Guantanamo: Pornofilm, sadosex og fangevogtere med kippa

Der er allerede blevet sagt og skrevet rigtig meget om fangebasen Guantanamo, hvor såkaldte ‘fjendtlige kombattanter’ tilfangetagne i Afghanistan holdes indelukket på femte år. Hvad der egentlig foregår på basen er gådefuldt, men stadig flere beretninger slipper ud og bringes i mediernes søgelys.

Jeg skal være den første til at udtrykke kritik af de juridisk usikre forhold for fangerne på Guantanamo-basen og den mulige behandling af dem, selvom jeg dog har svært ved at goutere forargelsen over, at fangerne ikke er blevet stillet for en dommer eller ikke har fået en retssag – de er jo en slags krigsfanger og har som sådan ikke borgerrettigheder. Men derfor kan man selvfølgelig godt behandle dem værdigt og humant. Alligvel undrer det mig, at så mange tilsyneladende uden videre tager tidligere Guantanamo-fangers udsagn om, hvad der foregår i lejren, for gode varer. Det virker som om kildekritikken stopper, bare man kan bringe USA i et dårligt lys.

Den ene alvorlige unge mand efter den anden fortæller om ydmygende behandling med mere, fra vores egen Slimane Hadj Abderrahmane til Amnestys tre hovedattraktioner i Stop Tortur-kampagnen. Jeg skal naturligvis ikke udelukke, at de taler sandt, men det virker som om medierne overhovedet ikke er villige til at stille kritiske spørgsmål. Er man fx ikke opmærksomme på de involveredes egne aktier i sagen? Har man virkelig slet ingen idé om, hvorfor de veltalende unge mennesker befandt sig i Afghanistan i første omgang? Det svarer jo altså nogenlunde til at bede George Bush give et objektivt bidrag om krigen i Irak. Man aner jo nok, hvilket svar man får. Men heldigvis er det jo et svar, de fleste har lyst til at høre. Og det er sikkert heller ikke helt løgn. Men det er på den anden side nok heller ikke hele sandheden.

Under alle omstændigheder er det interessant at se, hvad Guantanamo-fanger fortæller til ikke-vestelige medier om deres oplevelser. Her er i hvert fald et eksempel på en beretning, som 1) tilfredsstiller et ganske bestemt publikums behov for en historie, de har lyst til at høre, og 2) er ren og skær løgn. Ibrahim Sen, der har siddet i Guantanamo, fortæller til det tyrkiske, islamistiske dagblad Vakit (transskriberet af Memri, tyrkisk udgave hos google – man kan tydeligt se ordet ‘kippa’):

Vakit: “How were you received at Guantanamo?”

Sen: “The same way as at the military base in Kandahar. We were received with attacks by U.S. soldiers. Even though we were chained and our heads were covered, they kept beating us. My entire body was bleeding. I passed out. When I woke, I was in an interrogation room. They had removed the sack from my head. Facing me were 10 soldiers with Jewish skullcaps on their heads, four women and six men, and a Turkish translator. […] One of the soldiers instructed the women soldiers to strip me. The women soldiers cut my clothes with scissors and left me […] naked. […]”

Vakit: “You mentioned soldiers with skullcaps. Were there many of these at Guantanamo?”

Sen: “I can tell you. Ninety percent of the soldiers at Guantanamo wore skullcaps. They all had Jewish names. There were also 15 rabbis in Guantanamo that we counted. At least one rabbi was present during interrogations […]”

Vakit: “For how long did you stay in the interrogation room?”

Sen: “I was subjected to continuous torture for 10 days straight. They kept asking me where Osama bin Laden and Mullah Omar could be found. […] Then they took me to another room where there was a TV. They made me watch an immoral film. They beat me and gave me more electricity whenever I lowered my head. After that, two soldiers carried out [sexual] activity with one another in front of everyone. A woman soldier asked me to do the same. […] When I refused, they took me to the ‘insanity room.’ […]”

Pornofilmen lyder umiddelbart ikke så slem. Men hvem kan holde til at blive forhørt af en rabbiner?

Først set hos Angantyr.

15 comments on “Guantanamo: Pornofilm, sadosex og fangevogtere med kippa

  1. Søren Kongstad says:

    USA nægter dem jo netop alle rettigheder, også de rettigheder der tilfalder krigsfanger ifølge geneve konventionen. Ifølge denne SKAL de for et tribunal der skal afgøre deres status. Indtil dette er sket er de at betragte som krigsfanger, og da krigen er slut for tre år siden, så har USA ingen ret til at tilbageholde dem.

    Hvis de mener at de ikke er krigsfanger, så påhviler det USa at bevise dette.

  2. Beretninger som den, de tre britiske fanger kom med i den artikel fra Stiftstidende, jeg selv citerede, er bekræftet af Amnesty International, Human Rights Watch, lækager fra det amerikanske forsvarsministerium og (for at det ikke skal være løgn, to top it all) i det store og det hele af det amerikanske forsvarsministerium selv.

    Det er endvidere et faktum, at den amerikanske regering selv erkender at bruge, hvad de kalder unikke og nyskabende forhørsmetoder, herunder det famøse waterboarding.

    På den baggrund kan en bemærkning som

    “Jeg skal naturligvis ikke udelukke, at de

    taler sandt, men det virker som om

    medierne overhovedet ikke er villige til

    at stille kritiske spørgsmål. Er man fx

    ikke opmærksomme på de involveredes egne

    aktier i sagen …”

    kun ses som udtryk for ond vilje.

    At du så også er faldet over et ondsindet forsøg på at udnytte Guantanamo-miseren til antisemitisk propaganda er hvad det er – omend det ville stå stærkere, om det gik direkte via en kender af originalsproget og ikke gennem de ofte upålidelige MEMRI – men dette forbryderiske forsøg på at få fedtet jøderne ind i også dette kan ikke trække fra dét, som er det egentlig problem i denne affære: Tortur af uskyldige mennesker på koncentrationslejren Guantanamo. Og den totale foragt for lov, ret og almindelige medmenneskelighed, som denne afspejler.

  3. Søren: Se mine kommentarer til Keld Bach i Slimane-tråden. Jeg mener du tager fejl, men orker ikke diskussionen igen, da jeg ikke har tid.

    Carsten: kort svar. Jeg tvivler ikke på, at der kritisable ting på Guantanamo – min pointe er såmænd bare, at man ikke kan bruge den enkelte tidligere fanges udsagn til ret meget i den forbindelse. Det kan du så kalde ond tro hvis du vil. Jeg vil nok snarere mene, at du er i lidt for god tro.

  4. Hej Lars,

    kort gensvar – du har helt ret:

    Den enkelte tidligere fanges udsagn kan ikke stå alene som dokumentation for forholdene. Det viser bl.a. dit eget eksempel tydeligt.

    Det gør de så heller ikke – som sagt understøttes de af Human Rights Watch, Amnesty International, lækager fra det amerikanske forsvar, det amerikanske forsvar selv, samt af den amerikanske administrations eget forsvar for (“moderniseret”) tortur.

    Således kvalificeret og underbygget kan den enkelte tidligere fanges udsagn til gengæld sagtens bruges som såvel illustration som øjenvidneskildring af, hvordan det føles set fra the receiving end – på samme måde som diverse fangevogtere og whistle blowers udsagn kan bruges som illustration og øjenvidneskildtring – men ikke nødvendigvis til meget i sig selv.

    Dette er en universel problematik, som vi også kender i lidt større skala fra f.eks. Gulag eller nazisternes koncentrationslejre. Også her må du vel medgive, at tidligere fangers udsagn ikke er uden værdi (selvom de naturligvis stadig ikke kan stå alene som dokumentation).

  5. Jacob Mchangama says:

    Lars springer ud som Neo-con…Hvor får du fra, at krigsfanger ikke har ret til at blive stillet for et tribunal? Du har helt klart ikke haft the Economist længe nok med

    Her er mit (og Anders Foghs!!) alternativ til Lars’ Pentagon propaganda http://retsstaten.blogspot.com/2006/05/anders-fogh-om-guantanamo.html

    Du skulle have hørt bedre efter da vi debatterede med Jesper Langballe, fy skamme Lars…

  6. Krigsfanger har så vidt jeg ved ikke ret til en traditionel retssag (idet de jo ikke er tilbageholdt for at have begået noget ulovligt, men fordi man er i krig), og så længe krigen pågår kan de tilbageholdes på ubestemt tid (om fangerne på Guantanamo så er krigsfanger i konventionel forstand er så en anden sag, muligvis er de ikke engang det – men som sagt kan man jo godt behandle dem ordentligt alligevel).

    Dit forslag om en uafhængig retsundersøgelse holder jo ikke Jacob, selvom det lyder fint og jeg er ganske enig i, at der skal en afklaring til. Hvilket grundlag skulle retsundersøgelsen fungere på? Hvilke vidner indkalder man? Hvad er kriterierne? Du skriver, at såfremt der ikke er begrundet mistanke, om at en fange har begået terrorisme, skal han løslades. Men problemet her er jo netop den mulige fremtidige terrorisme, fangerne kan komme til at begå. At gennemføre et sådant tribunal efter almindelige retsprincippier vil føre til at man må løslade alle fangerne af mangel på beviser. Men det er vel heller ikke nogen god mulighed?

    Problemerne kommer af USAs dobbelte intentioner med fangerne: på den ene side vil man tilbageholde dem som almindelige krigsfanger, på den anden side vil man gerne kunne forhøre dem. Begge krav virker rimelige, men bringer os ud i et juridisk limbo, som hverken Richard Perle eller kritikere har et troværdigt svar på. Det er et problem, men jeg kan ikke se at dit (og Anders Foghs) forslag løser det – heller ikke med de fremtidige konflikter af lignende art, der nødvendigvis må opstå.

  7. Relevant for diskussionen: USA svarer igen på anklagerne: BBC.

  8. Thomas S says:

    BBC

  9. Det var da mærkeligt, den forsvandt fra mit link?

  10. Thomas S says:

    Ikke mærkeligt. Du har rhef’et den i stedet for at href’e den, som jeg rettede det til. Det var nok bare en tastefejl fra din side.

  11. Nikolaj says:

    Ja, jeg overhørte lige at man kunne komme til din blog hvis man googlede “sadosex”. Hvor er det egentlig skummelt :-D

  12. Whiteberg says:

    Ja, det er gustent, ikke? Jeg har konsekvent et par hits på “sadosex” om dagen. På de stille dage på bloggen giver det den her post en topplacering :-)

  13. Whiteberg says:

    Prøv i øvrigt at skrive “fede piger” – så havner du hurtigt på Lasse Birks blog!

  14. Thomas S says:

    Og hvem får man ved at skrive “pædofile tendenser”?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *