Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

En murstensvilla for en rød papirclips?

med 40 kommentarer

Eller: Hvordan man kan bytte sig til et hus, når man kun har en rød papirclips.

Hvordan kan det fungere? Kan det virkelig passe, at man kan gå fra en papirclip til et hus, bare man bytter mange gange med de rigtige mennesker? Grunden er såmænd bare, at der aldrig frivilligt bliver indgået en byttehandel, uden den stiller begge parter bedre end de var før handlen. En fundamental lektie i markedsøkonomi og værdien af mellemhandlere – og oplevelsesøkonomi.

Skrevet af Lars Hvidberg

19. April, 2006 @ 19:42

Kategorier: Politik og etik

40 kommentarer til 'En murstensvilla for en rød papirclips?'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'En murstensvilla for en rød papirclips?'.

  1. Det økonomisk princip der falder mig ind når jeg læser om den røde papirclip, er opportunity cost. Hvis han havde arbejdet istedet for at lege bytte bytte købmand, så skal han virkeligt have nogle dårlige kvalifikationer for ikke at have nået længere end til et års husleje. Man kan argumentere for at han så formentligt har dårlige kvalifikationer siden han ikke har arbejdet, eller at han bare bedre kan lide at handle. Min holdning er at han ikke er rationel.

    Mads Keller

    19. Apr 06 @ 23:37

  2. Inden man begiver sig ud i det samme, bør man måske lige læse “Hvad fatter gør…” og vurderer om man har evnerne :-P

    Thomas S

    20. Apr 06 @ 00:33

  3. Men skal han i øvrigt ikke betale skat og afgifter af alle de byttehandler? Og ville det så være besværet værd?

    Lars Hvidberg

    20. Apr 06 @ 08:51

  4. Grunden er såmænd bare, at der aldrig frivilligt bliver indgået en byttehandel, uden den stiller begge parter bedre end de var før handlen.

    Se det synes jeg jo altså er en meget naiv tankegang. Eller også så må du anerkende at byttehandler hvor man efterfølgende føler sig snydt ikke er frivillige. Dagligt er der adskillige mennesker som køber katten i sækken, som køber noget under andre vilkår end de havde regnet med eller som bliver direkte snydt eller som af smarte sælgere bliver overtalt til at købe noget som de bagefter fortryder. Altsammen frivilligt.

    For det første er vi ikke så rationelle som den model giver udtryk for – vi lader os forføre og manipulere. For det andet kræver det en enorm viden at overskue konsekvenserne af visse handler – alt fra en brugt bil til en forsikring. For det tredje kræver det en høj grad af forbrugerbeskyttelse, varedeklaration og forbrugerlovgivning at have en smule chance for at begå sig på markedet (her kommer staten ind i billedet).

    Jeg vil altså stadig (selv om jeg om få minutter bliver svinet til af frådende liberalister, og derfor burde lade være) kritisere ideen om “frivillig handel” som en ukompliceret størrelse man kan bygge et samfund på.

    Torben Sangild

    20. Apr 06 @ 10:03

  5. Men hvad har det med sagen at gøre, at man kan blive snydt? Skal vi blive enige om, at man indgør kun en handel, hvis man mener at den vil stille en bedre, end hvis man ikke indgår den?

    Lars Hvidberg

    20. Apr 06 @ 10:08

  6. Det har med sagen at gøre at du påstår at en enhver frivillig handel faktisk stiller begge parter bedre. Ikke at de tror at den vistnok vil gøre det.

    Desuden har det med en tidligere diskussion at gøre, hvor jeg blev kaldt fascist og meget andet af Liberator-tæskeholdet fordi jeg tillod mig at mene at der mellem rendyrket frivillighed og rendyrket tvang ligger en masse mellemformer – herunder forførelse, manipulation og snyd i forskellige grader. Ingen forholdt sig egentlig til mit argument (i stedet blev det mistænkeliggjort som måde at dække over at jeg “går ind for tvang”), men her forekom det igen relevant, idet dit udsagn er empirisk forkert.

    Torben Sangild

    20. Apr 06 @ 11:40

  7. Men så lad mig omformulere det: Naturligvis stiller en frivllig handel ikke ALTID begge parter bedre, end hvis de ikke indgik handlen (det burde du også vide, hvis du ellers læser hvad jeg skriver). Og det er ikke kun på grund af muligheden for ‘snyd’, men fordi man kan bedømme sine interesser forkert, har mangelfuld viden, osv.

