Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Tællepråsen 8: “O” eller “A”

med 9 kommentarer

“O” eller “A” – den fejlplacerede vokal

Af gæsteskribent Kan Stros

Stor var forvirringen, da danske medier og medieforskere ikke kunne give nogen entydig benævnelse på en geografisk del af Balkan-området, der for nogle år siden var centrum for krig og konflikt. Var det Kosovo eller Kosova? Meningerne var delte, og de før så sandhedssikre nyhedsmedier syntes at være på Herrens Mark i det sproglige spørgsmål. Ja, det gik endog så vidt, at seerne – af alle – stillede spørgsmål til TV 2s “spørg om krigen”-panel, og fik et noget uklart svar om, at begge dele i og for sig er i orden. Det handler bare om, hvilken side, man holder med.

Men det er tydeligt for enhver, der bare har en smule indsigt i sprogvidenskaberne, at der er forskel på O og A. Alene udtalen og måden, hvorpå læberne formes, er divergerende til et punkt, hvor det ikke bare er et både-og, men et enten-eller. Og i dette krav på enten-eller, har førende sprogvidenskabsmænd for nylig på konferencen “Kosovo or Kosova – a bilingual study of the pronunciation of a semirural European quasi-nation in the post radical age” gravet dybere i disse to nøglevokalers fremtræden.

Resultatet var overvældende. På konferencen blev det nemlig klart, at en række af vor kulturs mest centrale palindromer bygger på lingvistiske fejlslutninger med voldsomme kortslutninger i den kollektive hukommelse til følge. Lavinen ruller. Det frie fald er indledt.

Men hvor ødelæggende konsekvenserne end måtte være, er det Tællepråsens opgave at fremmane korrekthed og sproglig akkuratesse. Gøres det ikke, vil de forkerte palindromer nemlig fortsætte med at hjernevaske og forblænde Vor Ungdom og førende inteligensia med sin påståede symmetri.

Lad derfor følgende indgå i ethvert filosofikum:

Otto: Otto er et næsehorn. Et mantra, vi som børn lærte at elske. Et mantra, som lovede os en symmetrisk og fuldendt verden, hvor det fantastiske mødte det perfekte. Vi er en generation af fantaster, som troskyldigt bærer på bedraget. En generations bedrag. For Otto er ikke et næsehorn. Otto er slet ikke. Otto er Otta, og Otta er et næsehorn. Men dermed er Otta også det verbale syndefald. Pagten, enkeltheden og det mundrette er brudt. Tilbage er blot kaos og anarki – det virkelige, virkeligheden. Ingen Otto på loftet, men derimod det udefinerbare Otta. En uskyldig generation bløder i sorg.

Og det bliver kun værre af den danske rockikons fald. Den rå og ubarberede Otto Brandenburg er nu afsløret. En svindler, en plebejer. Udansk. Ikke Otto, men Otta. Otta Brandenburg, tysk emigrant, og dermed krigsforbryder. Én gang nazist, altid nazist. Chokket var enormt. Hærdede danske sprogforskere udvandrede. Dette, palindromet over alle palindromer. Et falsum af uoverskuelige dimensioner. Men sandheden må frem. Godt vi har Tællepråsen.

ABBA: Denne kulturelle ikon bygger på en løgn af dimensioner. ABBA er nemlig ikke ABBA, men ABBO og dermed mister de skandinaviske 70ere for altid deres uimodståelige glitterglans. Men det er prisen, vi må betale. Alt for længe har vi troet, at ABBA var synonym med Agnetha, Bjørn, Benny og Anni-Frid. Men Anni-Frid viser sig blot at være en kransekagefigur, et spil for galleriet.

Det virkelige fjerde medlem af ABBO er nemlig den nu afdøde Olga. Det var Olga, som skrev langt de fleste af popgruppens fremragende backing-vocals, men det var også Olgas problematiske O, der skubbede hende ud i kulden og opbyggede den ikonografiske løgn som nævnt ovenfor. Og hvilken løgn.

For uden A’et, ingen A-teens og dermed ingen fremtid for unge poweryoga entusiaster. For O-teens er et navn uden power. Og det ved de – pengemændene; de virkelige skruppelløse bagmænd, der tilsidesætter enhver sandhed til fordel for symmetriens kommercialitet. Så hellere ride med på løgnens vogn. Godt vi har Tællepråsen.

Obo: En ener af et instrument. Det var forestillingen. Blot én obo i en symfoni. Alene. Stolt. B’et omkranset af de to uendelige cirkler. Symmetri=Symfoni. En tro på universets uforanderlighed og den klassiske musiks barokke styrke. Men obo er ikke obo. Obo er oba. Ligevægten er smadret, styrken er væk. Tilbage er blot et infantilt spædbørnsudsagn. Det første ord. Sig navnet: oba! Den musiske enhed er ikke længere, og de smokingklædte kulturpaver, der alt for længe hånd i hånd med pengemændene har domineret de forreste geledder, er trængt.

Godt vi har Tællepråsen!

Kan Stros er professor emeritus ved det sydalbanske sproguniversitet i Phnom Penh.

