Markedsfejl eller regeringsfejl?

I det sidste stykke tid har der været en del historier om gammelt kød, som forskellige firmaer opbevarer i årevis, sandsynligvis med henblik på at sælge det igen med falsk dato, eller til skumle restaurationer og pizzarier, der ikke spørger hvor kødet kommer fra. Umiddelbart virker det til at være et klassisk eksempel på markedsfejl: Der er profit at score ved at sælge dårligt og gammelt kød, som om det var godt og nyt kød. Lars Barfoed står til afklapsning, og oveni virker det indlysende, at nedskæringerne i Fødevarestyrelsen var en dårlig idé. Flere penge, mere kontrol er kodeordet for de fleste kommentatorer. De onde kapitalister skal ikke slippe af sted med at sælge dårligt kød!

Det er selvfølgelig klart, at det er helt vildt ulækkert med gammelt kød i køledisken eller på en nr. 3 fra Pizza Bambino. Men det er også klart, at Fødevarestyrelsen faktisk ikke har været i stand til at forhindre ulækkerierne. Heller ikke før nedskæringerne, da en del af kødet er ret gammelt – og der under alle omstændigheder har været lignende historier før. Grunden er naturligvis, at Fødevarestyrelsen ikke har nogen direkte interesse i at sikre forbrugerne godt kød, for som man ser: Jo dårligere resultater, jo flere bevillinger har man krav på. Det er det man kan kalde regeringsfejl.

Tværtimod må man konstatere, at den statslige kontrol har givet forbrugerne en falsk sikkerhed, der bygger på luftkasteller og fine smiley-klistermærker. Og hvad værre er, har kontrollen også givet kødgrossiterne et alibi til at fuske. De kan dække sig ind under, at ‘kontrollen er i orden’ og ‘det sørger staten for’, og så kan de jo bare håbe på, at de ikke bliver opdaget. Der er med andre ord ikke noget stort incitament for den enkelte grossist til at smide gammelt kød væk, med mindre man taler om en meget drastisk forøgelse af kontrollen og meget højere bøder.

Man kan naturligvis komme en del af vejen med hårdere straffe og mere kontrol (med de omkostningsforøgelser der vil være for den almindelige skatteborger og kødkøber), men måske ville det være smartere at sørge for, at den enkelte kødgrossist faktisk har et incitament til at have orden i tingene. Dette kunne gøres ved, at kødbranchen selv organiserede en mærkeordning, der angiver at kødet er i orden – det vil give forbrugeren en bedre sikkerhed og give det enkelte supermarked eller restaurant et incitament til at tilslutte sig ordningen. Mange forbrugere vil givetvis efterspørge en sådan ordning. Jeg ville i hvert fald.

Som det er nu, hvor kontrollen er obligatorisk og betales over skattebilletten, har kødgrossisten kun incitament til at snyde, ikke til at opføre sig ordentligt. Den provokerende løsning kunne derfor være at privatisere Fødevarestyrelsen og gøre den til en frivillig service, man kunne tilmelde sig – og betale for – som kødgrossist, restauratør m.m. Det vil også gøre det lettere for den enkelte borger at straffe de producenter, som har gammelt kød, i stedet for som nu hvor man blot kan håbe på, at staten har orden i sagerne. Det har den jo desværre sjældent, selvom smileyerne selvfølgelig er sjove at se på.

36 comments on “Markedsfejl eller regeringsfejl?

  1. Jeg kunne ikke være mere uenig. Det er en helt urimelig mistænkeliggørelse af levnedmiddelkontrollen, og det er i øvrigt et faktum at adskillige restaurationer har måttet forbedre deres hygiejne efter besøg fra kontrollen. At de ikke har kunnet forhindre alle ulækkerier kan aldrig være et argument for at nedlægge dem.

    Ideen om at hvis branchen kontrollerer sig selv bliver det en bedre kontrol forstår jeg slet ikke.

  2. Jeg behøver vist ikke mistænkeliggøre Fødevaresytrelsen. Fakta er, at de overhovedet ikke har været deres opgave voksen i en lang række tilfælde, og de overhovdet ikke har været i stand til at beskytte forbrugerne mod fordærvet kød. At de har forhindret andre tilfælde er jo ikke rigtig godt nok.

