Congo, Mørkets hjerte

kla

Jeg har netop færdiglæst Adam Hochschild‘s Kong Leopolds Arv (i den danske udgave), og det var i sandhed en skræmmende og voldsom omgang, der unægtelig giver mig lyst til at smide mit eksemplar af Tintin i Congo ud af vinduet.

Hochschild fremlægger en imponerende case imod Kong Leopold II af Belgien, der i årene 1885-1908 igennem forskellige fiksfaksierer og skuffeselskaber, ejede Congo som sit eget private len, og ikke skyede nogen midler i forsøget på at vride hver eneste skidne franc ud af junglen, om det så skulle koste den sidte afrikaner livet. Skønsmæssigt blev indbyggertallet i Congo halveret i perioden, fra 20 millioner til 10 takket være massakrer, fangelejre, sygdom og fald i fødselstallet. Det er desværre ikke nogen enestående historie om imperialismens omkostninger, men nok en af de værste.

Heldigvis er det ikke lutter ynk, for Hochschild bruger mindst lige så meget plads på at dokumentere den Congo-bevægelse, ledet af englænderen E. D. Morel, som i løbet af ganske få år satte Congo på den internationale dagsorden, og gjorde forbrydelserne til en sådan belastning for både Leopold og Belgien, at kongen måtte afhænde kolonien til den belgiske regering. Det stoppede de mest åbenlyse umenneskeligheder, fx praksissen med at hugge hænderne af tilfangetagne congolesere, selvom overgangen til et mere almindeligt kolonistyre naturligvis ikke forandrede tvangsarbejdet og vasalstatusen, som var en integreret del af udplyndringen af Congos rigdomme. Congo-bevægelsen var den første internationale menneskeretsbevægelse, og selvom dens egentlige resultater var tvivlsomme, var dens gennemslagskraft i offentligheden markant, og den banede vejen for organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch.

Alligevel er Congo-historien et glemt kapitel, ikke mindst i Belgien, som først nu langt om længe er ved at gøre op med sin kolonifortid. Det burde vi måske egentlig også gøre herhjemme? Hvordan var det nu med danskerne og slavehandlen? Har vi altid været sådan nogle dejlige socialdemokrater, der ville alle det bedste, bare det sker igennem FN? Et hurtigt besøg på de gamle slaveforter i Ghana fortæller en anden historie – gæt fx hvad kældrene på Christiansborg og Fredensborg blev brugt til.

P.S. – vidende folk derude, som kender til god litteratur om kolonitidens Congo må meget gerne smide et link eller en henvisning. Jeg har indtil videre læst (naturligvis) Conrads “Heart of Darkness”, Peter Tygesens “Congo – formoder jeg” og Erik Holms “Dansk kriger i Congo”.

P.P.S. – hvis du er interesseret i at købe bogen, kan du klikke her: Amazon Link

11 comments on “Congo, Mørkets hjerte

  1. En stor del af den danske guldalder-kultur blev finansieret gennem slavehandel.

    Men det skal vi ikke tænke på, Danmark er jo så hyggelig.

  2. Shhh…. ikke så højt. Du ødelægger den gode stemning.

  3. (Nåja, undskyld….shhh)

  4. mette says:

    det er en meget god side der er blevet laver her

  5. Pelle says:

    Jeg kan klart anbefale Thorkild Hansens trilogi: “Slavernes Kyst”, “Slavernes Skibe” og “Slavernes Øer”. Det fortæller en lidt anden historie end den som jeg fik i historie timerne.

  6. Lars Kjerulf says:

    Hej Lars

    Her en lidt forsinket kommentar: Du nævner selv Peter Tygesens “Congo – formoder jeg” (en rigtig god bog), så jeg vil i stedet henlede opmærksomheden på en lidt ældre udgivelse, nemlig Sven Lindqvist: “Udryd de sataner” fra 1992. Den er virkelig rystende læsning. Den er bygget op som forfatterens egen rejse ned gennem Sahara og “ind i” Afrika, og den er i høj grad modeleret over og tager udgangspunkt i Heart of Darkness, idet den følger Joseph Conrads kilder og eftersporer de erfaringer han må have gjort sig. Den beskæftiger sig dog ikke alene med koloniseringen af Congo, men fortæller også om den fantastiske brutalitet og racistiske foragt hvormed England kastede sig ud i koloniseringen af Afrika. Der er nogle meget tankevækkende analogier mellem visse engelske forestiller om race og den hvide mands byrde og så den nazistiske ideologi. Jeg ved ikke om de sammenligninger holder fuldstændig, og bl.a. var der som du bemærker også bevægelser i England for ophævelse af slaveriet, men det virker meget overbevisende. Under alle omstændigheder en meget læseværdig og informativ og tankevækkende bog.