Skrevet af Lars Hvidberg

10. October, 2005 @ 10:14

Kategorier: Tællepråsen

9 kommentarer til 'Tællepråsen 8: “O” eller “A”'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Tællepråsen 8: “O” eller “A”'.

  1. Et ypperligt eksempel på “forskning for folket”, som ikke er set magen til siden universitetsmarxismens glansperiode i senhalvfjerdserne.

    Tillad mig at supplere med et palindrom fra dagligvaremarkedet:

    Vaskepulveret OMO, som i særlig grad dækkede arbejderklassens behov for kogevaskede tekstiler og dermed var en renhedsmytologiseret del af privatsfærens recirkulation, er i virkeligheden OMA, altså margarine, et fedtet konsumprodukt af dubiøs herkomst, antitetisk gestaltet til OMOs puristiske pulverform.

    Den kapitallogiske forklaring på dette og andre markedsmanipulerende vokalbedragerier afdækkes metikuløst i

    Børsting, C, og Lenin-Larsen, L. B.: “Overfladefænomenologi i varemærkepræsentationen med særlig vægt på ugebladsannoncer”, artikel i Århus Universitets Sociologiske Årsskrift 1979 s. 241-435, fodnoter incl.

    Crass Børsting

    11. Oct 05 @ 10:08

  2. Kan Stros sidder desværre pt begravet i palindromarbejde i Cambodia, så det er på hans vegne, at redaktionen for Tællepråsen takker for dette fine bidrag til afdækningen af hverdagens sammensværgelser. OMO/OMA affæren kan i øvrigt forklare, hvorfor så mange mennesker i 70’erne gik rundt med fedtet tøj!

    NEFA

    11. Oct 05 @ 10:32

  3. AMO OTA AXA ARLA,

    OVAL VALO POLO POLO.

    OTTO TOTO TATTOO ATTO,

    ARKANSAS PORTO!

    ALASKA OSLO!

    ARGON RADON MANGAN LANTHAN,

    OLFAX SAXO KASKO LAKSKO.

    DADA LADA NADA GANJA,

    OTOMO ODA!

    OSAMA ATTAH!

    Alma Baardsgaard, Madagascar

    12. Oct 05 @ 11:20

  4. Det vælter ind med begavede bidrag. Det er i det ovennævnte specielt ordet ‘Ganja’ vi skal lægge mærke til, sammen med Dada og Nada Lada, naturligvis, i betydningen: Når man skriver dada har man sjældent råd til en Lada og må ryge ganja. Tak til Alma.

    NEFA

    12. Oct 05 @ 11:58

  5. Kæreste hr. NEFA

    Det er med stor fryd at jeg ser, hvorledes De har sørget for publisering af mit ringe bidrag til den dybere forståelse af det kulturelle bedrag som er blevet vor tids svøbe.

    Men, hr. NEFA, omend det smerter mig, er De jo også selv offer for et selvbestaltet bedrag. Som jeg i artiklen “Voices from the submarine: a dogmatic study into the realm of semi-linguistic reconstruction of structural diversity of the metafors of human consciousness” (i øjeblikket under peer-review ved The Journal of Scientific Obesity) har konkluderet, er De jo netop selv et undertrykt palindrom.

    Jo, hr NEFA, sandheden MÅ frem. De undertrykte masser har alt for længe levet i smertellig uvidenhed og som albino-nonner i lakajernes stenkloster accepteret skriverierne på deres glatte ansigt.

    Men, hr NEFA, hvorend du og jeg – før jeg gennemskuede den hykleriske, imperialistiske, seksualundertrykkende og alt, alt, alt for nemme, nogen vil måske ligefrem hævde studentikose, reference – gerne ville undgå det, så er der kun én vej frem.

    Snebolden er formet. Lavinen ruller.

    Det var bemærkningen unggnu, der gjorde det. Jo, jo, Hr. NEFA, De havde godt nok skjult det i en revideret gnu-litteraturliste, men efter at have konsulteret “Marxism, Maoism, Teoism: The MMT of our lives” (A.G. Conradson and Z.Y. Yeng, (eds.)) var der ingen tvivl.

    For der stod det jo, sort på hvidt, gnu eller unggnu, et spørgsmål om betoning. HA, hr. NEFA, eller skulle jeg mon sige NEFA FEN!

    NEFA eller NEFA FEN, et spørgsmål om betoning.

    Ikke NEFA, lys i uvidenhedens mørke, men NEFA FEN, kinesisk emigrant, trælbunden og ødelagt, forladt af sine kammerater og alene i kapitalismens åndsformørkelse.

    Men med et begær efter mere og derfor klar til at bære en maske – for at skjule palindromets arv.

    Illusionen var fuldent, men kun næsten, for det trænede lingvistiske øje er det virkelige palindrom tydeligt. Sig navnet: NEFAFEN.

    Så, Hr. NEFA, lad nu masken falde.

    Revolutionen kan begynde.

    Godt vi har Tællepråsen!

