Whitebergs noter

Lars Hvidbergs digitale hukommelse

Her er listen

med 20 kommentarer

1001 bøger du skal læse før du dør.

Der er langt igen. Men et par af dem står da i det mindste på hylden og venter.

Og her er gruppen for folk, der gør forsøget.

De fleste mennesker når vel ikke engang at læse 1001 bøger, før de dør. Eller 101. “Whadda you mean read it, I can’t even lift it?”

Skrevet af Lars Hvidberg

15. October, 2007 @ 14:11

Kategorier: Bøger

Tagged med

20 kommentarer til 'Her er listen'

Kommentarer-feed med RSS eller TrackBack til 'Her er listen'.

  1. Jeg er ikke sikker på at der er nogen større incitamentseffekt ved, at lige de 1001 bøger står på en vilkårlig liste. Hvorfor ikke lave sin egen, det ville da give mere mening?

    Jeg er også bare vild med det der “ikke engang”…

    ;)

    At sammenligne antallet af bøger man har læst, kan i øvrigt være ret misvisende. At læse og forstå Roger Penrose’ “The Road to Reality” eller Feynman’s “Six Not so Easy pieces” burde i mine øjne “tælle” betydeligt mere end at have læst eksempelvis hele Harry Potter serien. Som Eric Maskin sagde det så glimrende i interviewet Cowen linkede til her i dag:

    “One thing that is true about mathematics in general is that you can say the same thing mathematically in 27 pages that it would take 270 pages to say in ordinary English.”

    US

    15. Oct 07 @ 20:20

  2. 59

    269

    281

    317

    433

    466

    646

    991

    Bielefeld

    15. Oct 07 @ 21:29

  3. Nu fik Bielefeldt mig jo lokket til at kigge nærmere på listen…

    165 (uoversat version)

    166

    174

    312 (uoversat version)

    429 (uoversat version)

    494 (uoversat version)

    547 (uoversat version)

    599

    649 (uoversat version)

    689

    820

    925

    US

    15. Oct 07 @ 22:35

  4. Hehe, tænkte nok den liste kunne få nørderne i omdrejninger ;-)

    Lars Hvidberg

    15. Oct 07 @ 22:40

  5. 87

    166

    200 (blev dog aldrig færdig)

    227

    312

    240

    358

    389

    436

    437

    444

    494 (har forsøgt tre gange, men er aldrig nået igennem bog to af denne verdens kedeligste stykke litteratur)

    527

    539

    547

    564

    574 – tror jeg

    610

    649

    747

    781

    796

    804

    831

    840 (kom vist aldrig langt godt nok)

    848

    866

    867

    894

    896

    908

    925

    930

    931

    987

    1001

    En skræmmende stor del (omkring 2/3) blev læst før jeg fyldte 15. Spørgsmålet er, om jeg har fået mig et liv eller er blevet intellektuelt doven sidenhen? Eneste forfatter, jeg umiddelbart savner på listen er Michael Ende.