    Jeg taler ikke om, at branchen skal ‘kontrollere sig selv’. Jeg taler om, at staten skal holde op med at foregøgle forbrugerne en sikkerhed, som de ikke er i stand til at levere. Og hvis forbrugerne og branchen så har interessen i det, kan de skabe egne kontrolorganer. De fleste brancheorganisationer har allerede egne interne standarder, som man skal overholde for at få en fin mærkat. Det kunne man sagtens også forestille sig på fødevareområdet.

  3. Lau T. says:

    Jeg er enig Lars.

    Hr. Sangild: Hvad er en urimelig mistænkeliggørelse af levnedmiddelkontrollen? At sige den ikke kontrollerer om der bliver solgt gammelt kød?

    Hvad man putter i munder er ens eget ansvar, ikke statens. Leverandører af mad skal selvfølgelig leve op til hvad de lover, både explicit og implicit. Hvis de ikke gør det, er de erstatningsansvarlige.

    Hvis min lokale bager fx laver et produkt jeg har tillid til, så er der ikke brug for at staten kommer med sin mangelfulde kontrol og smileyordninger og tvinger os begge til at betale for det.

    Hvis der er et sted der virker mistænkeligt, så kan man lader være med at købe noget der, eller efterspørge en form for sikkerhed for at det er i orden. Det kunne fx være medlemskab af en frivillig kontrol ordning.

  4. Den urimelige mistænkeliggørelse kommer her:

    at Fødevarestyrelsen ikke har nogen direkte interesse i at sikre forbrugerne godt kød, for som man ser: Jo dårligere resultater, jo flere bevillinger har man krav på. Det er det man kan kalde regeringsfejl.

    Det er at mistænke Fødevarestyrelsen for med vilje at forsømme visse områder for at få flere penge. At antyde at en sådan styrelse nødvendigvis vil være korrupt.

    Det er ikke godt nok at have tillid til et produkt hvis det ikke er godt nok. Det er ikke godt nok ikke at vide om det man putter i munden er blevet behandlet ordentligt. Hvis man skal indgå den frivillige handel som I sætter så højt, så skal man da have en chance for at bedømme om det man får er i orden.

    Derfor er en fødevarestyrelse/levnedmiddelkontrol et entydigt gode.

  5. Det er ikke at mistænke dem for noget. Det er at se på hvad der motiverer dem, og hvad det motiverer dem til. Hvis der ikke er noget der motiverer dem til at gøre et ordentligt arbejde, hvorfor skulle de så gøre det?

  6. Præcis som Daniel skriver. Der er hverken tale om bagvaskelse eller anklager om korruption. Det er et fuldstændigt ukontroversielt faktum fra pbulic choice teorien, jeg anfører.

    Din tillid til de offentlige ansatte er rørende, men helt igennem ubegrundet. De er præcist lige så gode (eller dårlige) mennesker som alle andre, og man kan ikke forvente andet, end at de følger deres egne præferencer og formål. Når de ikke direkte er tvunget til at følge forbrugernes præferencer, fordi de får betaling for det, så gør de det sandsynligvis ikke i optimal grad – som fx her med fødevarestyrelsen. De får jo deres midler alligevel, ja, tendensen er endda, at jo dårligere de klarer deres arbejde, jo flere bevillinger får de. Det er ikke en incitamentstruktur, der er optimal for forbrugeren, når han ikke kan straffe myndighederne for at gøre deres arbejde dårligt.

    Din tillid sættes så meget som mere i relief af, at du tilsyneladende tror, at private virksomheder vil være klar til at sælge dig gift, så snart det offentlige vender ryggen til. Men hvis du tiltror de private det mest gedulgte og forføreriske motiver, hvorfor i alverden har du sådan en tillid til offentlige myndigheder, som du på ingen måde kan vælge fra?

  7. Rigtigt set, Lars. Jeg har i øvrigt skrevet en mindre artikel om, hvordan det private marked kunne tilvejebringe konkurrerende fødevarestandarder, som ville sikre, at forbrugeres ønsker om pris-kvalitetsforhold i højere grad tilgodeses end tilfældet er i dag. Artiklen findes her: http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_Id=116

    mvh

    David

  8. Abekongen says:

    Lars, hvis kødproducenterne snyder med den offentlige kontrol, hvorfor skulle de ikke fortsætte med den private kontrol? Jeg har svært ved at se den store forskel.

  9. Det handler ikke så meget om producenteres incitament til at snyde, som kontrollens til at opdage snyderiet – og producenternes til at binde sig til en effektiv kontrol.

  10. Kan være at min tillid til de offentligt ansatte er lige så naiv som jeres tillid til markedet. Men der findes altså masser af hårdtarbejdende folk som gerne vil gøre det godt. Faktisk er vi jo for nylig blevet rost for vores gode og effektive offentlige sektor af internationale økonomer.

    I øvrigt tror jeg ikke at offentligt ansatte er bedre mennesker end privatansatte, og jeg er ikke kommunist eller det der ligner. Jeg mener bare (som de fleste andre) at markedet skal holdes i ørerne for forbrugernes skyld.

  11. Kristian Lund says:

    Et effektivt privat system kunne være en mærkning man skulle være medlem af. Repressalierne ved brud på reglerne ville ikke være en sur smiley og en bøde, men ekslusion fra foreningen.

    Jeg vil som kunde have større tillid til en sådan ordning, fordi den ikke omfatter alle – som det er tilfældet med smiley-ordningen. Med andre ord kræver det noget at opnå mærkningen i første omgang, og risikoen ved brud på reglerne vil være større. Jeg ville som kunde eks. aldrig handle hos en forretning der ikke var medlem af en forening jeg har tillid til.

  12. Rasmus says:

    Torben, selvfølgelig findes der masser af hårdt arbejdende folk i det offentlige. De fleste løser jo den opgave de bliver sat til på en tilfredstillende måde.

    “Bliver sat til” er centralt her. Det giver altså nogle groteske strukture når en organisation fungere som det offentlige. Det private er jo let at måle, for her målet at tjene penge, og midlet til dette er produktion. Det offentlige har omvendt produktion som mål, og midlet til denne produktion er penge.

    Smiley ordningen er jo et eksempel på hvordan man kan opstille en masse kriterier for at kunne visse hvor effektiv kontrollen er, men lur mig om ikke man som forbruger ikke mener at hygiejne er det vigtiste punkt og ikke blot et ud af mange. Jeg er da i hvert fald lige glad med om en pizzamand ikke har været på et bestemt kursus, når kontrollen viser at hygiejnen er i top.

    Når revisorer kan være selvregulererende igennem FSR, hvorfor kan andre erhverv så ikke have selv regulerende organisationer til at sørge for at medlemmernes udbyder service/produkter af ordentlige kvalitet.

  13. Thomas Emil Hansen says:

    Hvis fødevarekontrol overlades til restauranterne og pizzarierne selv, har man så ikke dermed sagt, at der er ok at være uhygiejnisk, og at det er op til den enkelte køber, om han vil finde sig i det eller ej – hvis han ellers kan opdage det. Idéen med den offentlige fødevarekontrol er jo, at man simpelthen ikke MÅ sælge uhygiejnisk mad i Danmark, hvilket lyder rimeligt nok i min ører.

  14. Thomas, hvad betyder det at kød er ‘uhygiejnisk’? Hvem skal sætte grænserne for det? Gammelt kød er som sådan ikke sundhedsskadeligt, så længe det har været opbevaret forsvarligt. Hvor går grænsen, og hvem skal sætte den? Må man heller ikke sælge kød med stort fedtindhold? Det skader jo også forbrugeren.

    Enten sætter du selv, som forbruger, grænsen, eller også sætter politikerne den for dig. Spørgsmålet er udelukkende, hvem du mener vil være den bedste til at beslutte for dig.

