Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Ugen der gik, 3 – 2006

med 2 kommentarer

Dette bliver nok den sidste ‘ugen der gik’, som jeg synes er et lidt utilfredsstillende format. Jeg arbejder på en tre-kolonne-struktur, hvor der er plads til de kortere link-smidninger, samtidigt med at de lidt længere poster bliver stående i toppen i lidt længere tid (det problem jeg forsøgte at løse med ugen-der-gik).

Nå, i ugen der gik har jeg:

Læst den hysterisk morsomme Tid til krig-artikel, der ironiserer over den gamle fejlslutningen om den ‘knuste rude’ og dens betydning for vækst og rigdom. Kort fortalt bygger mange økonomer og politikere deres forestillinger om rigdom på, at man kan øge pengemængden for at skabe ‘gang i hjulene’ (heraf: hvis en rude knuses skaber det ‘vækst’ for glarmesteren). Imidlertid er denne forestilling forkert, da en forøgelse af pengemængden blot fører til inflation og højere priser. Mr. Smith har et stort satirisk talent, der snart burde udkomme i bogform…

Diskuteret Iran hos Citizen Dane.

Downloadet superseje The The vidoer hos Madsen. Samme sted faldt jeg over en forfærdelig historie med løgnagtige Ekstra-Bladet.

Jeg vil også lige henvise til en stor debat om eksklusivaftalerne, som kører hos Punditokraterne.

Via Classy har jeg kigget lidt på Rockernes eget forum. Hos klassikeren, der nu har blogget i 4 år, har jeg for øvrigt også givet mit bud på 5 øde-ø plader, når copyright-politiet kommer på besøg.

Skrevet af Lars Hvidberg

22. January, 2006 @ 22:00

Kategorier: Denne blog,Web 2.0

2 kommentarer til 'Ugen der gik, 3 – 2006'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Ugen der gik, 3 – 2006'.

  1. Jeg synes, at dine up-dates er ganske gode–og at du burde blive ved.

    “The The” er nemlig for fed. Jeg var til en kanon-koncert med ham/dem i Saga på Vesterbrogade engang sidst i 1980erne–nøjagtigt hvornår fortaber sig i (flere forskellige slags) tåger, men det må have været ca. 1988. Det er et af adskillige fede firserbands, hvor kvaliteten af teksterne og musikken er så høj, at jeg gang på gang på gang har været villig til at forsøge at ignorere, hvor enormt infantilt venstreorienterede de også nogle gange er–og hvilke ofte venstreorienterede kampagner som “profitterne” fra pladerne blev doneret til. (Andre i samme kategori er f.eks. The Style Council, Heaven 17 o.l.)

    Peter Kurrild-Klitgaard

    24. Jan 06 @ 17:00

  2. Hej Peter,

    Tak for rosen. Den vil jeg tage med i overvejelserne. jeg går nu lige og overvejer en model, hvor jeg i et trekolonne-layout kan smide de hurtige links i én kolonne, og de lidt længere ting i en anden. Det er bl.a. fordi jeg synes det er lidt ærgerligt, at jeg ikke får linket til de mange fine ting, jeg læser rundt omkring, selvom jeg måske ikke har det store at sige om dem (som fx Punditokraternes mange gode posteringer, smiske smiske ;-))

    The The er (var) et fantastisk band, som jeg kun har nået at høre én gang, nemlig på Roskilde 2000 – faktisk samtidig med den tragiske Pearl Jam koncert, hvor ni mennesker døde. Det fandt jeg først ud af, da jeg kom ud fra teltet hvor The The havde spillet, og så var det unægtelig noget svært at glæde sig over den i øvrigt gode koncert…

    Lars Hvidberg

    24. Jan 06 @ 17:27

Skriv en kommentar