Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Dinosaurstøtten

med 18 kommentarer

Vi får ellers tit at vide, at bibliotekspengene (og støttesystemerne generelt) skal sikre den smalle og nye litteratur, så den ikke bliver løbet over ende på det farlige, farlige, frie marked. Men faktisk går bibiotekspengene mest til de gamle, etablerede forfattere, der har hundredevis af eksemplarer stående på bibliotekerne rundt omkring i landet – selvom de faktisk aldrig bliver udlånt. Fx bliver mange af Rifbjergs romaner kun udlånt 10 gange i alt om året på landsplan, men alligevel står de i hobetal og samler støv på hylderne – og bibliotekspenge til Rifbjerg. Der står måske 200 eksemplarer af en roman som “Brevet til Gerda”, når man ret beset kunne klare sig med ét.

Det er jo ellers meningen, at pengene skal gives som kompensation for tabt fortjeneste ved (det fraværende) salg af bøgerne, men selvom Rifbjerg får kr. 477.000 i bibliotekspenge om året, får folk som Ejersbo og Helle Helle kun omkring 20.000, selvom deres bøger udlånes langt oftere. Problemet er naturligvis, at støtten gives per eksemplar, i stedet for per udlån. Det burde være omvendt. Men – puha – så kommer det jo til at ligne det onde frie marked, hvor der – som vi alle ved – ikke er plads til ung, eksperimenterende litteratur, som fx Ejersbo eller Helle Helle. Godt, at vi i det mindste har statsstøttten til forfatterne, når det er helt umuligt for dem at klare sig på markedsvilkår, fordi staten gratis udlåner de bøger, folk ellers ville købe i hobetal! Eller taler vi snarere om, at staten med tilskud endnu engang ‘løser’ et problem, som staten selv har skabt?

Skrevet af Lars Hvidberg

10. February, 2006 @ 10:57

Kategorier: Bøger,Politik og etik

Tagged med

18 kommentarer til 'Dinosaurstøtten'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Dinosaurstøtten'.

  1. Det lyder som om, der er noget helt galt. Spørgsmålet er, om det er statsstøtten i sig selv, eller bare måden, statsstønne bliver udbetalt på. Eller hvilke bøger, man vælger at købe. Som du selv foreslår, Lars, kunne man udbetale pengene per udlån i stedet for per bog. Eller man kunne købe flere smalle bøger og færre af dem, som folk alligevel køber. Så hænger det i hvert fald sammen med intentionen.

    Men uanset hvad, bør man straks ophæve kontrollen over det danske bogmarked og åbne for rigtig, sund, fri konkurrence. Herefter kan man så diskutere, om bibliotekerne skal gå ind og støtte smalle bøger eller hvad.

    Abekongen

    10. Feb 06 @ 11:46

  2. Det er absurd at folk tror at kulturlivet ikke kan klare sig uden statsstøtte. Beethoven, Michelangelo og Harry Potter er eksempler på kommerciel kultur.

    For måske et år siden, lavede jeg et hurtigt regnestykke, der sagde at min kommune bruger hvad der svarer til 700 kr. pr. borger på bibliotekerne. Hvis borgerne kunne beholde de penge (skattelettelser), ville man nemmere kunne købe bøgerne selv.

    Der burde ikke være noget i vejen for at lave private biblioteker uden at betale nogle afgifter for at låne bøger ud.

    Noget der minder lidt om det, er de store boghandler som fx findes flere steder i USA. Der er boghandler, der er meget større end de fleste biblioteker i Danmark. Man kan gratis læse i dem på stedet, men man kan svjv. ikke gratis låne dem med hjem. Men når man betaler mindre skat og bøgerne er billigere pga. mindre regulering og fravær af (eller meget lidt) moms, er det nemmere at få råd til at købe bøger. Samtidig behøver man ikke at bruge tid på at aflevere dem igen på et bestemt tidspunkt.

    Lau T.