  15. Torben, det lader ikke til, at du ikke forstår den grundlæggende poite. Det handler ikke om tillid eller mistillid, men om hvilke incitamentsstrukturer, der bedst sikrer, at man gør et stykke arbejde som gavner forbrugeren. Prinicpielt er strukturerne i det offentlige system ikke optimale, fordi forbrugeren ikke har mulighed for at straffe myndigheden for et dårligt udført arbejde, ved at “stemme med fødderne”

  16. Søren Kongstad says:

    Men er et af problemerne i denne sag ikke at fødevarestyrelsen til dels ikke har levet op til klare mål, antallet af kontrolbesøg, samt at besparelser har gjort at disse mål er blevet forringet kraftigt?

    Hvor der før skulle være et mindste antal besøg *pr virksomhed* så er der nu et mindsteantal *i gennemsnit*, så to besøg et sted betyder et mindre et andet sted.

    Når ministeren så spiller forarget over at et sted ikke er kontrolleret i åresvis, så er det løgn og latin fra hans side, idet det er tilladt ifølge de mål han har været med til at sætte.

    Så det er relevant at lægge et ansvar hos ministeren for dels at lyve, og dels for at have forringet mulighederne betydeligt.

    Derudover er der tilsyneladende også et ansvar hos kontrolmyndighederne, som i flere tilfælde ikke har levet op til gældende krav.

    Men mere egenkontrol er en god ting, det er for øvrigt en af de ting der i forvejen indgår i kontrollen, måske man skulle indføre et klippekort? Tredje gang man ikke har styr på egenkontrollen, så lukkes biksen i en dag, uanset om det har haft nogen indflydelse på kvaliteten. Næste gang en uge, så en måned, og så kan man godt sende medarbejderne hjem og overveje en fremtid udenfor fødevarebranchen. Ram dem hvor det gør allermest ondt

  17. “Kontrol, kontrol, kontrol og mere kontrol”. Og hvad gør vi så næste gang Fødevarestyelsen ikke lever op til kravene? Endnu mere kontrol og endnu flere midler?

  18. Thomas S says:

    “Tredje gang man ikke har styr på egenkontrollen, så lukkes biksen i en dag, uanset om det har haft nogen indflydelse på kvaliteten.”

    Fuldstændig absurd. Det giver jo kun incitament til at sikre, at der foregår effektivt papirnusseri ude i forretningerne, så man kan dokumentere sin egenkontrol. Jeg foretrækker forhandlere, der sælger ordentligt kød til en billig pris.

  19. Søren Kongstad says:

    Hvis ikke virksomheden skal kontrollere sig selv, hvem mener du så skal gøre det?

    Når man nu alligevel kontrollerer temperaturen i kølevognen når der ankommer varer, kontrollerer datoer, og checker temperaturer og forhold dagligt i virksomheden, er det så papirnusseri at notere det ned?

    Hvis man ikke gør det, hvordan kan nogen som helst så vide om det er ordentlig kød der bliver solgt?

    Jeg har arbejdet i en fødevarevirksomhed i mange år (McDonalds), og der blev alle disse ting kontrolleret og noteret dagligt, flere ting flere gange om dagen, uden at det kostede alverden i arbejdstid.

    De uanmeldte kontrolbesøg kan jo ikke garantere at der orden i 99% af tiden hvor der ikke er eksterne kontrollører, og hvis virksomheden ikke en gang kan finde ud af at kontrollere sig selv, så er det jo et rent lotteri når man som forbruger putter noget i munden!

  20. Thomas S says:

    Er det mig, du spørger? Hvis ja, skal jeg da gerne svare. Selvfølgelig skal virksomheder kontrollere sig selv og bruge præcis de omkostninger, der er nødvendige til det, hvis de vil have, at jeg skal stole på dem.

    Men det kan sagtens være noget ganske andet end at levere en dokumentation, som tilfredsstiller en offentlig myndighed.

    (Og hvis vi sådan skal nævne anekdoter fra arbejdslivet, så har jeg da arbejdet i en lille daglibrugs på landet, og der var skam styr på tingene, men det ville have været papirnusseri at indføre noteringspligt når man så på termostaten i frostrummet og når man gik igennem for gamle varer osv. På den anden side kunne hvem som helst komme ud i baglokalet og se, hvis det skulle være.)