    MEN

    1) Man vil aldrig indgår en handel, hvis man ikke mener den vil stille en bedre end før handlen.

    2) Derfor vil derfor i det store hele være en tendens til, at begge parter bliver stillet bedre efter handlen end før. (hvorved der sker en værdieforøglese for begge parter, hvilket er grunden til at man kan bytte sig fra en papirclips til en bil)

    3) Under alle omstændigheder vil dem der indgår handlen være bedre i stand til at vurdere deres egne præferencer, end udenforstående vil kunne vurdere det. Det er derfor indvendinger om muligheder for snyd, forførelse med videre i virkeligheden ikke er særligt interessante – fordi de også gælder dem der skulle kunne kontrollere retfærdigheden i handlen, for slet ikke at tale om deres egen interesse i hvad kontrollen når frem til (fx deres egne muligheder for at indgå en lignende handel til en billigere pris eller lignende).

    Kan du tilslutte dig de tre antagelser?

    Lars Hvidberg

    20. Apr 06 @ 13:30

  8. De to første, delivst ja, den tredje er mere tricky.

    Jeg læser forbrugerblade og kigger på varedeklarationer og spørger dem som er klogere end mig selv for at undgå den fare for at blive overtalt/snydt/forført etc. som er langt stærkere end du synes at ville indrømme.

    Først når der er maksimal gennemsigtighed i en handel kan man tage kvalificeret stilling til den. Det kræver en masse forudsætninger, blandt andet en god forbrugerlovgivning der TVINGER sælgere til at fortælle hvad det er de sælger etc. Det kræver også en vis intelligens, et vist uddannelsesniveau, en vis kritisk bevidsthed etc.

    Altså pointen er: mine præferencer skal jeg naturligvis selv vurdere (og ingen er jo tvunget til at købe én ting frem for en anden), men når det kommer til at vurdere om en handel sandsynligvis opfylder disse, har jeg brug for hjælp. Ellers er der nok som er parat til at forføre mig derude, for det betaler sig nemlig ofte, selv om du sikkert vil påstå det modsatte.

    Derfor kan man ikke bagatelisere disse aspekter, derfor er de endog meget interessante – både principielt og i praksis.

    Torben Sangild

    20. Apr 06 @ 18:27

  9. Hvis du – som du jo rigtigt anfører – har brug for hjælp til at træffe beslutninger, jamen, så vil markedet naturligvis kunne honorere det behov. Det drejer sig om ret simpel information, når det kommer til stykket.

    Markedet vil sandsynligvis endda kunne gøre det langt bedre (og gør det allerede nu langt bedre) end offentlige myndigheder som forbrugerrådet, der bruger millioner af skattekroner på at overdænge forbrugerne med enorme mængder af fuldstændigt ubrugelige fakta, så de kan foretage ‘oplyste’ valg (der i sig selv er en illusion). Fx omfattende statistik på selv de mindste variationer i renter alle danske banker imellem – information som ingen kan bruge til noget som helst rent praktisk. Det er spild af tid og spild af penge, fordi det er myndigheden der forsøger at vurdere, hvilke informationer borgeren har brug for, ikke omvendt.

    Virksomheder, der tilmelder sig forskellige frivillige garantiordinger, vil naturligvis være underlagt et ganske voldsomt incitament til at overholde bestemmelserne, ellers styrtdykker deres anseelse, og deres aktiekurs. Det betyder ikke, at de nødvendigvis vil gøre det, men deres incitament til at gøre det vil faktisk være højere end i dag. Der er derfor ikke brug for en særskilt forbrugerlovgivning, men derfor blot en retlig anordning til at sikre, at kontrakter bliver overholdt.

    Lars Hvidberg

    20. Apr 06 @ 19:43

  10. Hvad vil det sige at blive “bedre stillet”? Det er et centralt spørgsmål. Det kan ikke altid være rent økonomisk, sådan at de to købmænd kan gå ud og omsætte deres nyvundne varer til bedre varer. For så kunne de lige så godt have sprunget den første handel over og sparet tiden. Når man handler, må det være, fordi parterne har forskellige behov at dække. Bondemanden har ikke brug for mad, for han spiser sin egen. Skrædderen har ikke brug for tøj, for han går i det, han selv syr. Men de vil gerne handle, for bondemanden fryser, og skrædderen er sulten. På den måde er de begge blevet bedre stillet. Alternativet var, at bondemanden lærte at sy, og skrædderen såede korn. Men resultatet ville for begge blive meget dårligere. En handlen er simpelthen en effektivisering af produktionen, hvor alle får gavn af stordriftsfordelene.