    10. Feb 06 @ 12:48

  3. Jeg er ikke helt sikker på din kommentar, Abekonge. Hvilken kontrol er det man skal ophæve? Bibliotekernes eller noget andet? Hvis det er det første, er jeg enig; hvis det er det andet, må du gerne uddybe. Den statslige regulering af bogmarkedet, der må have absolut størst effekt på bogmarkedet er bibliotekerne. Resten kan kun være dråber i vandet ved siden af.

    Thomas S

    10. Feb 06 @ 13:08

  4. Er der ikke regler for, hvem der må sælge hvilke bøger, så fx supermarkeder ikke kan sælge, hvad de har lyst til og fx sælge billigere?

    Abekongen

    10. Feb 06 @ 14:52

  5. Der er en aftale mellem de fleste forlag og boghandlerne, der holder supermarkederne delvist ude. Den er ikke statspåduttet, men markedsbestemt – dog vil jeg skyde på, at dens eksistens til dels skyldes bibliotekerne, der er svære at konkurrere på prisen med. Konkurrencen bliver derfor ført på andre felter. Det er kun en tese, jeg har, men den virker da logisk.

    Thomas S

    10. Feb 06 @ 15:00

  6. Jeg mener nu ikke, det er en universel sandhed, at biblioteksstøtten er til for at hjælpe de eksperimenterende forfattere. Mig bekendt er støtten til for at kompensere forfatterne for det salg, de går glip af, fordi bibliotekerne stiller deres bøger til rådighed gratis. Denne ordning forekommer mig ikke helt så præget af angst for det frie marked, som du åbenbart mener, den er.

    Jeg er enig i, at det er lidt ærgerligt, at de ‘smalle’ forfattere ikke får så meget ud af denne støtte som f.eks. Rifbjerg. Men er der ikke også (hvis man regner i arbejdstimer, og det gør vi arbejdsløse jo) en vis forskel på, hvor meget tid og arbejde, der ligger bag Rifbjergs temmelig omfattende produktion og Ejersbos, hvad, to?, romaner? Jeg synes måske, det er rimeligt, at støtten reflekterer denne forskel..

    Desuden tror jeg, man har valgt at give bibliotekspengene pr. bog og ikke pr. udlån af den simple grund, at den anden ordning ville betyde en langt større administrativ byrde. En udvidelse af det statslige administrationsapparat – det er da vist heller ikke lige din kop te? :-)

    Til det Abekongen siger – kontrollen med bogmarkedet er vist ikke styret af staten, men af forlag og boghandlere. Og der er jeg helt enig, mere konkurrence på den front, tak.

    Sofie

    10. Feb 06 @ 15:11

  7. Hej, Sofie

    Det er selvfølgelig rigtigt, at Rifbjergs store tildeling til dels afspejler hans store produktion, men Rifbjerg bliver i forvejen rigeligt belønnet på finansloven for sit bidrag til dansk kultur. Bibliotekerne besidder i sig selv hverken kompetence eller lovhjemmel til selvstændigt yderligere at belønne forfattere, de måtte mene sig til skal have støtte – det er en opgave for kulturministeriet. At de så alligevel gør det gennem lektørudtalelser o.l. er en anden sag. Jeg synes det her er vigtigere at pointere, at populære men unge forfattere – som meget mere end Rifbjerg har brug for pengene – faktisk bliver snydt for et ret stort beløb gennem at deres bøger udlånes til gengæld for håndører. 20.000 kroner svarer måske til 800 solgte eksemplarer, men jeg vil skyde på, at det tabte salg er langt større.

    Bibliotekspengene skal afspejle evt. manglende bogkøb, og her er det rimeligt at belønne efter udlån og ikke per eksemplar. Man kunne forestille sig, at de to parametre i forvejen afspejlede hinanden, men da bibliotekernes ydelser ikke er markedsbestemte (dvs. bibliotekerne bliver ikke belønnet for at udlåne mange bøger), gør de det ikke.