    Kan Stros

    13. Oct 05 @ 22:58

  6. Fordømt! Hvor er censurfunktionen, når man har brug for den?

    NEFA FEN

    NEFA

    14. Oct 05 @ 09:30

  7. Afsløringen af hr. Nefa som kinesisk mørkemand har rystet mange af de Tælleprås-læsere, der gennem de seneste uger var blevet forvænt med lutter gode nyheder.

    I de akademisk belastede områder omkring KUA skal der være indsat ekstra vagtmandskab for at hindre spontane drukningsforsøg i byggepladsernes permanente mudderbassiner. På flere seminarier i provinsen blev fredagsbaren aflyst, og 34 sydjyske journaliststuderende har kollektivt søgt om overflytning til et kursus i torskefilettering.

    Som erfaren palindrommytologisk analytiker må jeg dog udtrykke min skepsis mht validiteten af hr. Kan Stros’ artikel. Jeg forstår, at hr. Nefa havde gjort sig fortjent til en dukkert, men spejder forgæves efter referencer til den vokalinterpretation (o/a-hypotesen), som var Kan Stros’ eget udgangspunkt, da han instituerede denne eksplorative diskurs.

    Tillad mig derfor at sende en akademisk diskursiv solstråle ind i de tusinder af hjem, som regelmæssigt lader sig oplyse af Tællepråsen.

    Her kommer den: OKSESKO.

    Ingen nordvestjyde over 85 år vil nogensinde glemme dette statuariske fodtøj, som var landbefolkningens statussymbol fra midten af 1920ere og et stykke ind i 30erne. (Kilde: Børsting, C og Lubbert, S: “Feltantropologisk Fodtøjsanalyse med olfaktorisk efterskrift”, Århus Universitetsforlag 1988.)

    Transformationen til OKSESKA var skuffende og smertelig. Her kom noget fremmedartet og ufuldført ind i det nordvestjyske hverdagsliv, omtrent samtidig med socialdemokratismens sejr. Min moder opbevarede gennem årtier en kasse OKSESKA på loftet, men ved hendes død brændte jeg den uåbnet. Der er sandheder og erkendelser, man hellere vil leve foruden.

    Dette må vi alle, også hr. Kan Stros og hr. Nefa, dagligt holde os for øje.

    Crass Børsting

    14. Oct 05 @ 15:04

  8. Det er korrekt, hr Børsting, at jeg siden de første banebrydende forskningsresultater vedrørende O eller A og de forblændende palindromer har videreudviklet mit fokus.

    Og jeg anerkender Deres anstrengelser, hr. Børsting, med stadig at fastholde forskningens smalle sti. Men selvom fremdragelsen af de virkelige konnotationer af OKSESKO er både chokerende og væsentlige, vil jeg alligevel fastholde, at for os virkelig cutting edge-palindrom-lingvister er en ny og meget mere chokerende dagsorden nu sat.

    De skjulte palindromer.

    NEFAFEN var kun den første af mange store personligheder, der nu kan afsløres som værende palindrom-fornægtere. Personer, der grundet ønsket om status og magt, har fornægtet deres palindrom-arv og i et imperialistisk forsøg, hånd i hånd med pengemændene og kulturpaverne, har forsøgt at give deres ydre mere pondus. For nok kan et palindrom være stærkt og skærende magtfuldt, som en sandhedens pil der borer sig ind i de forblændede massers ståltorso. Men ak, et palindrom kan også virke som en hæmsko i glitterglansens tidsalder, hvor Vild med dans, Showtime og Grib Mikrofonen er vejen frem – også for magtens mænd og kvinder.

    Men sandheden MÅ frem. Og med udgangspunkt i min kommende bog – skrevet i tæt samarbejde med Ismael Kokjohn og under udgivelse på University of Phnom Penh Press – betitlet “To Be or Not to be a Palindrom: Post Modern Denial in the Age of Nocturnal Innocence – A Study Into the Effects of Mediated Capitalism Upon the Mindset of the Deflected Youth” kan jeg nu fremdrage en foreløbig liste over de skjulte og selvundertrykte palindromer i hvor midte:

    Anders Foghgof Rasmussen

    A.P.A. Møller

    Kenneth Plummmmulp

    Uffu Ellemann-Jensen

    Helleh Thorning Schmidt

    Alla Olsen

    Brianairb A. Mikkelsen

    Billellib August

    Svenninnevs Dalgaard

    Kronprinsesse Maryram

    Søs Fenger

    Godt vi har Tællepråsen!

    Kan Stros

    15. Oct 05 @ 10:55

  9. Helt enig. Hvor ville den intellektuelle meningsudveksling i Danmark være nået til uden Tællepråsen som formidler?

    Til Kan Stros’ seneste stærkt afslørende epistel kun et enkelt supplementsforslag:

    Søs Fenggnef Søs

    At optræde under dette navn kunne bidrage væsentligt til at genoprette fruens efterhånden noget fladkørte karriere. Da hun næppe deltager på højintellektuelle debatfora som dette, skulle nogen måske sende hende et tip, evt. camoufleret som en forespørgsel om autograf eller et tilbud om køb af benyttede underbenklæder.

    Crass Børsting

    15. Oct 05 @ 16:52

Skriv en kommentar