Min “USA I DAG” klumme er vist ikke kommet online, så i stedet tillader jeg mig at optrykke den her i sin fulde længde. Citatet fra pressemødet, der omtales i klummen, kan læses på originalsprog i forrige postering. Tyler Cowen citatet kan høres i “This American Life” afsnittet The New Boss.
Stimulanser
Af Lars Hvidberg
Det store emne i USA er og bliver økonomien. Hvor dårligt den har det, og hvad der skal til for at redde den? Er det højere forbrug eller sparsommelighed? Præsident Obama kalder på stimulanser, men taler han i virkeligheden til offentlighedens indre sukker-narkoman?
Obama har netop turneret landet i et forsøg på at sælge sin hjælpepakke (kendt som ’the stimulus’) til befolkningen. Den er nemlig skeptisk. Præsident Bush fumlede en hjælpepakke til bankerne igennem i efteråret, og den er vildt upopulær. Bankerne fik en masse penge, men det fik dem ikke til at låne ud til forbrugerne. I stedet købte de flere privatfly og gav sig selv store bonuser. Men det var jo Bush-regeringens hjælpepakke, forsikrer Obama. Den her er meget bedre.
Muligvis. I hvert fald er Obama en god sælger. Hans pressemøde i sidste uge viste igen, at præsidentens talegaver er helt usædvanlige. Hjemme i sofaen var vi hundrede procent med på Team Obama. Alt hvad præsidenten sagde, lød bare rigtigt. En brugt Trabant årgang 1973, siger du? Hvor skriver jeg under?
Obama er rolig, dialogvillig og gavmild – og alligevel skarp og sammenhængende. Hans styrke er, at han aldrig bliver skinger, men altid er befriende åben – han hører, hvad du siger, selvom han ikke er enig. Det behøver han nu heller ikke at være. Demokraterne har flertal i begge huse, og de stemmer derefter.
Den gode stemning på pressemødet blev kun brudt, da NBC-journalisten Chuck Todd spurgte: ”Hr. Præsident. Du siger, at hjælpepakken vil give borgerne penge på lommen igen. Men var det ikke overforbrug og manglende opsparing, der førte til krisen i første omgang?”
Obama lod sig ikke vælte omkuld af en enkelt lyseslukker. Og han gav ham delvist ret. Vi kan ikke blive ved med at leve over evne, sagde Obama, og på et tidspunkt skal der spares op, og de galopperende velfærdsudgifter skal ses efter i sømmene. Men ikke lige nu. Nu skal vi bruge endnu flere penge! Hjemme i sofaen var den logik lidt svær at forstå. Men præsidenten tror selv på pakken, og han er villig til at sætte sin værdighed på spil. Det er plain talking, og det skal han have tak for.
Som økonomen Tyler Cowen udtalte: Det her er det nærmeste vi kommer på et kontrolleret eksperiment i økonomisk forstand. Hvis hjælpepakken virker, så har Obama ret – og det har også gamle John Meynard Keynes, der hævdede, at staten kan stimulere økonomien ved at bruge penge og lade seddelpressen køre. Hvis pakken ikke virker, så har Keynes’ kritikere (som liberale Milton Friedman) ret – og USA er blevet 800 milliarder dollars fattigere.
Vi får se. Pakken er vedtaget, og selvom der stadig skal files nogle knaster, så kører toget. Det er en dejlig fornemmelse. Det kildrer lidt i maven, som når man tager en tur på en rusten kælk ned af Dødemandsbakken. Opsparing virker så trist og kedeligt. Forbrug er meget sjovere – og halvdelen af hjælpepakken går til skattelettelser. Så er der igen til en frappuccino på Starbucks og sukkersøde Oreos i stedet for billige erstatningskiks. Afholdenhed er for mormoner og nej-sigere. Om 100 år er vi alligevel alle sammen døde, sagde Keynes. Men han havde nu heller ikke nogen børn.
God klumme.
Et par korte kommentarer:
i) Det er meget vanskeligt (/umuligt?) at vurdere, om pakken “virkede”, også ex post. Der er stadig i dag uenighed om værdien af Roosevelts ekspansive finanspolitik i 30′erne, og der har man efterhånden haft 70-80 år til at tygge på tallene. Jeg tror der vil være uenighed om de økonomiske konsekvenser af en given politik, lige så længe der internt blandt økonomer hersker uenighed om politikken.
Hvis der inden for en tre år kom til at herske en overvejende enighed om, at pakken vist “ikke virkede”, så vil Obama og fans nok til den tid holde fast i, at det var “fordi den ikke var stor nok”. De vil ligeledes fastholde, at “tingene ville have været endnu værre, hvis ikke den var blevet vedtaget”. Og naturligvis vil tilsvarende argumenter præsenteres, hvis de økonomiske forhold bedres i perioden.
ii) “Men præsidenten tror selv på pakken…”
De bedste/mest overbevisende løgnere er dem, der tror på deres egne løgne. Det er en stor fordel både at kunne lyve over for andre og over for sig selv – især for en politiker, hvor dårlig samvittighed ellers hurtigt ville kunne blive overvældende.
