RSS feed
Indlæg
Kommentarer

Bøger om USA

En ukomplet liste over bøger om USA. Tilføj gerne flere.

Rejsebøger:

Martin Krasnik: Min amerikanske drøm (Bianco Luno, 2008). Samling af Krasniks interviews gennem tre år. Mange spændende mennesker – men ret beset er titlen snyd: De fleste samtaler i bogen handler overhovedet ikke om den amerikanske drøm, men om alt muligt andet interessant.

Andreas Fugl Thøgersen og Maj Juni: Amerikanske tilstande (Aschehoug, 2004). Interessante, men noget snik-snakkende interviews med Lauren Bacall, Po Bronson, Ray Bradbury, Richard Florida (godt), Dee Dee Gordon og Chris Thomas King. Et godt signalement af den “alternative” kreative klasse i USA anno 2004, men uden et samlende punkt.

Historie:

Paul Johnson: A History of the American People (1997). Efter sigende en klassiker.

Thomas E., Jr. Woods: The Politically Incorrect Guide to American History (2004). Et indslag i den provokerende PIG-serie, der med godt humør og præcise dispositioner udfordrer klicheerne om amerikansk historie.

4 kommentarer til “Bøger om USA”

  1. OnkelVolde says:

    En helt ny bog, som nok kunne være interessant for de 2 kommende Washington-borgere:
    Torsten Jansen, Cathrine Gyldensted og Robin Skjoldborg (foto): Obama City. Et portræt af Washington DC. Thanning & Appel, 2008. 230 s. 269,95 kr. – Anmeldt i Politiken Bøger i lørdags…!
    God tur & godt ophold…!

  2. Ja, den læste jeg også om. Den lød spændende! Kunne være man lige skulle hente den i en boghandel, før man tager afsted.
    God bedring med knæet i øvrigt!

  3. Jeg nød at læse Bill Kauffmans “Dispatches from the Muckdog Gazette”. Udgangspunktet for bogen er forfatterens kærlighed til den lille amerikanske provinsby, som han er vokset op i og flytter tilbage til, hans “lokalisme”, og med Kauffman som forfatter bliver det et underholdende portræt af et Amerika, som vi sjældent hører om i nyheder og film – på nær i “Lars and the Real Girl” :-)

    http://www.amazon.com/Dispatches-Muckdog-Gazette-Affectionate-Account/dp/0312423160/ref=sr_1_4?ie=UTF8&s=books&qid=1238521474&sr=8-4

  4. Noteret, nu på ønskelisten. Tak for hintet :)

Skriv en kommentar