    Det er rigtigt, at bibliotekspengene ikke i sig selv er set som en støtte til ‘smal’ litteratur, men hele bibliotekssystemet afspejler en holdning til, at staten skal hjælpe til at udbrede hvad der er rigtig og god kultur (til forskel fra hvad der er populært, en rolle der dog er under opløsning). Her er min holdning så, at statens indflydelse måske er kontraproduktiv, idet man rent faktisk snyder up-and-coming forfattere for store bogsalgsindtægter, mens man i stedet belønner afdankede dinosaurere, der var så heldige at få en god lektørudtalelse i 1971 (har du set alle bøgerne af Dea Trier Mørch, der står på hylderne? Hvem læser hende i dag? Ok, jeg kender én, men det er så også det). Jeg tror i øvrigt ikke en administration i forhold til udlån vil være så meget mere besværlig, jeg mener faktisk at man allerede registerer det enkelte udlån.

    Men i øvrigt er vi vist alle helt enige om, at der skal et friere bogmarked til, og her er det bl.a. boghandlerne og forlagenes samarbejde som skal udfordres.

    Lars Hvidberg

    10. Feb 06 @ 16:49

  8. Beethoven, Michelangelo og Harry Potter er eksempler på kommerciel kultur.>/i>

    Næ, der tager du fejl. Hverken Beethoven eller Michelangelo var kommercielle – de havde begge mæcener. Skulle de have levet af et massepublikum var det aldrig gået. At de så er blevet det flere hundrede år efter deres død er en anden sag…

    Desuden er det meget svært at sælge mange bøger på et lille sprog som dansk, så sammenligninger med engelsksproget litteratur og amerikanske boghandlere holder ikke.

    Torben Sangild

    13. Feb 06 @ 17:14

  9. Er mæcener ikke kommercielle? Det er vel ligegyldigt om man skal tilfredstille en enkelt kunde eller 1000 kunder. Princippet er jo det samme: pengene er givet frivilligt, uden at der har været statsstøtte ind over.

    Daniel Beattie

    13. Feb 06 @ 19:25

  10. Nej, mæcener er ikke kommercielle – i hvert fald ikke i den forstand der her er tale om: at kunne overleve på et massesalg.

    Desuden er staten en mæcen. Og jeg tror ikke du kan frikende de gamle mæcener for at have inddrevet penge fra borgerne. Det gjorde de vist i rigt mål – endda uden foregående at have været valgt.

    Pointen er at kun få danske bøger kan klare sig på kommercielle vilkår, bl.a. fordi vi er et lille sprogområde. Det kan man så mene om hvad man vil, men jeg vil blot slå det fast.

    Torben Sangild

    14. Feb 06 @ 09:07

  11. Det er vel forskelligt fra mæcen til mæcen hvordan de har skaffet deres penge. Jeg taler selvfølgelig om dem som er kommet til deres penge på ærlig vis,det troede jeg var tydeligt.

    Vil du i øvrigt påstå at man ikke kan udgive bøger på dansk uden statstøtte? Det er sådan jeg læser dit indlæg.

    Daniel Beattie

    14. Feb 06 @ 16:29

  12. 1. Jeg forholdt mig til eksempler som Beethoven og Michelangelo. Hvorvidt paven og diverse fyrster kom “ærligt” til deres penge er et spørgsmål om politisk holdning.

    2. Det kan godt lade sig gøre at udgive danske bøger kommercielt, men i et lille sprogområde er muligheden for at afvige fra bestsellerformen meget lille sammenlignet med engelsksproget litteratur.

    Jeg ved godt at du (og Lau T) principielt er imod enhver form for statsstøtte, men det er en anden og (uendeligt?) lang diskussion. Pointen i denne omgang er at man ikke kan sammenligne situationen med hverken UK/USA eller for flere hundrede år siden, idet der er væsensforskelle begge veje. Så uanset om man går ind for ren kommercialisering eller ej, så må man erkende at Danmark er et lille sprogområde og at det er meget svært at tjene penge som forfatter.

