Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Tællepråsen 3: Licensed To Vodka

med 3 kommentarer

Licensed to Vodka – er James Bond et plagiat?

Af NEFA

Da “Life” magazine den 17. marts 1961 satte Ian Flemings spion-roman “From Russia With Love” på niende-pladsen på listen over Kennedys yndlingsbøger, vidste de næppe, at bogen ikke er en original creation fra den mand, verden kender som skaberen af agentfiguren James Bond. Derimod har Ian Fleming hentet kraftig inspiration i den finske forfatter Kulli Kääsiikolmen (1901-1968) og hans fem romaner om den finske agent og krigshelt Jahvii Bongoleinens oplevelser i årene omkring den 2. verdenskrig. Ligeledes har de verdenskendte Bond-film, produceret af Albert R. Broccoli og Harry Saltzman med skiftende instruktører, hentet meget af deres eventyrlige materiale fra den finske auteur Teuvo Tapiovaaras Bongoleinen-film, der imidlertid ikke opnåede international berømmelse pga sprogbarriererne.

Teuvo Tapiovaara (1911-1977) var en mester i mise-én-scéne og desuden en dygtig action-instruktør, som med en personlig stil skabte store (finske) publikumssucesser ud af Kääsiikolmens middelmådige romaner og et lille budget. Den første film i rækken af fem Bongoleinen film, som havde den finske playboy og curlingmester Sanni Könnerii (f. 1920) i den altoverskyggende hoverolle, var Pröffessorii Yiati (“Professor Ja”, 1948). I dette noget intermistiske spiondrama lykkes det for Bongoleinen, der filmen igennem optræder i smoking og pelshue, at optrævle en russisk/kommunistisk sammensværgelse, og dermed sikre Finland mod den store nabo.

Takket være blandingen af fædrelandskærlighed, voldsomme snestorme og hårdkogte knivdueller blev Pröffessorii Yiati et stort hit i hjemlandet, omend kirken og kritikere på konservative dagblade protesterede imod Bongoleinens seksuelle frimodighed, idet han forfører hele tre kvindelige russiske agenter – et træk som er blevet direkte genbrugt i de engelske Bond-film. Det erotiske frisprog kombineret med en trendskabende scene, hvor Bongoleinen bagvendt på slalomski beskyder russiske agenter i en hundeslæde, har ført til den folkelige finske vending for Bongoleinen-filmene: “Uuskii et lloollobridijja”, som direkte oversat betyder “ski og patter”.

Tapiovaaras egentlige mesterværk kom med den anden Bongoleinen-film Klü Iionis (“Sølvtå”, 1950), hvori Könnerii med charme og sprudlende vid spiller en bedre Bongoleinen end nogen Sean Connery. Historien er ganske simpel, omend både grusom og pikant: En smuk russisk sangerinde, Ample Curves (sex-killingen Ursula Nalescje) besøger Finland, men viser sig i virkeligheden at være russisk agent, som via en forbindelse med en alkoholiseret græsk millionær skal forføre Bongoleinen og med en psykisk/medicinsk metode hypnotisere ham til at dræbe Finlands præsident. Plottet forhindres og Bongoleinen forfølger Ample til en dasja nær sortehavet, hvor han efter et blodigt opgør med sikkerhedsvagter, hajer og en kæmpemand med et bronzegebis endeligt får ram på bagmanden dr. Gabold (Telly Savales i en tidlig rolle). Herefter forenes han med Ample Curves, og de bliver gift.

Filmen er en tour-de-force i low-budget action, og viser hvordan et B-budget med stil kan gøres til en A-film, omend de væltende papmachekulisser undertiden afslører den pauvre herkomst. I Klü Iionis grundlægges de kendte “gadgets” som Bongoleinen (og senere Bond) bliver så kendt for, da en for publikummet først ubetydelig tændstiksæske, viser sig at rumme en mini-datamaskine, som kan udregne værdien af pi med 22 decimaler, og dermed redde Bongoleinen fra en bombe.

Tapiovaara viser sig som ægte auteur ved at lægge steder med absolut stilhed og intethed ind i filmen, især i en scene hvor Bongoleinen med en håndlanger søger tilflugt i en forladt hytte fra en russisk snestorm, og her tilbringer 20-minutter real-time uden at veksle et ord, hvor kameraet blot panorerer mellem deres mutte ansigter. Denne meget nordiske og eksistensielt sublime stil gjorde Tapiovaaras film til kunst, men denne tavshedens ironiske æstetik er senere gået tabt i Bond-filmene, omend den er bevaret i finsk tv-teater. Efter Klü Iionis kom endnu to Bongoleinen-film: Orko Nyrki 03 Taataävaari (“Agent 03 i skudlinjen”, 1952) og Uugdajjakii Suomi (“På farlig mission”, 1955) som begge blev store hits, uden dog at nyfortolke genren. Desværre døde Könnerrii ved en motorcykel-ulykke i 1956, og dette umuliggjorde i lang tid en fortsættelse af serien, da man ikke kunne finde en passende erstatning.

Da de engelske Bond-film ankom i 60’erne forsøgte både Kääsiikolmen og Tapiovaara at lægge sag an, men tabte den i en afgørelse ved den internationale domstol i Haag 1966. Efter en lang tids druk og nedtur forsøgte Tapiovaara sig med en sidste film i 1974, Sulanata Vodki Bjorta (“Fygt er en by i Rusland”, der på engelsk blev lanceret som “Licensed to Vodka”), som på trods af voldsom promotion blev er stort flop. Tiden var løbet fra Bongoleinen.

Skrevet af Lars Hvidberg

5. September, 2005 @ 08:00

3 kommentarer til 'Tællepråsen 3: Licensed To Vodka'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Tællepråsen 3: Licensed To Vodka'.

  1. Miellyttävä! Sangen hyvä!

    Torben Sangild

    5. Sep 05 @ 17:57

  2. My name is Bongo, Jahvii Bongo…

    – Har i øvrigt altid syntes, at der var noget sødt over navnet Albert Broccoli – kunne sikkert være blevet en berømt gartner. Lidt i stil med grønthandler A. Gurk, hundehandler Oscar D. Oppermann og fjerkræavler Kalle Kuhn, der som bekendt er respektable borgere i Andeby.

    Ski og patter—> sidste del heraf henviser vel til den barmfagre italienske skuespillerinde Gina Lollobrigida?

    Morten Pedersen

    6. Sep 05 @ 13:29

  3. Nej, nej, det er skam ganske tilfældigt, at det finske (slang)navneord lloollobridijja, har en vis lighed med navnet på hende her. Ellers ikke noget dårligt bud!

    NEFA

    6. Sep 05 @ 13:50

Skriv en kommentar