Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Tællepråsen 4: Filistrenes oversættelse?

med 2 kommentarer

Filistrenes oversættelse – hvorfor Bibelen har et negativt syn på frugt

Af NEFA

Som den glimrende forfatter Altsky-Hasenhertz så mange gange har påpeget, skyldes vort samfunds nuværende moralske fordærv og åndelige elendighed Bibelens desavouering af frugt, ja, den til tider ligefremme dietisme (videnskabeligt ubegrundet værdimæssig forskelssætten mellem madvarer) og xarposfobi (frygt for frugt). Nu er tiden kommet til et opgør!

For at starte med Adam og Eva, som en populær talemåde siger, så begyndte hele denne frugthetz naturligvis med balladen om Den Forbudne Frugt fra Kundskabens Træ. “Du må ikke spise frugt – det bringer ulykke” synes underteksten at være, men hvordan skulle et sølle æble dog kunne indeholde alverdens visdom? Det hænger vist ikke helt sammen og er blot et eksempel på en betydningsforskydning fra menneskets dårlige samvittighed over at fortære naturen (bide i æblet) og mistro den viise slange for dens gode råd. Resultatet er en aggression over egen middelmådighed vendt til dietisme og dyremishandling – den stakkels slange skal krybe resten af sine dage!

Det bliver helt slemt senere i Bibelen hvor Jesus bespiser fem tusind mand med to brød og fem fisk (Mark. 6: 35-44). Hvorfor lige to brød og fem fisk? Hvorfor ikke en dejlig gulerod og to abrikoser? Dette er en meget tydelig dietistisk forskelsætning – brød og fisk tilskrives på uretfærdig vis en større ernæringsmæssig værdi end frugt og grønt – hvilket naturligvis er usandt. Faktisk er frugt sundt og godt, selvom frugten naturligvis skal nydes i større mængder for at give mæthed. Men hvorfor så ikke 5 gulerødder og 10 abrikoser? Dietisme!

Nyere forskning viser dog, at frugthadet ikke altid har været så udtalt i Bibelen. Faktisk mener mange bibelforskere, at dietismen især skyldes puritanske kødæderes fejloversættelser til lokale sprog i 1500-tallets Europa, fx Luther i Tyskland og Hans Mikkelsen herhjemme. Granskningen af de græske originaltekster har fx afsløret, at sætningen “Men slår nogen dig på din højre kind, så vend den anden til” (Mat. 5: 40), rettelig skal have tilføjet “- og giv ham en lækker håndfuld figner”. Ligeledes var rådet ikke “kast ikke perler for svin”, men “kast ikke asparges for svin”. De medmenneskelige budskaber bliver jo langt mere positive på denne måde.

Sådan er verdenslitteraturen rig på eksempler på frugthadets og dietismens svøbe. Men nu må det have en ende. Tællepråsen foreslår, at man tænker lidt mere over, hvad man siger, når man taler om frugt eller bruger frugtmetaforer – og rækker tanken ikke, så må diætligestilling indføres ved lov! Fx tænker de fleste, når man bruger adverbiet ‘rådden’, nok på et æble fuldt af materie og mider. Men prøv i stedet at tænke på et læs engelsk oksekød, der fordærves i et overskudslager, eller den ådselsklump de havde ombord på panserkrydseren Potemkin.

En anden sproglig skik som er dietistisk ladet, er ordet ‘stillleben’ eller ‘nature morte’ om en opstilling af, som oftest, frugt til motiver for malerier, oftest af hollandske mestre fra 1600-tallet. Men frugtens død på billedet er kun malerens feje og diskriminerende konstruktion. Vi må kalde motivet ‘nature vivre’.

For fremtiden bør man måske også tilskrive frugt mere positive værdier, bruge dem i venlig metaforer; hvad med ‘snedig som et blåbær’ eller ‘rar som en ærtebælg’?

Næste gang: Den pæreformede spændningskurve. Frugtkamp i dramaturgien?