    Thomas Emil Hansen

    20. Apr 06 @ 23:02

  11. Når forbrugerrådet ind imellem har det svært er det bl.a. fordi producenterne ikke ønsker gennemskuelighed. De ønsker bare at sælge deres produkter, også når disse er noget lort.

    Men jeg synes faktisk de gør det godt, Forbrugerrådet.

    Torben Sangild

    21. Apr 06 @ 01:02

  12. Det er klart, at et organ som Forbrugerrådet er meget bedre, end at hver eneste forbruger på egen hånd skal slås med producenter og forhandlere. Jeg tror ikke på Lars’ efter min mening lidt naive tro på markedet i denne sammenhæng. Et marked er nemlig ikke KUN bestemt af køberne, men også af sælgerne. Hvis man ikke har en forbrugerlovgivning og Forbrugerrådet, men kun den “hårde” lovgivning og domstolene, ender vi så ikke i amerikanske tilstande med absurde sagsanlæg og en evig frygt for at blive sagsøgt?

    Thomas Emil Hansen

    21. Apr 06 @ 03:42

  13. Torben, din indvending der er så langt ude, at den er svær at tage alvorlig. De informationer som Forbrugerrådet producerer er som hovedregel fuldstændigt ubrugelige for den enkelte forbruger. Hvornår har du sidst selv brugt forbrugerrådet til noget som helst?

    Thomas, hvad får dig til at tro, at man ikke i USA har en forbrugerlovgivning? Lad nu være med at komme med de sædvanlige “USA er ultraliberalistisk og folk dør på gaden”-argumenter. USA er, ligesom Danmark, gennemreguleret og i nogle sektorer og stater mere reguleret end Danmark. Hvilket netop kan være en af grundene til de usikre forhold og de store erstatninger – man ved aldrig helt, hvornår man har loven på sin side.

    Lars Hvidberg

    21. Apr 06 @ 09:18

  14. “Hvis du – som du jo rigtigt anfører – har brug for hjælp til at træffe beslutninger, jamen, så vil markedet naturligvis kunne honorere det behov. Det drejer sig om ret simpel information, når det kommer til stykket.”

    Jamen er samfundet ikke et resultat af at forbrugerne har stemt – med stemmesedler, og ikke med fødderne. Er forbrugerrådet ikke en del af markedet? Eller er staten på magisk vis uden for markedet?

    Så diverse kontrolinstanser regler etc er jo netop opstået fordi et marked uden disse ikke vil være frit. Det mest ufrie marked man kan forestille sig er jo netop ikke under en stærk stat, men under en minimalstat, der overhovedet ikke blander sig i markedet.

    Søren Kongstad

    21. Apr 06 @ 10:06

  15. Jamen er samfundet ikke et resultat af at forbrugerne har stemt – med stemmesedler, og ikke med fødderne.

    Samfundet? Hvorfor skulle det være det?

    Er forbrugerrådet ikke en del af markedet? Eller er staten på magisk vis uden for markedet?

    Hvorfor skulle forbrugerrådet være en del af markedet? Markedet er karakteriseret ved, at private forbrugere køber og sælger varer og tjenesteydelser. Der er ingen private, som køber noget af forbrugerrådet, ligesom staten heller ikke finansieres ved private køb.

    Så diverse kontrolinstanser regler etc er jo netop opstået fordi et marked uden disse ikke vil være frit. Det mest ufrie marked man kan forestille sig er jo netop ikke under en stærk stat, men under en minimalstat, der overhovedet ikke blander sig i markedet.

    Det må du vist argumentere nærmere for. Et frit marked må være karakteriseret ved et fravær af indgreb. Det er muligt, at du mener at det ikke er optimalt, men det er en helt anden sag.

    Kan vi ikke lige få styr på begeberne?

