Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Norberg nordpå

skriv en kommentar

I sidste uge var jeg og Jacob Mchangama i Stockholm for at interviewe globaliserings-forkæmperen Johan Norberg til Djævelens Advokat (interviewet kan høres på www.devilsadvocate.dk). Det var en på alle måder succesfuld tur, og da det oven i købet var første gang, jeg var i Stockholm, kom der også en ny storbyoplevelse oven i hatten.

Norberg er mest kendt for sin bog In Defence of Global Capitalism fra 2001, som nærmest kan ses som et svar til den canadiske journalist Naomi Kleins på det tidspunkt meget hypede No Logo (1999), der blev et kampskrift for antiglobaliseringsbevægelsen. Der er måske ikke så mange, der husker det i disse War On Terror-dage, men da jeg i efteråret 1999 boede i Canada, var der tryk på debatten og tusindvis af demonstranter spredte frygt i Seattles gader. Jeg købte “No Logo” med hjem fra Toronto og læste bogen. Den er ganske vist flottere opsat end Norbergs optimistiske gensvar, men egentlig tror jeg ikke rigtig, at damens – eller antiglobaliseringsbevægelsens – argumenter hænger sammen. Læs bl.a. her The Economists sønderlemmende kritik.

Norbergs bog, der nu har fem år på bagen, har langt mere substans. Det vil sige, at den er langt mere gennemargumenteret og sammenhængende og støttes af lødig og troværdig statistik, i stedet for de følelser og fornemmelser Klein og kohorter alt for tit lader sig rive med af, og som forværrer deres i forvejen manglende forståelse af, hvordan økonomi fungerer. Selvom jeg først har læst Norbergs bog til ende for nylig, har jeg fulgt debatten og hans glimrende weblog længe, og jeg må sige at det var lidt af et scoop og en fjer i hatten at få lov til at møde ham. Men jeg tror i øvrigt ikke, at vi lod os imponere så meget, at vi ikke gav noget modspil. Men det kan man jo selv lytte til.

Stockholm var en flot by med brede alléer og imposante bygninger fra enevældens tid, og den ligger flot i Skærgården med mange fine broer. Byen virker mere tysk end skandinavisk, og jeg følte mig på mange måder hensat til Berlin. Også Gamla Stan, det gamle pussenussede kvarter, hvor vi boede, mindede mere om Prag end om Nyboder. Det virkede også som en lidt kold og renskuret by, og der var lidt for mange slipsedrenge på Östermalm, da vi gik ud og drak et par øl om aftenen. Men det var samtidig helt sikkert en by, som man kunne bruge meget mere tid i. Jeg har uploadet et par billeder på min flickr-konto på tagget stockholm, men jeg viser også lige det sjoveste her: Det er fra det Historiske Museum, hvor man på en væg kunne sætte post-its med meninger og forslag. Her er et bidrag fra en gæst: “Personalet snakker for mærkeligt og for meget”.

You Talk Too Much!

Skrevet af Lars Hvidberg

15. October, 2006 @ 20:00

Skriv en kommentar