    Torben Sangild

    14. Feb 06 @ 16:43

  13. Man må jo så undres over, at det frem til 1960erne gik fint med at fremstille dansk litteratur helt uden statsstøtte. De såkaldt smalle forfattere, der ikke kunne leve af salget alene, havde åbenbart ikke dengang problemer med at arbejde lidt ved siden af. Per Højholt var bibliotekar i mange år, Tom Kristensen anmelder og sådan kunne man blive ved – ja, selv gamle Kafka skrev jo sine bøger om aftenen, mens han var kontornusser om dagen. Joseph Heller stod op en time tidligere hver dag og skrev 1 time før han gik på arbejde, og sådan skrev han “Catch 22”. Gad vide om det ikke også kan lade sig gøre i dag for dem, som virkelig vil skrive – resten har vi jo alligevel ikke brug for.

    Lars Hvidberg

    14. Feb 06 @ 18:19

  14. Lars, du fremstiller det som om at forfattere idag kan leve af de penge de får fra staten, men det er der meget få der kan. Jeg har svært ved at forestille mig at nogen vælger at blive forfatter i Danmark i dag for pengenes skyld – kulturstøtte eller ej. Du har selvfølgelig ret i at der stadig blive skrevet god dansk litteratur uden bibliotekspenge eller anden kulturstøtte, men det er vel ikke det samme som at sige at bibliotekspengene er nytteløse.

    Hvad mener du at effekten af kulturstøtte/bibliotekspenge er? Er der for mange dårlige forfattere for tiden, sløver det de gode forfattere der er eller mener du bare at det er at smide pengene ud af vinduet?

    (Iøvrigt: Dea Trier Mørch er død så hun får ingen bibliotekspenge – mere)

    Morten Hansen

    14. Feb 06 @ 19:24

  15. Hej Morten,

    Lars, du fremstiller det som om at forfattere idag kan leve af de penge de får fra staten, men det er der meget få der kan. Jeg har svært ved at forestille mig at nogen vælger at blive forfatter i Danmark i dag for pengenes skyld – kulturstøtte eller ej.

    Det har du ret i, og det var heller ikke meningen at fremstille det sådan. Jeg tror nu i øvrigt også, det mere var Torben, der vovede påstanden ;-)

    Du har selvfølgelig ret i at der stadig blive skrevet god dansk litteratur uden bibliotekspenge eller anden kulturstøtte, men det er vel ikke det samme som at sige at bibliotekspengene er nytteløse.

    Bestemt ikke. Jeg mener – om noget – at bibliotekspengene er for små, idet det tvungne udlån for mange forfattere repræsenterer et betydeligt tab. Men min anke gik primært på, at bibpengene bliver udgivet ud fra de forkerte kriterier, og ikke altid erstatter salg, for dem, det reelt går ud over, og samtidig belønner folk, der for længst er over sidste salgsdato.

    Hvad mener du at effekten af kulturstøtte/bibliotekspenge er? Er der for mange dårlige forfattere for tiden, sløver det de gode forfattere der er eller mener du bare at det er at smide pengene ud af vinduet?

    Per definition gives kulturstøtte til ting, der ellers (sandsynligvis) ikke ville blive lavet på kommercielle vilkår, og som sådan er ressourcerne dårligt brugt, i forhold til hvad skatteyderne ellers ville få ud af dem. Det betyder ikke, at den litteratur der produceres er dårlig, kun at vi ikke kan vide noget om, hvilke gode ting pengene ellers ville blive brugt til. Måske ville en del af forfatterne i øvrigt gøre bedre nytte andre steder, end som forfattere. Men det kan vi jo heller ikke vide.

    Hvad effekten er, er svært at sige. Personligt tror jeg, støtten ensretter udbuddet af litteratur mere end hvad godt er, idet det primære mål (for mange forfattere) bliver at skrive for en lille sluttet klike, nemlig for de personer, som sidder med retten til at uddele midlerne. Heldigvis er det stadig billigt at skrive en bog, så alle kan jo sætte sig ned og gøre det, hvis de vil. Ensretningen er mere problematisk på andre kulturområder.

    Det kan da være udmærket at få støtte, men den gives ofte til folk, der allerede har bevist at de kan noget – og de folk ville sandsynligvis skrive alligevel. Der findes jo i øvrigt også en del private legater, og der ville sikkert findes endnu flere, hvis ikke staten havde påtaget sig opgaven.