    Lars Hvidberg

    21. Apr 06 @ 10:16

  16. Lige et par ting på det rene:

    Forbrugerrådet er ingen offentlig myndighed! Det er en paraplyorganisation bestående af godt 30 andre organisationer fra Liberalt Oplysningsforbund til Danske Ølentusiaster. Organisationens største indtægt er bladsalg (27 mio.) – den næststørste er off. støtte (14 mio.). Samlede indtægter er omkring 45 mio. Den offentlige støtte udgør altså ca. en tredjedel.

    Den offentlige myndighed på området hedder Forbrugerstyrelsen, der for et par år siden slugte den anden statslige Forbrugerinformation, som var det tidligere Statens Husholdningsråd.

    Thomas S

    21. Apr 06 @ 11:38

  17. Tak for afklaringen!

    Lars Hvidberg

    21. Apr 06 @ 11:42

  18. Hvis et marked slet ikke kontrolleres, så åbner det muligheden for at monopoler opstår og begynder at styre markedet. På den måde kan monopoler sætte den frie konkurrence ud af spil, og selv styre markedet.

    Hvis der ikke er anden styring af markedet, så vil markedet effektivt set ikke længere være frit.

    Søren Kongstad

    21. Apr 06 @ 11:49

  19. Monopoler på markedet opstår, fordi en producent er dygtig til at give producenterne det, som de efterspørger, og derfor opnår en ledende position. Monopolet opløses igen, når de ikke er dygtige til det. Den slags monopoler er ikke noget problem for det frie marked.

    Ægte monopoler opretholdes ved statslig tvang og lovgivning (fx patentlovgivning). Hvordan mener du, at staten beskytter os imod dem?

    Lars Hvidberg

    21. Apr 06 @ 12:57

  20. Der er vel i bund og grund to slags monopoler.

    For det første er der naturlige monopoler, altså markeder hvor det ikke giver mening at to firmaer udbyder samme varer, såsom jernbaneskinner, eller vandledninger. Om det giver mening at adskiller skinnerne fra togdriften er jeg ikke sikker på. Men det er en måde at neutralisere den slags monopoler på.

    Den anden slags monopoler er markedsmonopoler hvor et firma, eller få firmaer, har opnået en så stor markedsandel at de ikke længere er pristagere men prisfastsættere. Den slags monopoler er forbandet svære at få til atforsvinde uden statslig indgriben. Specielt hvis det marked de opererer på kræver megen kapital for at komme ind på markedet. Det er i bund og grund den sidste slags monopol som alle firmaer stræber efter, da det giver dem mulighed for at tjene en højere profit.

    Mads Keller

    21. Apr 06 @ 13:21

  21. Attention Lars og Jacob:

    De røde, markedfjendske abekatte på KUA har pillet – nej: flået, revet, flænset – de Djævelens Advokat-reklamer ned, som jeg ellers i mit ansigts sved havde sat op.

    Bielefeld

    21. Apr 06 @ 13:30

  22. Det er en krænkelse af ytringsfriheden!

    Lars Hvidberg

    21. Apr 06 @ 13:31

  23. Vor elskede

    YTRINGSFRIHED

    født 1791

    død 2006

    er efter længere tids sygdom taget fra os.

    På vegne af mine sande arvtagere,

    VOLTAIRE

    Begravelsen har fundet sted i den dybeste tavshed i KUAs minimalistiske kantine.

    Bielefeld

    21. Apr 06 @ 13:43

  24. Lars, jeg har ærlig talt lidt svært ved at se, hvor den næsten dogmatiske insisteren på markedet kommer fra og skal hen. Jeg er helt enig i, at frie markedskræfter er et vigtigt redskab i en sund økonomisk udvikling, men er det absolut det eneste redskab og har det ikke bagsider, som det evt. kan være nødvendigt at styrre uden om? Jeg savner i din argumentation et større perspektiv og en målsætning, som markedet skal tjene. For et frit marked er vel ikke endegydligt værdifuldt i sig selv?

    Thomas Emil Hansen

    22. Apr 06 @ 01:17

  25. Det er en stråmand, det der Thomas, og du ved det godt. Markedet skal ikke nogen steder hen, markedet afspejler blot forbrugernes ønsker. Det er det som er værdien ved det.

    Lars Hvidberg

    22. Apr 06 @ 08:59

  26. Hvis markedet alene afspejlede forbrugernes ønsker, kunne man få alting gratis. Markedet afspejler derfor også producenternes ønsker. Det er denne gensidige afhængighed, der er værdien i markedet. Et monopol er et brud med denne afhængighed, for producenten bliver for så vidt uafhængig af forbrugerne, idet forbrugerne ikke har alternativer (i hvert fald på kort sigt).