    Thomas S

    16. Oct 07 @ 01:41

  6. Nu er jeg ikke klar over, hvem der har udformet listen, men en officiel kanonliste er det jo ikke. Alain Finkielkraut skriver i ’La Défaite de la Pensée’, at man bør skelne mellem ’ma culture’—som er den individuelle—og la Culture’—som er den fælles. Den lille J. M. Coetzee foretrak noget uforståeligt P.C. Wren frem for Shakespeare, men det er der i sig selv ikke noget galt i. Der findes altid en personlig kanon og en samfundsmæssig, men hvis der ikke er nogenlunde overensstemmelse mellem disse to kanon’er, opstår der en kulturkonflikt i samfundet, som også kan opstå mellem staten og markedet. En del af listens bøger mener jeg ikke rigtigt er værd at stifte bekendtskab med, blandt andet en del af den nyere (kvinde)litteratur, men til gengæld har de jo klaret sig på markedsvilkår. Litteraturen bliver ikke bedre, fordi den er statsstøttet, men forfatterne får råd til en fladskærm. Men tænk på seje William Carlos Williams, der ved siden af forfatterskabet ernærede sig som læge. Pasternak fik heller ingen statsstøtte i Sovjettiden. Eller Bulgakov. Mozart skrev jo også operaer for at tjene til livets opretholdelse, selv om han langt hellere ville skrive ufolkelige sonater for klaver. De ovenfor nævnte bøger, som jeg synes er gode, mener jeg selvfølgelig også, at andre skal læse. Det prøver jeg så at overbevise andre om ved hjælp af den æstetiske dom, der er social og som skaber et lille privat fællesskab af folk med samme smag. Litteraturen er altså med til at skabe små, frivillige fællesskaber, jamen er det ikke vidunderligt? Markedet gør på en måde det samme, idet det forsøger at overbevise andre til at læse dets bøger og blive medlem af en bogklub. Ikke noget i vejen med det. Også skolen forsøger at overbevise eleverne om at ”dens” literatur er den bedste, især efter at den er blevet ”truet” af markedets eller massekulturens litteratur. Problemet i dag er ikke så meget, at folk har forskellig smag, men derimod at folk ingen smag har, fordi de stort set ingen bøger læser. Det danske samfund er jo i vid udstrækning et kanonfrit område, idet der er store grupper mennesker, der ikke læser bøger frivilligt. Dette må betegnes—i øvrigt på et tysk sprog som ingen længere taler eller skriver—et Bildungsabbau, altså et dannelsestab, som vel nok skyldes, at nationalstaten har mistet magt og betydning, men det er et mere kompliceret spørgsmål. Det er for resten typisk for den slags lister—og kanonlister, i øvrigt—at de ikke består af værker, som folk rent faktisk læser, men af de værker, som folk mener, man bør læse. Og så er der jo hele problematikken med coffee table books, som der er nogle stykker af på listen, bl.a. Zadie Smith. Modsat klassikerne—Pale Patriarchal Penis People—der kan ændre verden, i al fald det enkelte menneskes verden. Rigtig stor litteratur ”may teach us to overhear ourselves when we talk to ourselves”, skriver Harold Bloom. Det må være noget af det sandeste, der nogensinde er sagt om kanonlitteratur. Glem heller ikke, at vi skal dø en dag. Vi har ikke tid til at læse alt, derfor skal vi kun læse det bedste.

    Hvis man er skrap til engelsk, anbefaler jeg Updikes ’A Month of Sundays’.

    Bielefeld

    16. Oct 07 @ 13:50

  7. Jeg skal nok uploade min version af listen en af dagene ;-)

    Lars Hvidberg

    16. Oct 07 @ 20:17

  8. 1

    8

    13

    28

    37

    43

    64

    72

    78

    96

    120

    125

    179

    188

    219

    258

    291

    301

    389

    408

    413

    437

    484

    494

    508

    527

    529

    547

    564

    610

    623

    699

    701

    Min liste nyder nok godt af, at de har en par semi-komplette forfatterskaber på listen (Paul Auster, Murakami) og en god del sci-fi. Et stort hul på den anden side af år 1900, men hvad..

    (en anden) Thomas S

    18. Oct 07 @ 01:37

  9. Umiddelbart kunne jeg få øje på disse jeg har læst:

    28

    54

    72

    93

    125

    157

    165

    258

    362

    375

    390

    444

    461

    494

    526

    543

    547

    564

    574

    592

    599

    608

    610

    649

    706

    717

    744

    804

    825

    831

    848

    854

    866

    868

    873 (desværre skulle vi læse den i skolen..sikke noget møg)

    896

    898

    913

    916

    918

    925

    930

    951

    987

    1001

    Udover disse var der mange gensyn med bøger jeg har forsøgt at læse, nogle flere gange, men som ikke har formået at holde min interesse. Det er en lidt underlig liste. Hvorfor i al verden vælger man “Sea of Fertility” som den eneste Mishima bog f.eks.? Det er ikke lige frem hans stærkeste værk. Hvad sker der med alle de Murakami bøger? Hvis man læser to af hans romaner har man jo læst dem alle sammen. Men OK, nu er det jo ikke MIN liste.

