Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Free Rider nix nix

med 2 kommentarer

Det bliver ofte hævdet, at selvom det frie marked kan være godt til nogle ting, så findes der en række offentlige goder, som ikke kan overlades til det frie marked: som kerneydelser nævnes forsvar, uddannelse og infrastruktur (og nogle gange – noget mere tvivlsomt – arbejdsløshedsforsikring). Der findes flere forskellige argumenter for hvorfor eksempelvis et privat uddannelsessystem skulle være en dårlig idé, men et af de mest brugte er free rider problematikken. Argumentet lyder meget kortfattet, at fx infrastruktur og uddannelse er offentlige goder, fordi de skaber eksterne fordele, også for dem som ikke betaler for dem. Hvis jeg køber en cd til mig selv, så er det kun mig selv, som har glæde af den (medmindre jeg spiller meget højt), men hvis jeg betaler for en vejstrækning, så har alle der kan køre på vejen glæde af den. Eller: hvis min nabo uddanner sig, så har jeg også glæde af hans højere kompetenceniveau, og kan forvente at han er mere fornuftig og fredeligt indstillet. Offentlig arbejdsløshedsforsikring kan dermed eksempelvis ses som at have den gode eksterne effekt, at den skaber ro og stabilitet i samfundet.

Med Free Rider problematikken påpeges, at det for den enkelte ikke er rationelt at deltage i finansieringen af andres uddannelse eller infrastruktur, hvis man har et valg. Det er ganske vist generelt en fordel for mig, at der er veje at køre på, men hvorfor er det lige mig der skal betale? Effekten af min del af finansieringen er for mig næsten usynlig, i forhold til den store, synlige effekt det fx er at købe en ny computer. Derfor vil jeg hellere bruge pengene på noget, som skaber synlig effekt for mig selv, end på noget som jeg ikke umiddelbart kan se effekten af. Derfor vil offentlige goder ikke eksistere i passende omfang, hvis de bliver overladt til markedet, lyder argumentet. Vi har brug for at være sikre på, at der findes veje og uddannelse, og kan ikke bare overlade det til frivillighed og markedet.

Det lyder umiddelbart som et besnærende argument, men så alligevel ikke. Kunne man ikke fremføre samme argument for stort set alle andre goder? Det er også i min interesse, at min nabo har mad i munden og sko på fødderne. Det skaber stabilitet i samfundet, at store grupper ikke sulter eller går barfodede rundt, og desuden har de mere energi til at arbejde, når de ikke skal tigge om sko fra de rige. Det er absolut nødvendigt, at alle i samfundet har sko og støvler (især når vinteren kommer), alligevel overlader vi det til det frie marked at producere og sælge sko. Er det ikke kortsynet og uansvarligt? Mad, computere, tøj, cykler, biler og 117 andre ting er forbrugsgoder, der skaber tilfredshed og stabilitet i samfundet, og dermed positive eksternaliteter for os alle, men alligevel overlader vi til det frie marked at producere dem. Er det ikke uansvarligt? Bør det ikke kalde på en free rider problematik? Hvordan kan jeg være sikker på, at min nabo nu også er så fornuftig at købe sig en computer, så vi alle kan være med på internettets A-hold og skabe nyttige eksternaliteter for os alle?

Tanken er besnærende. For det må for politikere som ex-liberale Kristian Jensen, der står bag den intet mindre end absurde Fair Play-kampagne, stå som en nærmest uløselig gåde, at der hver eneste dag findes mad i danskernes køleskabe, biler i garagen og computere på skrivebordene, selvom der ingen offentlig styring finder sted. Ja, man kan endda købe en computer for de penge man – gys! – har tjent sort! Kunne det så også tænkes, at man ville være villig til at betale det, det koster, at komme i svømmehallen, uden offentlig finansiering? Nej, det er naturligvis en helt umulig tanke. Men alligevel står der leverpostej i mit køleskab, helt uden statens støtte…

Lad os tage et par eksempler fra det virkelige liv, der belyser free rider-problematikken. De fleste som har arbejdet på kontor kender de slikæsker, som stilles frem af private firmaer, og hvor man kan tage en pose Haribo eller en Toms chokolade for en 10er. Der er ingen som tjekker, om man rent faktisk betaler, og det kan da også ske, at man kommer til at ‘skylde’ lidt. Man må formode, at hvis slet ingen betaler, holder slikleverancen op (slikket kommer jo fra et privat firma, som er drevet af ren profit!), men hvorfor er det lige mig, som skal betale? Det gør jo ingen skade, hvis jeg snupper en lille pose uden at betale – bare de andre betaler. Sådan er det rationelt for den enkelte at tænke, og man må jo undre sig over, at der overhovedet er nogen som gider at betale. Alligevel betaler de allerfleste og forretningen løber rundt. Det er ikke bare noget jeg påstår, økonomen Steven Levitt beviser i den hypede (og fine) “Freakonomics” (køb den her hos Amazon), at folk i den slags tilfælde er ærlige i op imod 90 % af tilfældene. Og det er da i grunden mærkværdigt, når det ville være rationelt for dem at lade være med at betale, og bare være free rider på de andres betalinger. Alligevel betaler vi… er det dumt? Eller er det i virkeligheden mere klogt end økonomerne kan regne ud?

Endnu mere kontroversielt kan man pege på politi og retsvæsen, og her kom jeg til at tænke på et selvoplevet eksempel fra Bolivia, hvor jeg boede i nogle måneder i 2004. Jeg kom med en kommentar til en diskussion Johan startede, og gengiver den også her:

Der hvor jeg boede i La Paz (i et middelklassekvarter) var der altid to vagter med knipler og fløjter posteret hver nat. Jeg ved ikke hvem der betalte for dem, men vi betalte i hvert fald ikke noget. Der var sikkert i kvarteret og aldrig nogle problemer og vagterne var flinke og pligtopfyldende – og private. Som min spansklærer forklarede mig, da jeg spurgte til vagtordningerne: “Creo que es mejor, por que la policía no functiona” – jeg tror det er for det bedste, for politiet fungerer ikke. I starten var jeg rystet over på den måde at være overladt til profithungrende private, men jeg kunne konstatere, at det virkede fint. Endda uden at jeg betalte en øre. Jeg må i øvrigt formode, at dem jeg boede til leje hos betalte noget, men jeg ved det faktisk ikke.

Man kan naturligvis sige, at vagterne i sidste instans ville kunne tilkalde væbnet politi, så de i en eller anden forstand var afhængige af statens voldsmonopol og sanktion, men noget freerider-problem var der tilsyneladende ikke. Sådan fungerede det i de fleste andre kvarterer i La Paz.

Det er muligt, at der ikke var private vagter i de fattige kvarterer (El Alto), og de var så overladt til statens politi. Hvor godt dét klarer problemerne med beskyttelse af borgerne kan man jo se i Paris’ forstæder hver eneste dag. Så naturligvis er der freerider problemer med private vagtværn, spørgsmålet er bare om de er større end de problemer et statsligt politi bringer med sig, nemlig at prioriteringen af opgaverne bliver politisk og ikke baseret på efterspørgsel.

Måske er det alligevel værd at se på sine egne – og Kristian Jensens – fordomme, når det gælder “free rider nix nix”?

Skrevet af Lars Hvidberg

25. November, 2005 @ 10:58

Kategorier: Politik og etik

2 kommentarer til 'Free Rider nix nix'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Free Rider nix nix'.

  1. Godt indlæg i diskussionen.

    Jeg har kommenteret din korte kommentar på min side. Hvis du ønsker det kan vi tage diskussionen/samtalen her i stedet. Din kommentarfunktion er noget bedre end min, desværre kom jeg først i tanke om det efter, at jeg havde skrevet kommentaren på min blog.

    PS. Jeg håber ikke på, at jeg er sidestillet med Kristian Jensen i din bog. Jeg betragter mig selv som noget mere liberal. Jeg er bare ikke erklæret anarkist (hvilken effekt har det så på min praktiske politik?! Ingen).

    Johan Espersen

    26. Nov 05 @ 01:50

  2. Hej Johan,

    Ok, jeg kigger på kommentaren. Og ja, jeg regner dig da for noget mere liberal end Kristian Jensen! Er du gal mand! Faktisk tror jeg, at jeg er enig i stort set alt hvad du skriver (bortset fra om Irak ;-)), men jeg mener det er værd at se free rider problematikken fra flere sider, og ikke kun sammenligne med hvad staten ideelt set kunne/burde gøre.

    Lars Hvidberg

    26. Nov 05 @ 14:00

Skriv en kommentar