    Thomas Emil Hansen

    22. Apr 06 @ 12:45

  27. Hvilke monopoler tænker du på, hvor forbrugerne ikke har alternativer? Umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om monopoler, som er statsdirigerede eller statsstøttede, hvor en bestemt virksomhed fx tildeles retten til det ene eller det andet. Af markedsmæssgie monopoler kan nævnes meget stærke karteldannelser, men de er aldrig skudsikre, fordi det aldrig kan betale sig for det enkelte kartelmedlem at overholde kartellets priser. Monopoler er naturligvis et onde, men så vidt jeg kan se er de hovedsageligt skabt gennem lovgivning.

    Lars Hvidberg

    22. Apr 06 @ 15:39

  28. Lars, mit argument om at sælgerne tilslører informationer ikke langt ude. Det kommer såmænd fra dit eget eksempel: bankerne. De fleste banker har ingen interesse i gennemsigtighed. Det samme gælder forsikringsselskaber. Interessen er udelukkende at forvirre forbrugeren væk fra svaghederne i den enkelte ordning.

    Jeg abonnerer på Tænk, som er et glimrende blad, og deri er der adskillige gode råd fra paraplyorganisationen.

    Markedet skal ikke nogen steder hen, markedet afspejler blot forbrugernes ønsker. Det er det som er værdien ved det.

    Gid det var så vel. Men det er det altså ikke. Der er ofte en interessekonflikt mellem markedet og forbrugerne. Fx i medicinalbranchen, hvor forbrugerne ønsker helbredende medicin, men hvor medicinalfirmaerne kun har en interesse i at fremstille lindrende medicin, som forbrugerne fortsætter med at købe. Dette er ikke en paranoid teori, det er et faktum.

    Torben Sangild

    22. Apr 06 @ 18:10

  29. Med at markedet afspejler forbrugernes ønsker mener jeg naturligvis ikke – som der åbenbart er nogle der forstår det – at forbrugerne automatisk får alt hvad de ønsker på markedet. Der menes sådan set blot, at markedet er den bedste mekanisme til at sikre at flest mulig mennesker får det de efterspørger til den billigste pris.

    Det betyder ikke, at fx medicinalfirmaer ikke vil gøre alt hvad de kan for at malke forbrugerne – men derimod, at alle andre produktionsmekanismer alt andet lige vil være markedet underlegent. Forsøger man fx at tvinge medicinalproducenterne til kun at producere helbredende medicin (hvad det så ellers skal betyde), får man i sidste ende mindre medicin, både helbredende og lindrende, ud af det end man ellers ville få.

    Ligeledes er der naturligvis ikke noget galt med forbrugerorganisationer, der kan holde producenterne i ørene, men det afgørende magtmiddel for forbrugeren vil altid være, at de kan købe hos andre producenter – ikke at staten måske/måske ikke vil gribe ind ud fra hvad de gætter på er deres interesser.

    Lars Hvidberg

    22. Apr 06 @ 18:20

  30. Pointen med medicin-eksemplet er ikke at medicinalbranchen skal tvinges til noget som helst, men for det første at de ikke opfylder et reelt behov for helbredende medicin (som er medicin der helbreder sygdomme). Desuden har de ikke nogen interesse i at udvikle medicin til fattigdomssygdomme som malaria, der ellers er et af de største problemer i verden. Der er langt flere penge i at udvikle fx lindrende gigtmedicin til rige pensionister.

    Derfor skal markedet naturligvis suppleres af statslig, statsstøttet og overstatslig forskning i medicin, hvilket da heldigvis også sker. Hvorfor skal det dog være et enten-eller? Og hvorfra denne blinde tiltro til markedsmekanismerne på trods af alle modeksemplerne?

    Torben Sangild

    22. Apr 06 @ 19:34

  31. Jamen, Torben, modeksemplerne opstår jo kun, fordi du holder markedets faktiske resultater op overfor hvad du godt kunne tænke dig var resultatet.

