Jeg er ved at gennemlæse Poul Høis artikelsamling “Der er dage…” (som kan gennemlæses i sin helhed på google books) og faldt over en ret spændende historie om John F. Kennedys store kærlighed, den danske pige Inga Arvad.
Hun var en voldsom skønhed med store ambitioner – som 21 årig tog hun til Tyskland for at skabe sig en karriere som journalist, og hendes første interview skulle være med selveste Adolf Hitler. Hun fik interviewet – og et positivt indtryk af manden, som hun omtalte pænt i pressen. Han syntes også om hende – og hendes nordiske skønhed – og hun var bl.a. hans ledsager ved de Olympiske Lege i Berlin i 1936. De havde dog næppe et erotisk forhold – den slags brød der Führer sig ikke om.
Senere kom hun til USA, men rygtet om nazisympatier hang ved, og da hun begyndte at se den purunge John F. Kennedy i vinteren 1942, tog FBI affære. Hun og JFK blev aflyttet i den store stil, og til sidst fik far Joseph junior forflyttet til Stillehavet for at spolere affæren. Ellers ville han sandsynligvis have giftet sig med hende (der var i gang med en skilsmisse fra instruktøren Paul Fejos), og hans politiske karriere ville være spoleret. Men måske ville hans lykke være gjort? FBIs aflytninger tyder i hvert fald på, at de to elskede hinanden meget højt – og elskede med hinanden ganske højlydt.
Poul Høis artikelsamling anbefales i øvrigt. Han er en begavet og dygtig journalist, der desværre efter min mening på det sidste har ladet sine politiske overbevisninger – eller måske snarere sine antipatier – farve journalistikken lidt for meget.
Måske er det forbigået din opmærksomhed, at der for et par måneder siden blev udsendt en monografi om Inga Arvad – på dansk, af Ann Mariager. Den fik en ikke helt overstrømmende anmeldelse i Politiken – men er nok værd at læse.
Et ligeså spændende, men næsten ubeskrevet blad, er Paul Fejos, der i den tidligste tonefilmsperiode i USA og Østrig instruerede nogle aldeles henrivende melodramaer (Lonesome, 1928 – Sonnenstrahl, 1933), og så et par – såvidt jeg husker, virkelig kiksede spillefilm i DK. A subject for further investigation (men det er jo en helt anden sag…). Godt nytår til jer begge…!
Hej Onkel Volde, også godt nytår :-)
Biografien var faktisk forbigået min opmærksomhed, men tak for hintet. Både Arvad og Fejos har nogle ret interessante historier – og nogle ret romantiske navne – der er en spionroman værdig. Jeg husker omtalen af “Fantomas” af Fejos, men er ikke sikker på, at jeg har set noget af ham.
Ja, det er en spændende historie om Arvad og JFK. For nogle år siden bragte Politiken en større artikel om emnet.
Ang. Adolf: hans interesse for erotik er ret diskutabelt. Der findes adskillige bøger, som beskriver hans “kvinder”, f.ex. det sære forhold til hans niece.
I behøver ikke sende en bibliografi, hvor det “bevises”, at Adolf var aerotisk.
Ved googling på “inga arvad” findes 3.240 links, hvis du vil vide mere!
Ang. Hitlers seksualitet: Så vidt jeg husker fra Ian Kershaws omfattende biografi, var Hitlers sexliv nærmest ikke-eksisterende. Det er sandt, at han på et tidspunkt stod i et kæreste-lignende forhold til sin niece (der i øvrigt blev myrdet på et strategisk vigtigt tidspunkt for Hitlers karriere), men om det nogensinde blev “fuldbyrdet” er tvivlsomt. Måske var det primært et forhold baseret på gensidig beundring? Heller ikke forholdet til Eva Braun kan karakteriseres som noget normalt, erotisk forhold.
I betragtning af, hvordan andre ledende nazister udnyttede deres position til at få kvinder (eller mænd) er det i hvert fald påfaldende, hvor lidt Hitler var interesseret af den side af det politiske liv.
Det er nok en futil debat, men ved googling findes 28.100 links til Geli Raubal. Kershaws biografi kan da være rigtig, men i Wikipedia står der “However, many historians believe Hitler was deeply in love with Raubal and that after she died he was a changed man, for the worse.”
Som bekendt skal man ikke tro på alt, hvad man læser, så den interessante sandhed om Arvad får vi nok ikke opklaret