Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Kan man tage patent på politik?

med 2 kommentarer

Det kan man åbenbart, hvis det står til partiet Venstre. I hvert fald vil partiet modarbejde det nye liberalistiske parti Liberalisterne, fordi de mener, at vælgerne vil kunne forveksle de to partier. Hvilket dog kan undre, eftersom Anders Fogh Rasmussen selv har afskrevet sig liberalismen, og partiet i øvrigt ikke længere bruger tilnavnet “Danmarks liberale parti”. Jeg citerer her fra Liberalisternes pressemeddelelse:

Venstre har overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet gjort indsigelser mod, at vores nystiftede parti kan stille op til næste folketingsvalg under navnet Liberalisterne. Venstre mener, at vælgerne vil kunne forveksle de to partinavne.

Vi er ikke bekendt med at andre partier i Danmark har benyttet sig af den slags metoder for at bremse politiske modstandere. Der har i årevis været fire partier, der har heddet noget med ”Folkeparti” uden det har givet anledning til forvekslinger, der er aktuelt tre partier, hvis partinavn ender med ”-demokraterne”, to partier hedder noget med ”Venstre”, og der har traditionelt været en hel række partinavne indeholdende henvisninger til ”socialisme” eller ”kommunistisk”. Ingen andre partier har forsøgt at tage patent på en politisk ideologi.

Læs mere hos Liberalisterne, der for øvrigt har fået et fint nyt layout på siden, og forhåbentligt også snart har dig – kære læser – som medlem.

Skrevet af Lars Hvidberg

13. October, 2005 @ 12:56

Kategorier: Politik og etik

2 kommentarer til 'Kan man tage patent på politik?'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Kan man tage patent på politik?'.

  1. Orange…

    Thomas S

    13. Oct 05 @ 18:13

  2. Meget orange… det er noget med Ukraine og sådan, tror jeg. Det er i hvert fald pænere end før.

    Lars Hvidberg

    13. Oct 05 @ 18:58

Skriv en kommentar