    Der er to problemer i det: for det første er det svært at se, hvorfor du (eller andre) skulle have en specielt priviligeret tilgang til at mene, hvad markedet burde gøre. Det er her fuldstændigt afgørende at pointere, at vi aldrig kommer til at få en perfekt verden, den vil altid være smækfuld af problemer, snyd, svindel, vold, mord og manipulation. Derfor er det vigtigt at vælge den mindst dårlige løsning, frem for at lade sig lokke af politikernes vidundermidler, når de lover indgreb der kan korrigere markedets ‘fejl’.

    For det andet er som følge af det ovennævnte bestemt ikke åbenlyst, at de statslige løsninger løser problemet, og i mange tilfælde vil du i stedet se dem skabe endnu større problemer (og under alle omstændigheder fører de betydelige ressourcer fra private løsninger til offentlige, der enten ikke er gode nok eller kan være direkte skadelige). Fødevarestyrelsen har angiveligt – på trods af enorme smileykampagner, kontrol og alt muligt andet – alligevel ikke kunnet sikre os imod dårligt kød, og mig bekendt er der, på trods af statslig forskning, trusler og formaninger imod medicinalindustrien, særlovgivninger for kopimedicin osv., stadig ikke nogen udbredt malariamedicin i den tredje verden. Kunne den væsentligste grund til dette være, at markedet fungerer så dårligt i fx Afrika, at borgerne der aldrig bliver rige nok til at købe medicinen? For var de købedygtige, ville markedet være langt mere tilbøjegligt til at levere en sådan, ligesom de kan levere gigtmedicin til rige gamle i vesten.

    Lars Hvidberg

    22. Apr 06 @ 19:48

  32. Påstanden om, at medicinalindustrien ikke laver helbredende medicin, men kun lindrende medicin, fordi der er mere langvarig indtjening i at holde folk syge, er gak-gak konspiratorisk. Den svarer til en anden påstand, som jeg også har hørt: At producenter af f.eks. fjernsyn sørger for, at de går i stykker før tid, så de hurtigere kan sælge et nyt. Der er det samme galt med din medicin-konspiration, Torben, som der er med fjernsyns-konspirationen: Det forudsætter et ubrydeligt sammenhold blandt ikke alene alle nuværende, men også alle potentielle producenter i branchen. Ingen må bryde aftalen om, at sælge helbredende medicin eller langtidsholdbare fjernsyn, skønt det ville være i deres interesse at gøre det, fordi de på den måde kunne tilbyde et bedre produkt end konkurrenterne. Hvordan forestiller du dig, at sådan et sammenhold skulle kunne opretholdes på andet end ultrakort sigt? Og har du nogen som helst konkret dokumentation for din påstand?

    Ole Birk Olesen

    22. Apr 06 @ 20:52

  33. Nej, Lars, det er ikke bare min lille, subjektive ide at helbredelse er ønskværdigt. Tro mig, det ønsker de syge som regel også. Din påstand er at markedet opfylder forbrugernes ønsker. Min pointe er at det gør det ikke.

    Desuden bygger din argumentation på at hvis ikke levnedsmiddelkontrollen er en 100% garanti så er den værdiløs. Hvorfor er det ikke godt nok at den hvert år fanger hundredevis (hvis ikke tusindvis) af problemer og får dem bragt i orden? Det er godt nok til mig, og en hel del bedre end ingenting.

    Og nej, Ole, den er ikke gak gak konspiratorisk, den bygger skam på benhårde fakta. Alle kendte europæiske medicinalfirmaer har en forretningsmodel der bygger på entydigt at udvikle lindrende medicin og ikke helbredende. Jeg kender en handelsøkonom som har skrevet ph.d om emnet. Hvis du kender til en undtagelse skal du være velkommen til at angive den, men indtil videre stoler jeg på fagkundskaben.

    Torben Sangild

    23. Apr 06 @ 17:28

  34. Torben, det er jo fuldstændigt langt ude det der. Jeg har prøvet afskillige gange at blive helbredt for en sygdom af medicin jeg har købt hos medicinalfirmaerne. Har du ikke prøvet det? Din teori forudsætter, som Ole anfører, en koordination mellem medicinalfirmaerne som 1) er besværlig, 2) (mere vigtigt) ikke er rationel for den enkelte virksomhed at overholde.

    Jeg forventer heller ikke 100 % kontrol fra fødevarestyrelsen. Jeg forventer, at de lever op til deres målsætninger, og det har de overhovedt ikke kunnet. Jeg hæfter mig således ved, at hos et privat firma havde en sådan skandale ført til kundeflugt, nedgang i aktiekursen og fyring af den ansvarlige ledelse. Den eneste følge der bliver af skandalen (og skandaler på andre områder i det offentlige) er at man får højere bevillinger. Det er en ganske alvorlig brist i incitamentsstrukturen i hele den offentlige struktur, og grunden til at man så vidt muligt skal undgå offentlige løsninger.

    Lars Hvidberg

    23. Apr 06 @ 19:16

  35. Ja, jeg synes også det lød langt ude, og troede ikke umiddelbart på det, men min kilde fik mig overbevist om at det er rigtigt. Hun har undersøgt det nøje og også interviewet folk i de store europæiske medicinalfirmaer. Hun er i gang med en ph.d-afhandling på Copenhagen Buisness School. Jeg vil ikke personligt lægge hovedet på blokken, men hun ved hvad hun taler om. Det er ikke en teori og den er ikke min. Og jeg er ikke paranoid – som sagt var jeg yderst skeptisk da jeg første ganng hørte om det.

    I øvrigt køber jeg ikke ideen om at hvis bare de afrikanske lande var liberalistiske ville folk være rige. Det er utopisk ønsketænkning.

    Torben Sangild

    23. Apr 06 @ 21:46

  36. Torben, det er da utroligt med dig. Hver gang man foreslår liberaliseringer det ene eller det andet sted, så er det ‘utopi’ og fundamentalisme og hvad ved jeg. Du lyder snart som Schlüter der i 80’erne fastslog at den offentlige sektor havde lige præcis den størrelse, den offentlig sektor skal have (der var den dog betydeligt mindre end i dag).

    Jeg siger ikke, at alt bliver godt i Afrika bare de liberaliserer (selvom det ville være en god idé). Jeg konstaterer bare helt nøgternt, at det du kalder markedsfejl (at der ikke produceres nok malariamedicin til Afrika) simpelthen skyldes at de fleste afrikanere overhovedet ikke er integreret på markedet, og derfor ikke har nogen købekraft, fordi de ikke producerer noget af værdi. Det skyldes først og fremmest den mangelfulde beskyttelse og institutionalisering af den private ejendomsret i de lande.

    Se på Kina og Indien og du vil se virkningsfulde liberaliseringer der intet har med utopi at gøre, men derimod er konkret rigdom for 100-vis af millioner af mennesker, som før var så fattige, at de måtte sælge deres børn som slaver.

    Lars Hvidberg

    24. Apr 06 @ 08:43

  37. Altså, jeg anklager normalt kun liberalismen for utopisk når den lyder som om privatiseringen af alting løser de problemer der måtte være. Og det lød grangiveligt som om du sagde at liberalismen ville gøre afrikanerne købedygtige – ellers misforstod jeg din pointe.

    Jeg går i øvrigt også ind for liberaliseringer af alt muligt alle mulige steder. Så der er ikke tale om nogen automatreaktion over for liberaliseringer. Vi har det jo bare med at diskutere de ting vi er uenige om, ikke de ting vi er enige om – logisk nok. Og der synes jeg nogle gange at du/I lukrerer på noget utopisk.

    Torben Sangild

    24. Apr 06 @ 12:31

  38. En velfungerende markedsøkonomi i Afrika vil givetvis gøre afrikanerne købedygtige. Det er der vist ikke nogen grund til at stille spørgsmålstegn ved. Hertil kræves bl.a. liberaliseringer (fx af toldmure, skat, lovgivning m.m.), men også jordreformer og (vigtigst) en beskyttelse af den private ejendomsret, som ikke eksisterer i dag.

    Lars Hvidberg

    24. Apr 06 @ 18:33

  39. Lasse Birk Olesen

    16. Jul 06 @ 18:37

  40. Sådan! Det kostede en rolle i en film, men så fik han til gengæld også et hus i … Saskatoon, som de lokale udtaler det. Måske ikke ligefrem Miami, men det er nu meget godt gået, når man starter med en papirclips.

    Det er selvfølgelig rigtig, som Mads Keller skriver, at den store indsats kunne være brugt på andre, måske mere givtige, ting. Men eksperimentet er sjovt i sig selv.

    Lars Hvidberg

    16. Jul 06 @ 22:13

Skriv en kommentar