Obama skal nok blive en god præsident.
Kære U.S. Tak for dine kommentarer, de er som altid dejligt ædruelige og realistiske.
i) Det har du helt sikkert ret i, og vurderingen af, at vi har et kontrolleret eksperiment er da heller ikke min, men Tyler Cowens (som jeg normalt har stor tillid til). Han har dog ret på den måde, at vi er tæt på at kunne se noget, der ligner en årsag-virkning følge med stimulus-pakken, i det mindste så tæt som vi kommer i den virkelige verden. Han har også ret på en anden måde: Præsidenten har faktisk direkte sat sin ære ind på, at pakken virker. Selvfølgelig vil der blive bortforklaringer og alternative forklaringer og alt muligt andet, men Obama har faktisk lovet os at bevare eller skabe 3-4 millioner jobs i løbet af de næste 1-2 år med den her pakke.
ii) Det er jo et interessant spørgsmål, om man lyver, hvis man siger noget forkert, selvom man selv tror på det. Jeg synes ikke, at det giver semantisk mening, men da de fleste mener, at “Bush løj” (og Anders Fogh løj), er det nok mig der tager fejl. Man kan måske bedre sige, at Obama skærer sandheden noget skarpt i forhold til, hvor meget “stimulus” der er i pakken. Faktisk er der ingen, der aner, hvad der findes i pakken, da den samlede lov er på mange tusind sider og ingen har læst den i sin fulde udformning. Der er en del, der ville kunne kaldes “stimluans” ud fra et Keynesiansk perspektiv, men også en del der bare er traditionelt “flæsk” eller andet, der bare er smækket i pakken for at få det igennem – fx en masse millioner til nationalparkernes 100 års jubilæum, hvilket først er om syv år.
I relation til ii) synes jeg ikke du “tager fejl”. Begrebet løgn indebærer, så vidt jeg ved, normalt at vedkommende er i ond tro. I min begrebsverden har løgnen et element af ond tro, hvorimod en “usandhed” er en mere neutral variant. Men de to overlapper også lidt efter min opfattelse, for der kommer et tidspunkt, hvor manglende viden for mig godt kan gå hen at blive til ond tro. Hvis man ikke sætter sig ind i det man taler om, og i den forbindelse kommer til at sige ting, der er åbenlyst usande, vil jeg hævde at der kommer et tidspunkt, hvor den manglende viden vægter så højt, at begrebet løgn bør benyttes, fordi man burde kunne forvente af vedkommende, at han eller hun vidste bedre. Et eksempel på hvornår denne grænse er overskredet, ville for mit vedkommende være Ole Vagn Christensens forsvar for Lenin i debatten i jyllandsposten for et års tid eller to siden, som jeg også dengang dækkede på bloggen.
Nu kan det selvfølgelig diskuteres, i hvor ond tro Obama er. Det er klart for mig, at Obama – og mange andre “liberals” – lader til at være af den opfattelse, at uden en stor “stimulus”-pakke så (bryder verdensøkonomien sammen/går det helt forfærdeligt/depressionen om igen/el. lign. – indsæt selv katastrofescenarie efter behag…). Det er i hvert fald det, de siger. Men det synes også klart for mig, at en af grundene til, at Obama m.fl. mener pakken er nødvendig, er at han/de nok også ville mene, at den ville være fornuftig at vedtage, selvom der ikke var en krise for tiden. Hvis man hælder lidt til, at rednings/stimuluspakken er blevet en meget belejlig undskyldning for Obama for at starte den offentlige forbrugsfest, der alligevel hele tiden lå i kortene, så kan man jo godt fange sig selv i at være lidt skeptisk overfor, om ikke der er nogen (læs: Obama m.fl.) der måske smører lidt tykt på, når de fortæller, hvor hårdt der er brug for -pakken, og hvor hurtigt den skal vedtages; den sidste faktor er især bemærkelsesværdig, når man kobler kravet om, at vedtagelsen har skullet gå som lyn og torden, med de mange “forsinkede udgifter” pakken indeholder – du giver også selv et eksempel – en fjerdedel af pakken kommer iflg. de projicerede udgiftstal først i spil i finansåret 2011 eller senere.
Sådan set enig. Jeg tror, at det vi ser er en variant af “Katastrofe-socialisme”.
Apropos de der jobs Obama vil skabe (/eller redde)…
http://gregmankiw.blogspot.com/2009/02/create-or-save.html
[...] klumme i Berlingske Tidende forleden. Den havde åbenbart også problemer med at komme online. Men her er den så. Aner man en konspiration? Oploadet torsdag 19 februar 2009 kl. 19:29 af Il Kimpo — [...]