  21. Søren, virksomheder kontrollerer sig selv, fordi forbrugerne (og de selv) ønsker, at de gør det. Der er intet principielt problem her, i hvert fald ikke et som kan løses bedre af offentlige myndigheder end af private.

  22. Søren,

    du taler som om at det ikke ville være sikkert at spise nogen steder uden fødevarekontrollen. Men Lars’ pointe er jo netop at de ikke har formået at sikre noget som helst. Jeg har da selv oplevet at købe fordærvet kød ved to lejligheder. Det ene sted har jeg tit handlet hos, og jeg sagde det til dem, så de beklagede meget og gav mig pengene igen. Det andet sted, de har bare mistet mig som kunde. De har begge glade smileyer. Det beskyttede ikke mod noget som helst.

    Ligeledes kan man jo rejse rundt i verden og se hvordan man kan købe god, billig og velsmagende mad, uden smileyordninger, og underlige kontrolordninger, uden at blive syg, og uden at der er mere russisk roulette over det end hér.

    Jeg finder det absurd at de mennesker der skal sørge for den “sikkerhed” bruger deres tid på at fortælle ostehandleren nede i stor kongensgade at hans oliven skal stå på køl, når de nu har stået i krukker de sidste 35 år uden problemer, og det i øvrigt er en hel normal og forsvarlig måde at opbevare den slags på. Og det er bare et enkelt eksempel, på hvor dårligt det fungerer.

    Vi har spist fint uden smileyordninger, og folk har leveret god og sund mad uden fødevarekontrollens eksistens og indblanding. Jeg laver selv mad hver dag, og vi er ikke blevet syge af det endnu. Tro det eller ej, det kan lade sig gøre.

    Mvh

    Daniel

  23. Rasmus says:

    Jeg kan se at diskussionen går flere forskellige veje. Det jeg svarede på var dog på selve kødskandalen med de mange tons gammelt kød hos ABM Food Aps.

    Lad os lige huske nogle forhold. For det første var det ikke pga. dårlig hygiejne, men pga. at kødet på lageret var for gammelt. Det vil sige virksomheden har sagtens kunne have været ren og pæn efter de krav myndihederne kræver.

    For det andet er der tale om et APS, der således har været underlagt lovpligtig revision. Til dags dato har jeg endnu ikke prøvet at arbejde et sted hvor der ikke bliver foretaget årlig lageroptællinger.

    Når der så er tale om tonsvis af gammelt kød som er op til 10 år gammelt har jeg blot svært ved at tro at den kun skyldes svigtende kontrol. År efter år burde revisor og offentligemyndigheder jo havde opdaget forholdene og krævet det bragt iorden.

    Det virker mere som om at der er tale om kriminelle forhold fra kødlagerets side af, end der er tale om svigt fra kontrol instanserne. Fødevareregion fandt da heller ikke selv kødet før der kom et tip fra en borger.

    Politisk er sagen da underholdende, bevares. Jeg kan altid morer mig og dette spil. Nu har Lars Barfoed aben fordi det er hans område, og jeg skal da ærligt indrømme at jeg ikke kan huske hvem der stod for området i 1997 da kødet burde være blevet destrueret i første omgang.

    Hvis der er ikke er tale om kriminelle forhold, så skal jeg i hvert fald til kun at købe kød hos forhandlere hvis engros leverandører anvender LIFO princippet på deres lager : )

  24. Thomas Emil Hansen says:

    Uhygiejnisk = bliver syg af det = kan i slemme tilfælde dø af det. Pointen er, at forbrugerne IKKE kan sætte grænsen, fordi de ikke har informationerne til rådighed. Forbrugerne kan så kræve at få de informationer, men hvor er garantien for, at informationerne er rigtige? Lars, jeg er for så vidt enig i, at der helt åbentlyst er mange problemer med den offentlige fødevarekontrol. Men jeg har svært ved at se, at en frivillig selvregulering bestemt af simple markedskræfter sådan uden videre vil løse alle problemer.