    Jeg ved godt, at Dea Trier Mørch er død. Det var blot for at ironisere over, at der står utroligt mange bøger på folkebibliotekerne, som var populære engang, men som aldrig udlånes mere. Beklager, hvis jeg stødste.

    Lars Hvidberg

    14. Feb 06 @ 20:20

  16. Langt den største kunststøtte i Danmark repræsenteres i øvrigt af kontanthjælp og dagpengesystemet. Også her er der tale om et ressourcespild, idet en stor gruppe mennesker, der må formodes at være både intelligente, veluddannede og have noget på hjerte, i stedet for at skabe noget konstruktivt, bruger tiden på at skabe kunst, som stort set ingen mennesker har nogen nytte af. Gjorde de det for egne penge, var der jo intet som helst galt i det, men når de gør det på skatteydernes regning, så er det problematisk.

    Lars Hvidberg

    14. Feb 06 @ 20:28

  17. Hej Lars

    Tror du virkelig at forfattere vælger at skrive for en lille sluttet klike? Jeg håber ikke du har ret, og jeg har da også svært ved at tro at forfattere vælger at skrive på en bestemt måde bare for at få støttekroner.

    Som du siger er det meget svært at sige hvad effekten er. Personligt tror jeg at statstøtten dels kan give noget mere tid til den enkelte forfatter at skrive i (tre timer om dagen istedet for Hellers ene) og dels at være med til at skabe nogle frugtbare miljøer. Der finder en interaktion sted mellem forfattere – gode og dårlige – og den ene gode bog der bliver læst 100 år efter den er skrevet skylder sikkert en masse for længst glemte bøger og forfattere en masse. De forfattere der skaber kunst, som du skriver ingen har nytte af, kan – mener jeg – være med til at gøre de gode bøger bedre, ligesom man vel kunne forestille sig at senere tider kan begynde at interessere sig for bøgerne efter forfatternes død og gøre dem til bestsellere.

    Statstøtte er selvfølgelig ikke den eneste måde at skabe sådanne miljøer – der var f.eks. et rigt, illegalt litteraturmiljø i tjekkoslovakiet i 70’erne og 80’erne. Jeg mener ikke at en stat har en moralsk pligt til at støtte kulturen, men jeg tror det på langt sigt giver bedre kunst. Det er selvfølgelig en påstand der er umulig at bevise.

    Jeg tror vi har omtrent samme forhold til Dea Trier Mørch, jeg har aldrig læst hende og kender også højst én der har…

    Morten Hansen

    14. Feb 06 @ 21:02

  18. Hej Morten,

    Nej, jeg siger ikke de allesammen skriver for en lille sluttet klike, eller at de overhovedet tænker over det på den måde. Det tror jeg ikke. Jeg konstaterer bare, at folk responderer på de incitamenter, der bliver givet dem, både igennem støttesystemet, forfatterskolen o.l. Faktum er, at det er en ganske lille gruppe personer der sidder på støttekronerne, og selvom de sikkert er udmærkede mennesker og gode rent fagligt, så er det givet, at deres personlige holdninger vil influere på hvad de støtter (det mener jeg i øvrigt også at den skal, problemet er, når der kun er den ene pengekilde).

    Det er givetvis rart for den enkelte forfatter at få støtte, og jeg under dem skam gerne pengene i sig selv. Mange har sikkert brug for støtten, og skriver bedre når de får økonomisk råderum. Problemet er, at der kun er begrænsede midler til rådighed i samfundet, og en uendelig mængde af gode formål, man kan bruge dem på.

    En bog kan sagtens genopdages om 100 år og pludselig blive enormt meget værd – men, hånden på hjertet, skal vi ikke blive enige om, at det er de allerfærreste bøger, det sker for? De fleste danske romaner er glemt af alle andre end forfatteren selv få måneder efter de udkommer, og vil nok aldrig blive genopdaget.

    Lars Hvidberg

    14. Feb 06 @ 21:13

Skriv en kommentar