http://gregmankiw.blogspot.com/2009/02/create-or-save.html

Nu kan det selvfølgelig diskuteres, i hvor ond tro Obama er. Det er klart for mig, at Obama – og mange andre “liberals” – lader til at være af den opfattelse, at uden en stor “stimulus”-pakke så (bryder verdensøkonomien sammen/går det helt forfærdeligt/depressionen om igen/el. lign. – indsæt selv katastrofescenarie efter behag…). Det er i hvert fald det, de siger. Men det synes også klart for mig, at en af grundene til, at Obama m.fl. mener pakken er nødvendig, er at han/de nok også ville mene, at den ville være fornuftig at vedtage, selvom der ikke var en krise for tiden. Hvis man hælder lidt til, at rednings/stimuluspakken er blevet en meget belejlig undskyldning for Obama for at starte den offentlige forbrugsfest, der alligevel hele tiden lå i kortene, så kan man jo godt fange sig selv i at være lidt skeptisk overfor, om ikke der er nogen (læs: Obama m.fl.) der måske smører lidt tykt på, når de fortæller, hvor hårdt der er brug for -pakken, og hvor hurtigt den skal vedtages; den sidste faktor er især bemærkelsesværdig, når man kobler kravet om, at vedtagelsen har skullet gå som lyn og torden, med de mange “forsinkede udgifter” pakken indeholder – du giver også selv et eksempel – en fjerdedel af pakken kommer iflg. de projicerede udgiftstal først i spil i finansåret 2011 eller senere.

i) Det har du helt sikkert ret i, og vurderingen af, at vi har et kontrolleret eksperiment er da heller ikke min, men Tyler Cowens (som jeg normalt har stor tillid til). Han har dog ret på den måde, at vi er tæt på at kunne se noget, der ligner en årsag-virkning følge med stimulus-pakken, i det mindste så tæt som vi kommer i den virkelige verden. Han har også ret på en anden måde: Præsidenten har faktisk direkte sat sin ære ind på, at pakken virker. Selvfølgelig vil der blive bortforklaringer og alternative forklaringer og alt muligt andet, men Obama har faktisk lovet os at bevare eller skabe 3-4 millioner jobs i løbet af de næste 1-2 år med den her pakke.

ii) Det er jo et interessant spørgsmål, om man lyver, hvis man siger noget forkert, selvom man selv tror på det. Jeg synes ikke, at det giver semantisk mening, men da de fleste mener, at “Bush løj” (og Anders Fogh løj), er det nok mig der tager fejl. Man kan måske bedre sige, at Obama skærer sandheden noget skarpt i forhold til, hvor meget “stimulus” der er i pakken. Faktisk er der ingen, der aner, hvad der findes i pakken, da den samlede lov er på mange tusind sider og ingen har læst den i sin fulde udformning. Der er en del, der ville kunne kaldes “stimluans” ud fra et Keynesiansk perspektiv, men også en del der bare er traditionelt “flæsk” eller andet, der bare er smækket i pakken for at få det igennem – fx en masse millioner til nationalparkernes 100 års jubilæum, hvilket først er om syv år.

Et par korte kommentarer:

i) Det er meget vanskeligt (/umuligt?) at vurdere, om pakken “virkede”, også ex post. Der er stadig i dag uenighed om værdien af Roosevelts ekspansive finanspolitik i 30′erne, og der har man efterhånden haft 70-80 år til at tygge på tallene. Jeg tror der vil være uenighed om de økonomiske konsekvenser af en given politik, lige så længe der internt blandt økonomer hersker uenighed om politikken.

Hvis der inden for en tre år kom til at herske en overvejende enighed om, at pakken vist “ikke virkede”, så vil Obama og fans nok til den tid holde fast i, at det var “fordi den ikke var stor nok”. De vil ligeledes fastholde, at “tingene ville have været endnu værre, hvis ikke den var blevet vedtaget”. Og naturligvis vil tilsvarende argumenter præsenteres, hvis de økonomiske forhold bedres i perioden.

ii) “Men præsidenten tror selv på pakken…”

De bedste/mest overbevisende løgnere er dem, der tror på deres egne løgne. Det er en stor fordel både at kunne lyve over for andre og over for sig selv – især for en politiker, hvor dårlig samvittighed ellers hurtigt ville kunne blive overvældende.

Obama skal nok blive en god præsident.