Skrevet af Lars Hvidberg

12. September, 2005 @ 09:18

Kategorier: Tællepråsen

2 kommentarer til 'Tællepråsen 4: Filistrenes oversættelse?'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Tællepråsen 4: Filistrenes oversættelse?'.

  1. Det bekymrer mig at NEFA, kan viderebringe Altsky-Hasenhertz’ fejllæsning af Bibelen så ukritisk som det gøres her. Her viser han tydeligt hvorfor han burde have holdt sig til skønlitteraturen og ikke forsøge at dække over sit frugt-martyrium med en pseudo-analyse af Bibelen.

    Vi er nogle der vil sige: hvis bare det var så vel! Hvis bare Bibelen, denne verdens næstmest indflydelsesrige bog (kun overgået af Harry Potter, den fruitcake) nedgjorde de ellers så opreklamerede frugter: disse altid-allerede rådnende gevækster som vores kultur prøver at markedsføre som udtryk for sundhed, vitalitet og endda erotik. Hvis bare Bibelen havde set gennem den løgn. Men nej, tværtimod: det var Bibelen der begyndte den vestlige kulturs forfald ved netop at gøre frugten så satans interessant. Barokkens stilleben-malere havde færten af frugtens sande væsen, men det blev hurtigt dækket ind bag at billederne skulle være allegorier og ikke en afsløring af frugtens forfald. Allerede dengang forstod man at trække sine udsagn tilbage.

    Lad os bare begynde med den frugt som Eva spiste, den forbudne frugt. For det første er det en kendt sag at det forbudte altid bliver mere interessant. Når Gud siger: ”I må under ingen omstændigheder spise frugterne af det der træ som står i midten, og jeg siger ikke hvorfor”, så bliver der jo netop et fokus på de frugter. De må kunne et eller andet – og når nu Gud ikke en gang vil fortælle hvorfor de er forbudte, så er de ekstra interessante. Faktisk har Gud gjort det let for slangen. Hvem ville ikke pludselig have fundet frugterne attraktive i en sådan urimelig situation?

    For det andet: det som frugten giver, er ifølge den bibelske udlægning ”kundskab om godt og ondt” – herunder etisk dømmekraft og erotisk selvbevidsthed. Altså et entydigt fremskridt for menneskeheden, som Gud ikke kunne unde os – derfor gør det ondt at føde og man er nødt til at dyrke jorden med møje (så kan vi lære det!).

    Altså: frugten bliver knyttet til klogskab og til noget frækt allerede i syndefaldsmyten [1 mos 2-3]. Og siden da har æblepusherne (med Ritt Bjerregaard som det seneste skud på stammen) forsøgt at få os til at tro at der er tale om æbler, altså at Eva spiste et æble. Det er der intet belæg for – læs teksten igen, hvis du tvivler – der er ikke nævnt noget som helst æble i syndefaldsberetningen. Hvis det bliver kendt vil æble-efterspørgslen hurtigt falde, og æblemarkedet vil falde til jorden og ligge og rådne i haven. Så derfor er det en velbevaret hemmelighed.

    Jesus er også glad for frugt, særligt figner. Således [Mark 11:13-14], hvor han er sulten og vil have sig nogle figner. Da der ikke er nogen figner på træet bliver han sur (selv om det er ham der ikke har fattet at det bare ikke var sæson for figner), og forbander træet. Så kan træet lære det!

    Men længe inden da har Moses promoveret frugten som det der kendetegner det forjættede land ”med figner og granatæbler” [5 Mos 8:8], altså som det ultimative på denne jord ved siden af honning og olivenolie.

    Jeg kunne blive ved – Bibelen er én lang frugtreklame – men måske skulle jeg hellere få mig et liv og blot nøjes med generelt at advare mod Altsky-Hasenhertz’ frugtpropaganda og fejllæsning af Bibelen.

    Torben Sangild

    20. Oct 05 @ 14:47

  2. Hvis Adam og Eva havde været kinesere ville vi stadig være i Paradiset.

    De havde spist slangen og ladet æblet være.

    mb

    13. Dec 05 @ 12:00

Skriv en kommentar