    Daniel Beattie

    18. Oct 07 @ 10:10

  10. Hmm, de samme forfattere figurerer mange gange på listen.

    Men det minder mig om nogle forfattere, jeg gerne vil have læst.

    Og dem, jeg har læst:

    26

    28

    43

    49

    54

    78

    166

    203

    209

    210

    219

    256 (dele af den)

    258

    301

    312

    320

    340

    375

    389

    437

    484

    494 (aldrig færdiggjort)

    508

    521

    527

    539

    547

    564

    574 (oversat)

    610

    623

    781

    804

    820

    848 (oversat)

    854 (oversat)

    863 (oversat)

    866 (oversat)

    868 (oversat)

    898 (oversat)

    919 (oversat)

    913

    983 (oversat)

    987 (oversat)

    992 (aldrig færdiggjort)

    1001 (oversat, dele af den)

    Ak ja. Alle de oversatte er læst, da jeg var 8-13 år og tømte børneafdelingen for bøger.

    Derudover bærer min liste nok præg af, at jeg er født i slutfirserne.

    ltp

    18. Oct 07 @ 21:14

  11. Her er mit bud på en liste. Det var lidt bedre, end jeg troede, men ikke specielt imponerende. Men det er også en fjollet liste ;-). Er den ikke lidt snæver? Det er jo de samme navne, der hele tiden dukker op…

    72

    79

    87

    113

    122

    166

    167

    188

    200

    218

    219

    227

    240

    258

    260

    293

    300

    303

    313

    335

    358

    379

    437

    441

    451

    468

    484

    494

    496

    508

    515

    547

    564

    572

    574

    587

    610

    638

    649

    671

    684

    685

    688

    699

    707

    736

    750

    780

    781

    813

    837

    854

    858

    867

    868

    874

    886

    898

    908

    916

    930

    959

    983

    992

    Lars Hvidberg

    18. Oct 07 @ 22:33

  12. En ting, der undrer mig ved listen er, at der er en (én, een, 1) tegneserie på listen ud af 1001 værker. Det er bizart. Tegneserien er ganske vist som litterært medie et (i forhold til bogen) ungt medie med en meget mindre produktion, så den bør have relativt få pladser, hvis den hører med i samlingen. Men hvis Alan Moore – en overhypet superhelteforfatter – kan komme på listen, så er der sgu flere, der burde have været med. Det er en mærkelig oddball med den ene tegneserie, så listens forfatter(e?) burde nok helt have holdt tegneserier udenfor.

    (den første) Thomas S

    19. Oct 07 @ 00:23

  13. Ja, jeg studsede også over The Watchmen på listen. Jeg kan godt se, at den er historisk vigtig, men ved selvsyn mener jeg faktisk, at den er lidt småkedelig. Hvis vi endelig skal snakke seriøse tegneserier, hvad så med Persepolis, Maus eller Hemmelighedsfulde Byer serien? Eller Arne And? Eller Robert Crumb? Eller i den mere underholdende afdeling kunne der være X-Men fra deres glansår eller noget Frank Miller.

    Lars Hvidberg

    19. Oct 07 @ 07:59

  14. Ændringen af dannelsesbegrebet er i øvrigt utroligt interessant. Det der er sket, er vel ikke så meget, at danskerne er holdt op med at læse bøger. Den brede befolkning er jo aldrig rigtig kommet i gang, bortset fra lidt bibellæsning og noget populærlitteratur.

    Det interessante er imidlertid, at eliten eller de “dannede” HELLER ikke længere læser bøger, dvs. danner sig. Her mener jeg ikke, at man ikke engang imellem kigger lidt i en bog, fx den nye Herry Potter eller noget om selvhjælp eller management, eller måske en Dan Brown eller en svensk krimi. Nej, vi snakker om hele den store litteraturarv, som man før – som dannet – fik ind med modermælken og blev tæsket igennem i gymnasiet. Det sker stort set ikke længere.

    Jeg færdes næsten udelukkende blandt universitetsuddannede mennesker, men det er kun et fåtal af dem, der kunne drømme om at åbne en guldrandet klassiker simpelthen for at danne sig. Selv gør jeg det knap nok længere. Der er en del, der har de fine bøger stående på hylden, men det er de færreste, der rent faktisk læser dem. Det er for hårdt på en eller anden måde. Det kræver for meget koncentration. Det kræver tid og fordybelse. Og tid har vi bare ikke. Eller den vi har, bruger vi til noget andet. Og kunstnerne og forfatterne selv har for travlt med selv at producere kunst til at bruge tid på traditionen.

    Men hvad sker der med kulturen, når selv kultureliten ikke gider bruge tid på den?

    Lars Hvidberg

    19. Oct 07 @ 12:26

  15. Det må strax påtales.

    Hvis befolkningen så bare havde læst i Bibelen :-) Al litteratur er jo et forsøg på at omskrive Bibelen, og Dante og Miltons mål var da osse at skrive et femte evangelium til AFLØSNING af Bibelen. Nå, pyt nu med det.

    En forudsætning for dannelse er, at A har noget, som B mangler, og som B påtvinges eller ønsker af A. For at være i stand til at danne nogen, skal man typisk være statsautoriseret. Tidligere var det jo teologerne, der dannede bønderne og gjorde dem kristne, og da Gundloven blev til og fremefter fungerede det nationale som dannelsesmiddel. Dansk dannelseshistorie er en forfaldshistorie om en europæisk civilisation, der langsomt blev erstattet af en dansk kultur. Den klassiske dannelse—herunder latin—blev erstattet af dansk sprog og kultur—og litteratur. Tilbage af den klassiske dannelse blev kun gymnasiefaget oldtidskundskab.

    Er der noget at sige til danskernes forbehold over for det europæiske? Staten lagde selv bunden for mange år siden.

    Hvad angår litteraturen.

    Først det med at ingen studerende læser. Richard Hughes skriver i ’Culture of Complaint’, at de som klager over kanonlister og klassisk dannelse tror, at dette skaber læsere, som ikke læser eller interesserer sig for andet end det. Han kalder dem ”If only”-folket. De vil ikke indrømme, skriver han videre, at de fleste amerikanske studerende stort set ingenting læser, og hvis de blev overladt til sig selv, ville de aldrig læse noget.

    Et illustrativt eksempel: i 1991 købte flertallet af amerikanske husstande (60%) ikke en eneste bog. Hvordan mon dette tal ville se ud i en dansk sammenhæng? Så problemet er, at hvis der ingen kanon eller dannelse er, er det ikke kun visse bøger, der ikke vil blive læst; der vil måske overhovedet ikke blive læst bøger.

    Men Hvidberg, jeg tror du har grundlæggende ret i det med de universitetsstuderende. Man plejer jo at sige, at de unge mennesker, der i dag kommer dér, ikke kommer der for at kravle op (eller falde ned) ad den sociale rangstige, eller for at få dannelse eller kultur; nej, de kommer der for at danne sig selv og for at studere andres kultur.

    Engang skabte universitetet selv kultur og etik (Kants etik, for eksempel), men i dag går de studerende ud i samfundet og ser og analysere samfundets kultur. Den nationale dannelse—den der gik oppefra og ned—finder ikke sted længere. Det kan man så begræde eller ej, men det er i al fald en konstatering. Nationalstaten, der før dannede folket, har mistet magt og betydning, og markedet danner ikke folk på samme måde. Markedet kan meget, men desværre ikke alt.

    Det hænger vel osse sammen med globalisering og individualisering, I guess.

    Dannelseshistorien må tage sig nogenlunde sådan her ud:

    Kristen dannelse > klassisk dannelse > national dannelse > selvdannelse

    Jeg er imponeret over de bøger, som I har læst (i) som 15-årige.

