Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Retsstat eller politistat?

med 1 kommentar

Danmark tog med terrorpakken i går et skridt til imod afgrunden og den totale, statslige kontrol. Vi får endda at vide, at det måske også kan være med til at forhindre yderligere kriminalitet, hvilket gør overvågning ekstra dejligt – ja, et kamera på hvert et gadehjørne og i hvert et hjem, skal nok få røverne til at blive hjemme. Men hvorfor er der ingen der spørger, hvad de der kameraer ellers kan bruges til? Johan skriver, hvad der skal skrives i den sag.

I mine øjne er hele forslaget endnu et irrationelt forslag fra skruptossede politikere, som skal vise handlekraft og initiativrighed. Helt ærligt. Ikke engang den russiske zars hemmelige politi kunne [ikke] stoppe kommunister i at begå terrorhandlinger og komme til magten – kan man så forvente, at åbne demokratier kan stoppe terrorisme ved hjælp af efterretningstjenester og overvågning? Selvfølgelig ikke. Det er falsk sikkerhed, som folk tror, at de får. I virkeligheden mister de både frihed og sikkerhed, når de underligger sig politistatstankegangen. Det er forfærdeligt at opleve.

Nemlig. Den retsstatslige opbygning af samfundet er det eneste bolværk vi har mod barbariet. Vi kan ikke bare regne med, at politikere og politifolk gør som vi håber de vil gøre. Magt korrumperer. Har idioterne ikke læst Ringenes Herre? Forstår de ikke, hvad Ringen gør ved mennesker? Har de ikke fattet, hvorfor Gandalf, Galadriel og Aragorn alle undslår sig at bære Ringen? Nå, det var et lille sidespor, fordi jeg er ved at læse denne bog.

UPDATE: Venstres Ungdom og Radikal Ungdom går sammen, og lancerer hjemmesiden: www.nejtilovervaagning.dk. Flot og modigt!

Skrevet af Lars Hvidberg

4. November, 2005 @ 10:22

Kategorier: Politik og etik

1 kommentar til 'Retsstat eller politistat?'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Retsstat eller politistat?'.

  1. “UPDATE: Venstres Ungdom og Radikal Ungdom går sammen, og lancerer hjemmesiden: http://www.nejtilovervaagning.dk. Flot og modigt!”

    Underskrevet af undertegnet

    mads

    4. Nov 05 @ 23:28

Skriv en kommentar