Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Sommerfest i Blodhavn

med 2 kommentarer

Landsbytossen

Har du i grunden besøgt Landsbytossen for nylig? Det fortræffelige tidsskrift – med undertitlen Nordvestjyske Fækalietidende – bringer stort og småt fra Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn sogne, hvor lussingen stadig trives i bedste velgående som afstrafningsinstrument, der er mødepligt til sommerfesterne og hvor der i det hele taget er meget fokus på husdyr og deres efterladenskaber. Redaktør Louis B. Knockel og journalist Crass Brøsting er for øvrigt hyppige kommentatorer her på bloggen, og altid værd at læse for sin indsigt i hvad der foregår langt fra alfarvej i Danmarks udkant, hvor selve folkesjælen er rundet af den næringsrige sorten muld.

Skrevet af Lars Hvidberg

13. July, 2005 @ 21:49

Kategorier: Web 2.0

2 kommentarer til 'Sommerfest i Blodhavn'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Sommerfest i Blodhavn'.

  1. Tillad mig allerhjerteligst og personligst at takke hr. Hvidberg for hans rekommandation af de herfra udgående blade.

    Enhver mistanke om, at hr. Hvidberg skulle være bestukket til at fremme bladenes interesser, kan hermed dementeres.

    Hr. Hvidbergs livsvarige æres-friabonnement på http://www.landsbytossen.dk udstedes nemlig først i dette øjeblik.

    Nu er det fuldbragt.

    Louis B. Knockel

    15. Jul 05 @ 16:21

  2. Årh, hvad mand, et friabonnement! Det er for fedt. Kom ikke og sig, at smiger ikke betaler sig…

    Lars Hvidberg

    17. Jul 05 @ 17:03

Skriv en kommentar