    Jeg tror faktisk kun, at jeg læste pornoblade da. Det må sgu da kaldes selvdannelse :-)

    Bielefeld

    19. Oct 07 @ 18:25

  16. Hvad der er sket med kulturen? Godt spørgsmål.

    Jeg så for noget tid siden en annonce med et billede af Herman Bang (og hotellet hedder det) og dér skulle Sussi og Leo så spille lørdag aften. Sådan er det gået med kulturarven. Det er ikke gået nedad, men den har forladt skolen, og gået sig en tur ude på markedet.

    Bielefeld

    19. Oct 07 @ 19:16

  17. Det danske gymnasiesystem bryster sig af at være almendannende. Personligt har jeg altid syntes, at dannelsesbegrebet er overvurderet. I mange henseender har det nok også spoleret mere end det har gjort nytte – for mig. En folkeskoleklassiker er jo det Forsømte Forår, som vi læste i 7. klasse. Jeg brød mig virkelig ikke om bogen; kunne ikke relatere til den eller forstå dansklærerens analyse.

    Sidste år genlæste jeg den så under megen modvilje, eftersom jeg havde kategoriseret mentalt som UNDGÅ-litteratur. Men den var ikke slet dårlig, som jeg husker den. Så jeg fik en mindre åbenbaring: Uddannelsessystemet har en effektiv måde at nedbryde mine læselyst. I år er det gået så vidt, at jeg har skulket fra et par lektioner i engelsk, fordi vi skulle læse et uddrag af en roman, som jeg har læst før og egentlig godt kunne lide. Jeg bryder mig ikke om flueknepperiet og smagsdommeriet, og hvordan der egentlig kun er en måde at forstå en given tekst på, *selvom teksten er åben for fortolkning*. Jeg har også lagt mærke til, at jeg ikke længere kan nyde en bog, hvis den læses i forbindelse med danskfaget. Jeg bliver nødt til at være analyserende og rette min opmærksomhed mod ligegyldigheder og petitesser, fordi de potentielt kunne have betydning for min dansklærer.

    Alt i alt er dannelsesbegrebet – i hvert fald i humanistiske fag som dansk og engelsk – forældet. Nutiden sætter nogle helt andre krav til kritisk dannelse, som danskfaget efter min mening slet ikke opfylder.

    (Jeg prøver ikke at pudse min glorie ren; jeg finder efterhånden sjældent tid til at læse skønlitteratur. Men det er nok snarere et spørgsmål om prioritering, og jeg må erkende, at jeg hellere vil bruge min tid på andet.)

    ltp

    20. Oct 07 @ 10:23

  18. Naturligvis kunne jeg ikke lade være med at sakse listen over i et regneark og gennemgå den med nørdet systematik, hvorefter jeg glædestrålende kunne konstatere, at jeg har læst 73 af de 1001 bøger.

    Men er det godt eller skidt?

    På den gode side tæller, at jeg tilsyneladende kun mangler 928 navngivne bøger, før jeg med ro i sindet vil kunne forlade denne verdens biblioteker og boghandlere.

    På den dårlige side, at det (trods et vist overlap, det skal indrømmes) nok ikke lige er de 928 bøger, der stod forrest på hylderne, hvis jeg selv skulle vælge.

    Men om ikke andet har jeg da fået vished for, at jeg trods anarkistiske læsevaner har opnået 7,29% angelsaksisk, borgerlig dannelse.

    Tænk om jeg havde haft mere fokus…

  19. 73, det er sgu meget pænt, Ronnie. Og godt at se en kommentar fra dig her på bloggen ;-)

    Lars Hvidberg

    22. Oct 07 @ 16:14

  20. Tja..

    Jeg faldt lige over denneher. Og så skulle jeg jo kigge. Talte forsigtigt op – og nåede ca 70. Men det var jo de færreste af bøgerne jeg kan huske. Og så falder de i forfatterskaber – Poe, Chandler, Hammett og Hemingway er godt dækket.

    Men en sjov øvelse, der i mit tilfælde fik mig til at tænke at jeg jo alligevel havde læst NOGET – selvom jeg ikke opfatter mig selv som dannet på den litterære side.

    Gunnar Langemark

    13. Jan 08 @ 18:25

Skriv en kommentar