Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Liberal magtanvendelse

med 4 kommentarer

Hvordan skal liberale egentlig forholde sig til magtanvendelse, fx i krig. Det er et spørgsmål der optager mig meget, og ansporet af Daniel Beatties artikel om atombomben over Hiroshima (i dag 60 år siden), startede jeg en tråd på Liberator. Det er bestemt ikke fordi jeg mener man skal klappe i sine små hænder over atombomben, eller over nogen som helst anden form for drab på uskyldige. Alligevel mener jeg den principielle diskussion er vigtig: hvor langt må man gå. Kristian Lund startede for øvrigt kort efter en lignende tråd.

Se evt. også mit gamle indlæg, Anarki og magt.

Skrevet af Lars Hvidberg

6. August, 2005 @ 14:19

Kategorier: Politik og etik

4 kommentarer til 'Liberal magtanvendelse'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Liberal magtanvendelse'.

  1. Jeg tænker at knytte an til dit tidligere indlæg om terror og ondskab.

    Jeg har umiddelbart svært ved at se den principielle forskel på atombomben i Hiroshima og terrorangrebene i London, som du kaldte “ondskab”. Bortset fra at atombomben altså kostede over 1000 gange så mange ofre, stort set kun civile. USAs formål var at få kejseren til at overgive sig, terroristernes mål er at få Storbritannien (og os andre) til at trække os ud af krigen. I begge tilfælde er midlerne for mig at se forkerte og grusomme.

    Er der en væsensforskel på de to ting for dig? Du taler om det ene som ondskab og det andet som cost-benifit, hvilket er yderst ladet. Kan man ikke betragte de nuværende terroristiske bombninger som cost-benifit? (og fordømme dem utvetydigt, skal jeg straks tilføje).

    Måske er der en forskel – jeg kan bare ikke umiddelbart få øje på den. Ideen om at terrorismen skulle være irrationel-ond og atombombningen rationelt selvforsvar lyder på mig som ren ideologi.

    Torben Sangild

    11. Aug 05 @ 09:32

  2. Har du læst tråden, Torben? Jeg forsvarer ikke atombomben, selvom jeg er uafklaret i forhold til den historiske situation (som jeg ikke ved så meget om). Men der er naturligvis en principiel forskel i forhold til hvem der udfører gerningen – i Londonangrebene en udefineret magt, der ikke kan stilles til ansvar og ikke har nogen definerede mål, som knyttes direkte sammen med aktionen (dem der forklarer målene, er ikke dem som udfører aktionen) – og med atombomben en national og identificerbar magt, der i princippet kan stilles til ansvar (og måske også burde være blevet det), og handler ud fra klart definerede mål og betingelser. Men jeg mener sådan set ikke at der er nogen principiel forskel på London-bomberne og atombomben i forhold til en terror-problemstilling.

    Jeg bliver nok også nødt til at bede dig om at læse min tråd om terror igen. Jeg skriver ikke at ondskab skulle være forskellig fra cost-benefit overvejelser, og jeg skriver heller ikke at terroristerne skulle være irrationelle. Tværtimod mener jeg netop, at der ER tale om en rationel cost-benefit overvejelse.

    Lars Hvidberg

    11. Aug 05 @ 10:11

  3. Rolig nu, jeg har aldrig påstået at du forsvarer bomben! Så ja, jeg har læst tråden. Jeg SPURGTE dig blot OM du mener der er en væsensforskel og hvori den i givet fald består. Det var altså ikke noget retorisk spørgsmål, men et nysgerrigt et. Det var afstedkommet af din meget forskelligartede måde at betragte de to ting på, som jo kunne skyldes så meget andet, men som virker påfaldende. (Jeg skulle nok have stillet spørgsmålet først i indlægget så du ikke opfattede det så polemisk.)

    Jeg havde i min distræte mediekonsumering forstået det sådan at dem som stod bag aktionen i London også var dem som udsendte en erklæring – men det har jeg måske misforstået?

    Torben Sangild

    11. Aug 05 @ 17:43

  4. Nej, jeg mener sådan set ikke der er nogen væsensforskel, andet end den jeg har påpeget, og så selvfølgelig en række historiske sammenhænge i forhold til den konkrete situation.

    Dem der stod bag bombeaktionen i London døde jo i eksplosionerne og har så vidt vides ikke efterladt sig noget om hvorfor den skulle foregå. Flere grupper har taget ansvaret, men om de står bag er tvivlsomt, bl.a. fordi de er ukendte. Det er netop den uklare ansvarsstruktur, der er karakteristisk for Al Qaeda og relaterede grupper: man tager aldrig direkte ansvaret, men ‘fortolker’ aktionerne i erklæringer, nærmest som om de var skæbnebestemte eller Guds vilje…

    Lars Hvidberg

    11. Aug 05 @ 17:50

Skriv en kommentar