  25. Der findes ingen garantier i denne verden, som Fødevarestyrelsens fiasko er et fint bevis på. Du bliver nødt til at forholde dig til, at man hverken kan sætte objektive grænser for hvad der er sundt (i forhold til omkostning), samt at offentlige myndigheder under alle omstændigheder ikke er i stand til at sikre de standarder, som de selv sætter.

  26. Thomas Emil Hansen says:

    Uanset om en evt. kontrol er offentlig eller privat, bliver man da nødt til at sætte nogle grænser, som man er enige om, og som kan måles. Dato-stempling af helt almindelige fødevarer nede i køledisken er et godt forsøg på at bruge objektive målemetoder, som forbrugerne kan forholde sig til. Man kan selv vælge at købe frisk eller gammel mælk. Men det kræver, at dato-stemplerne er pålidelige. Fødevarestyrelsens smiley’er var for så vidt også et forsøg på at lave en objektiv skala, som forbrugerne selv kunne forholde sig til. Man kunne således lade være at købe pizza’er nede hos ham med den sure smiley. Problemet er bare, at den bagvedliggende måling er langt fra objektiv og derfor meget svært at lave og kontrollere.

  27. Naturligvis skal grænserne være målelige, men man behøver jo netop ikke være enige om dem på markedet. Nogle vælger én grænse, nogle vælger en anden. Problemet med den offentlige kontrol er imidlertid ikke så mege besværet med at sætte grænserne (selvom det kan være svært nok), men snarere at de offentlige myndigheder ikke har noget reelt incitament for at udføre kontrolopgaven godt nok. Den væsentligste grund er her, at forbugerne ikke kan gå et andet sted hen med kontrolopgaven, og dermed straffe myndigheden for sjusk.

  28. Rasmus says:

    Hvordan skal en skærpet kontrol afløre kriminelle forhold?

    Dårlig hygiejne:

    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/18/223430.htm

    Kriminelle forhold:

    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/04/19/060918.htm

  29. christian says:

    Man må forvente, at folk der tager arbejde i Fødevarestyrelsen føler et særligt ansvar overfor deres arbejdsområde. Med andre ord, man tager vel ikke arbejde i Fødevarestyrelsen hvis man er ligeglad fødevarer og den nationale velvære.

  30. Mærkeligt argument. Med den samme logik kunne man sige, at man kun tager arbejde i en stor medicinalvirksomhed, fordi man ønsker at udbrede sundhed til hele verden. Den holder vel heller ikke? Først og fremmest er folks motivation til at have et arbejde simpelthen at have et arbejde. Og så gør de i øvrigt hvad der bliver sagt, hvis de vil blive ved med at have arbejdet.

    Folks motiver for at arbejde det ene eller det andet sted er i øvrigt forskellige, og de fleste er nok mere egoistiske end de selv vil være ved (især i det offentlige): penge, prestige, magt, karriemuligheder, mulighed for at præge agendaen, – eller måske bare: “sidste mulighed”. Mange søger også job i det offentlige for magelighedens skyld: arbejdet kan være lettere og mindre presset end i den private sektor (eller i af en anden natur, fx give mere frihed til at forske i det man har lyst til), der er flere muligheder for orlov, m.v. Der kan være mange grunde, og at tage for givet, at folk i det offentlige automatisk har flertallets velvære på sinde er mere end naivt. Det er faktisk en direkte farlig antagelse. Når vi derfor taler om manipulation på markedet (som fx Torben er så glad for), er det betydligt vigtigere at tale om manipulation fra det offentliges side, om at sætte en agenda. eksemplerne er legio, men de grimmeste jeg lige kan komme i tanke om for nylige kan være Skatteministeriets kampagne mod sort arbejde, eller DR’s ‘smarte’ kampagne imod de ‘nassende’ licensbetalere. Ren og skær løgnagtig propaganda, dæmonisering og trusselmageri fra ende til anden, tilmed betalt for skattemidler.

