Hvor vigtig er ejendomsretten?

Da jeg gik i gymnasiet, fremhævede vores i øvrigt udmærkede dansklærer tit og ofte, at de fleste problemer i verden skyldtes den private ejendomsret, som gjorde at ressourcerne ikke blev udnyttet optimalt til almenvellets bedste, men kun til at fremme egoistiske særinteresser. Han mente således, at der kunne skabes en langt bedre verden ved på bedste liste-øsk manér at ophæve den private ejendomsret og i stedet gøre retten til ressourcer kollektiv. Historien har ikke været blid ved netop den idé, og selvom min dansklærer på ingen måde var sovjetbegejstret, virkede han mere end fornærmet over østblokkens sammenbrud. Her var dog ellers alternativet til den private ejendomsrets regimente, og nu var løbet kørt for verden. Nu kunne det kun gå ned af bakke.

Siden da er det dog heldigvis i de fleste dele af verden gået opad, og det skyldes ikke mindst, at stadig flere anerkender den private ejendomsrets betydningen for værdiskabelse. Selv i Kina taler man om at give bønderne privat, individuel ejendomsret til deres jord, og i Sydamerika har bl.a. økonomen Hernando de Soto arbejdet på jordreformer på en privatkapitalistisk basis, frem for på den kollektivisme, der har præget tidligere jordreformer, og som mange steder blot førte til, at bønderne i praksis er blevet underlagt nye herremænd (statsmagtens embedsmænd) i stedet for de gamle feudalbaroner. Selv i de ellers så kapitalisme-fjendtlige udviklingsorganisationer taler man om ting som ejerskab til udviklingsprojekterne som afgørende for deres succes, og minimalkapitalisme som mikrokredit trives og højprofileres.

Men er den private ejendomsret også en menneskeret? Og bør den stå lige så uantastet overfor angreb fra statsmagten som fx ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og trosfriheden – dvs. skal den gives den samme domstolsmæssige beskyttelse, hvor kun helt særlige, ekstraordinære hensyn legitimerer indgreb? Det mente man i den tidligere menneskerrettighedstænkning, men med tiden er den private ejendomsret gået i glemmebogen, utvivlsomt fordi den rent politisk er svær at have at gøre med – for politikerne. Det er nu engang svært at bygge motorveje i Nordjylland eller broer over Storebælt, hvis man ikke må ekspropriere jorden, og det er svært at skabe sociale ingeniørprojekter, hvis man ikke kan inddrive skattemidler dertil.

Men måske er det på tide at få en bedre forståelse for – og beskyttelse af – den private ejendomsrets gavnlige og menneskeretlige betydning, både på tinge, hos domstolene og hos menigmand. Og måske bør der fremskaffes en bedre balance mellem beskyttelsen af individets ejendomrettigheder og almenvellets interesser. Det mener i hvert fald Jacob Mchangama, der har udarbejdet er notat for CEPOS om privat ejendomsret. Meget interessant og læseværdigt.

5 comments on “Hvor vigtig er ejendomsretten?

  1. Pietro says:

    Måske er det snarere det oplevede behov for omfordeling end behovet for motorveje der har ledt til stadige underminering af den private ejendomsret?

  2. Thomas Emil Hansen says:

    Ud over evt. økonomiske argumenter imod den private ejendomsret (dvs. at den er en ulempe for samfundets udvikling som helhed), er argumentet imod den – så vidt jeg kan se – først og fremmest baseret på den antagelse, at privat ejendomsret går ud over andres samme private ejendomsret. Dvs. når nogen ejer noget, kan andre ikke eje det, og når nogen ejer meget, ejer andre tilsvarende mindre. Jeg siger ikke, at argumentet er rigtigt, jeg siger bare, at det er tanken bag. Og det er præcis det samme, som når man taler for og imod personlig frihed, lige bortset fra at kun de færreste stiller sig op og argumenterer for, at der ikke skal være personlig frihed.

  3. Der er mange forskellige argumenter imod den private ejendomsret. Det argument man bruger i dansk lovgivning er hensynet til almenvellet, som stipuleret i Grundlovens § 73:

    Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

    Der fastlås altså, at den private ejendomsret kun kan ophæves (dvs eksproprieres, når det handler om jord og bolig), hvis ganske særlige hensyn taler derfor – og der skal gives fuld erstatning. Ingen af delene gælder i dag. Der eksproprieres både for at give plads til golfbaner (næppe vitale hensyn til almenvellet), med henblik på spekulation fra kommuners side og af forskellige miljøhensyn – og der gives sjældent fuld kompensation, nogle gange ingen verdens ting.

    Men det kan man læse mere om i Mchangamas glimrende lille notat!

  4. Rasmus says:

    Thomas Emil, der er godt nok ikke nogen der stiller sig op og vil afskaffe den personlige frihed, men kalder du det at begrænse den personlige frihed for samfundets skyld, ja så er det en helt anden sag. Her bugner lovgivningen, avisernes spalter, TV og ikke mindst politikernes forslag til hvordan dette og hint skal forbydes, begrænses etc. for samfundets skyld.

  5. Thomas Emil Hansen says:

    Rasmus, det var sådan set også det, jeg forsøgte at sige. Kun de færreste tør tale for at afskaffe den personlige frihed fuldstændigt, men det har været mere udbredt og accepteret at tale for at afskaffe den private ejendomsret. Men begge rettigheder bliver begrænset med henvisning til, at det i et eller andet omfang går ud over andres samme rettigheder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *