16 gode råd. Dette her var mest interessant, fordi det virker kontraintuitivt:
Start small. Really small. If you are having a hard time getting started, it may be because you’re thinking too big. If you want to exercise, for example, you may be thinking that you have to do these intense workouts 5 days a week. No — instead, do small, tiny, baby steps. Just do 2 minutes of exercise. I know, that sounds wimpy. But it works.
Via Ethos.
Min egen erfaring er, at motivation (og at bekæmpe manglen på den) i høj grad handler om at sætte grænser. Det vil sige finde nogle ydre begrænsninger, der indrammer den lammende frihed til at gøre hvad som helst. Det er lidt Dogme. Jeg sætter for eksempel begrænsninger på, hvor lang tid jeg skal skrive om dagen. Det har den fordel, at uanset om jeg er motiveret eller ej, så sætter jeg mig foran computeren og stirrer på skærmen. Som reglen dukker der noget op, men selvom der ikke gør, har jeg gjort min pligt. Det betyder også, at man ved, hvornår man skal slutte og har udført dagens gerning.
Ouch, det trick havde jeg helt glemt! Men du har da fuldstændig ret. For 9 år siden trak jeg mig ud af specialesumpen ved at love mig selv at skrive 1 side om dagen, ligegyldigt hvad. Resultat: Specialet var færdigt 4 måneder efter. Om det samme lader sig gøre ved mere kreativt arbejde, skal testes. Det ville være lækkert, men spørgsmålet er, om visse typer arbejde kræver en vis fri ramme. Jeg kan bruge 10 min. på noget èn dag, hvor jeg lige er inspireret, der ellers kan tage en hel slidsom dag. For eksempel at tage “det rigtige billede” eller håndtrykke et kort. Det er kropumuligt at håndtrykke, hvis jeg ikke er i zen for eksempel, så skal jeg gøre det om og om og om.
Jeg kender også en, der skrev det første udkast til en bog på 2 måneder, men det havde ligget og summet i 3 år. Kan alt forceres, eller kan det ikke? Og er det tidsbesparende ikke at forcere det? Hov, det blev lidt langt…