    Ligeledes er udtrykket “den nationale velvære” heller ikke specielt entydigt. Man kan arbejde i en bestemt organisation (fx fødevarestyrelsen) for at ride sin egen personlige kæphest om hvad der er ‘velfærd’, som ikke nødevendigvis er overensstemmende med andres (man kan fx mene, at hele Danmark bør gå over til økologisk landbrug og dermed systematisk arbejde for at fremme den agenda).

    Det er almindeligt kendt, at mange forskere også bruger deres titler til at fremme egne personlige, politiske agendaer. Sætter du to forskellige forskere til at lave den samme undersøgelse fåt dy vidt forskellige svar. Forestil dig fx, at du sætter hhv. Bent Jensen og Paul Villaume til at lave en koldkrigsundersøgelse, og resultatet vil i høj grad være præget af deres egne aktier i sagen og politiske udgangspunkt.

  31. Men jeg kan se, at behovet for en indsigt i public choice problematikker er enormt blandt kommentatorerne her på bloggen, så det vil jeg kigge nærmere på i fremtiden (det er også et område som interesserer mig) ;-)

  32. Hvori består det “løgnagtige” fra skattevæsenet og DR? Hvad lyver de om?

  33. Meget kort:

    DR’s licenskampagner, fx den med en pige, der ringer langdistance til Australien fra en anden piges telefon, og en selvrefærdig Mads Brügger der hævder det er at ligne med sortseere, lyver og manipulerer ved det, at omkostningerne for DR’s programmer er uafhængige af, hvor mange der ser programmerne. I modsætning til et telefonopkald, hvor hvert minut koster, der det ligegyldigt for prisen for lørdagsunderholdningen om den bliver set af 1 eller 1 millon.

    Sortseerne skal derfor ikke føle sig skyldige for noget som helst: de tager ikke noget fra andre. Og hvorfor gør de ikke det? Det gør de ikke, fordi DR’s måde at operere på er at ligne med måden Mund-og fodmalende kunstneres forlag fungerer på (hvis man kender dem). De sender et produkt ud og sender et girokort med, og håber så på at folk får ubegrundet dårlig samvittighed og betaler, selvom de overhovedet ikke har bestilt produktet. Men der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over ikke at betale licens: Det er DRs problem, at folk der ikke betaler, kan modtage signalet. Så må de lade være med at sende. Hvis en privat virksomhed fungerede på den måde ville de ryge i retten for afpresning og trusler øjeblikkeligt.

    Skatteministeriets kampagne mod sort arbejde lyver og manipulerer ved det, at de sætter lighed mellem offentligt forbrug og velfærd. Det er imidlertid også velfærd, hvis jeg bruger mine sort tjente penge (jeg arbejder naturligvis ikke sort, det er blot en hypotese!) på at købe en privat sygeforsikring og komme på den private skadestue i stedet for den offentlige. Sort arbejde ‘koster’ derfor ikke samfundet noget som helst – men den offentlige sektor får selvfølgelig mindre at bruge af. Men det er en helt anden sag. Igen ser man det offentlige forsøge at manipulere sig og spille på folks ubegrundede dårlige samvittighed – det er mindst lige så slemt som når Coca-Cola hævder, at du kan få sex ved at drikke cola. Faktisk er det efter min mening betydeligt værre.

  34. Nicolai says:

    Det var en meget smuk og rammende sammenligning af DR og Mund og Fodmalende Kunstnere, den vil jeg bruge ved enhver given lejlighed. En fuldstændigt korrekt iagttagelse at DR jo selv må stå til ansvar for, at der kun leveres signaler til de husstande som har betalt. Dette burde jo også være muligt med det digitale sendenet.

    Angående fødevaresikkerheden så står det jo også enhver frit for ikke at handle med butikker, hvor man ikke kan få lov at stikke næsen ned i kødet. Gå til en rigtig slagter med fersk kød, kig på bøffen og lugt til den, så ved man jo godt om det er værd at spise.

  35. Copenhagen Institute foreslog den 30. marts en privatisering af styrelsen.

    http://www.coin.dk/default.asp?aid=638

  36. Nå, men så kunne jeg jo bare have linket til jer og sparet mig besværet ;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *