Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Go, Johnny Go!

skriv en kommentar

Hvem skulle have troet det? Johnny Madsen er helt uden for sæsonen og helt uden for tidsånden i dette interview i Berlingske Tidende. Det må være noget af det mest fornuftige, jeg nogensinde har hørt en dansk rockmusiker sige om velfærdsstaten, men han er selvfølgelig også fra Thyborøn…

(…) det er meget sjovt at høre Anders Fogh stå og sige, at nu er der blevet større frihed. Jeg mener, staten ejer jo stadig 80-90 procent af vores penge, og dermed ejer de også 80-90 pocent af os. Man kan sige, at penge er ikke en grundlæggende ting for frihed, men jeg vil langt hellere selv bestemme, hvad jeg skal bruge mine penge til, end hvad staten eller amt eller kommunen synes, der er godt for mig.

Liberator skriver N.E.N., at Madsen i 2001 udtalte:

“Jamen, bestemmerne har lagt hånden tungt på den sunde fornuft. Folk bliver presset til et liv, de ikke har lyst til at leve. Amts-filosofien om, at politikere skal blande sig i alt, er blevet afgørende. Dør en kat, fordi den kravler ind i en tændt mikrobølgeovn, så kommer der en lov om, at der skal være hængelåse på alle den slags installationer. De overskrider deres beføjelser. Vi har aldrig bedt politikerne om at blande sig i alt. Vi har bedt om nogle enkle regler, nogle få love, der udstikker rammerne for, hvordan vi skal leve sammen. Ikke at de i detaljer skal blande sig.”

(…)

“Vi skal ignorere politikerne. Skabe et liv, et Danmark uden dem. Allerede i dag har vi jo to samfund. Det er som i Polen tidligere. En officiel verden og en virkelighed. Det er uholdbart, men her i landet er der jo ikke nogen voldsom tradition for væbnede revolutioner, så sådan går det næppe. Men da muren faldt i Tyskland, var det, fordi folk gik på gaden, ikke på grund af diplomatiske forhandlinger.”

(…)

“Staten kan ikke drage omsorg for nogen. Hjemme i Thyborøn var det sådan, at hvis en fisker gik ned på havet, så kom der gaver. Poser med varer og penge. – Købmandsregningen blev ’tilfældigvis’ væk. Man rykkede sammen om folk. Hjalp med det, man kunne. I dag er den omsorg væk. Man snakker om, at det er ‘det offentliges’ ansvar, og i stedet for at hjælpe, så sidder andre mennesker og forarges over, at en anden har fået hjælp til nye tænder eller en taxa til lægen: ‘For det får jeg ikke’. ‘Det statsfinansierede’ fjerner hjælpsomheden.”

Respekt for Johnny. Hulamula vi elsker Cola-Cola.

Skrevet af Lars Hvidberg

18. December, 2005 @ 16:25

Kategorier: Musik,Politik og etik

Skriv en kommentar