    Og så er der den polske journalist Kapucinski (hvis jeg ikke husker stavningen forkert). Han var i Congo og rapporterede derfra da Patrice Lumuba blev styrtet og dræbt – var det engang i begyndelsen af 1960’erne – og belgierne satte tropper under FN’s blå flag. Hans Congo-reportager er der så vidt jeg husker kommet en bog ud af (eller kapitler i en bog med hans en samling af hans journalistik).

  7. Hej Lars,

    Tak for dine bogtips. De lyder spændende, og det er i det hele taget en forfærdeligt uhyggelig historie. Jeg kan så til gengæld anbefale Erik Holms “Dansk kriger i Congo”, der fortæller om en dansk officer, Christen S. Holm (forfatteren onkel eller noget i den stil), i Kong Leopolds tjeneste omkring år 1900. Bogen er baseret på hans breve hjem, og giver et godt indblik i, hvordan man tænkte på den tid. Det er ikke en kritisk bog som sådan, men billedet er dobbelttydigt: På den ene side er man nedladende og racistisk, på den anden side har man intentioner om at gøre noget godt. Jeg tror dog ikke, at Holm var med til de værste myrderier, idet han var udstationeret i Congos udkant, og han har næppe set det totale omfang af grusomhederne.

  8. Ole Birk Olesen says:

    Kjerulf, du tænker på Ryszard Kapu?ci?ski. Jeg har læst hans “Fodboldkrigen”, og jeg kan bekræfte, at han er en eminent journalist. Enormt velskrivende.

  9. Raapil says:

    NRK sendte forleden en portrætudsendelse om Dag Hammerskjold, hvor ikke mindst Congo-krisen var i fokus. Belgierne “…satte tropper under FN’s blå flag…”, men bistod ifølge udsendelsen også direkte Oberst Mobutu med at likvidere Lumumba. En udsendt belgisk officer fortalte i programmet, hvordan han et stykke tid efter mordet var med til at grave Lumumbas lig op og lægge det i syrebad for at udslette alle beviser.

    Belgisk indflydelse og interesser i Congo var bestemt ikke slut med det direkte kolonistyre. Læs mere her:

    Who Killed Lumumba?

  10. Lars Kjerulf says:

    Jeg mener at kunne huske at Peter Tygesen også fortæller om belgiernes ubehagelige rolle i likvideringen af Lumumba og i det hele taget den massive historiske ironi i at de blev indsat som FN-tropper. Så vidt jeg husker var Ryszard Kapu?ci?ski netop i allerstørst livsfare da han var blevet taget til fange af nogle belgiske soldater.

  11. Kapu?ci?skis bog lyder spændende. Det er ret interessant kapitel af Congos historie, så vidt jeg husker Tygesens bog, hvis gennemgang for øvrigt minder meget om det link, Raapil har sendt: at belgierne forlangte Lumumba udleveret af Mobutu til Tschombe, der så (sammen med belgiske officerer) foretog det fornødne. Tschombe var præsident for udbryderprovinsen Katanga, med de rige kobberminer, som belgierne havde interesser i.

    En grim historie. Lumumba var dog også lidt af en fantast og en tragisk skikkelse, der nok var noget naiv omkring hvor meget man kunne hæve sig over stammeopdelingen af Congo, og hvorvidt man kunne spille på begge heste i Den Kolde Krig. Det gør dog naturligvis ikke belgiernes rolle mindre kriminel – og Mobutus naturligvis. Jeg hørte for nylig et interview med Tygesen i P1 om hvordan belgierne først nu er ved at tilpasse deres kolonimuseum til de beskæmmende realiteter, og ikke Tintin-fantasien.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *