny bog af “Alvaro Vargas Llosa, son of Mario Vargas Llosa, the well-known Peruvian novelist” beskriver hvordan Sydamerikas problemer er rodfæstet i mangel på frihed. Bogen hedder “Liberty for Latin America”.

    Se omtale her: http://hnn.us/blogs/entries/12386.html (bemærk: alle links i omtalen er fejlbehæftede, men de kan hurtigt rettes ved at fjerne det første forkerte tegn i adressen)

    Ole Birk Olesen

    15. Jun 05 @ 08:36

  4. Tak, Ole. Meget interessant. Det kan jo være man skal få fat i den bog.

    Lars Hvidberg

    15. Jun 05 @ 13:39

  5. Skulle du ikke anmelde den aktuelle biograffilm “Stemmer fra Bolivia”? Sjældent har noget været så oplagt!

    Torben Sangild

    22. Jun 05 @ 09:47

  6. Jeg ved det, jeg ved det… skal bare lige have den set…

    Lars Hvidberg

    22. Jun 05 @ 10:20

Skriv en kommentar