Jeg har altid ment, at romantiske film er langt skadeligere end pornografi, når det handler om vores forventninger til livet, og mistanken bekræftes af en ny skotsk undersøgelse. Problemet er skæbnetroen i de romantiske film:
Undersøgelsen har vist, at par, der ser mange kærlighedsfilm er
dårligere til at kommunikere indbyrdes. Mange har den opfattelse, at
hvis det er meningen at de skal være sammen, så må partnere af sig selv
finde frem til hvilke behov, man har. Ingen grund til at sige det.
Sjovt perspektiv. Er der ikke romantiske film, hvor de faktisk taler sammen om tingene? Eller hvor de straffes for ikke at kunne finde ud af at kommunikere? Nej, det kan være svært at komme i tanker om eksemplerne. “Scener fra et ægteskab” kan nok ikke klassificeres som romantisk. Hvad med Woody Allens “Husbands and Wives”?
Måske nogle franske snakke-film? Rohmer eller noget i den stil? “Like watching paint dry”.