RSS feed
Indlæg
Kommentarer

Min nyeste klumme i Berlingske Tidende: Tæt på Obama.

Hvis USA er verdens centrum, så er Washington DC omdrejningspunktet i USA. Der var engang, hvor New York brystede sig af titlen »Hele verdens hovedstad«. De tider er forbi. Verdens økonomiske og politiske fremtid bliver afgjort lige her, i et pænt, hvidt hus et par stenkast fra vores lejede lejlighed. Det er lige før, man kan vinke til Obama, når man går forbi: »Held og lykke med 5-års planerne!«

10 kommentarer til “USA I DAG: “Tæt på Obama””

  1. Supergodt indlæg! Du rammer kernen i mere end én forstand.

  2. Hej Alexander. Mange tak for det!

  3. Lise Vedel says:

    Uha da, da, Mr. Hvidberg goes to Wahsington!

    Og alle TV-stationerne, og du kan vinke til Obama!

    Du er hvor sneen falder!

    Kan man mon håbe på, du må få en øjenåbner?

    Ellers vil jeg foreslå: follow the rat!

  4. Lise Vedel says:

    Whiteberg,

    Gør som kloge Obama, hvis du vil vide, hvad der foregår i landet og befolkningen, så er det ikke i DC.

    Men ok, vi har jo alle vores faser …..

  5. Æh? Er det ikke i DC at lovene vedtages? Og er de ikke afgørende for, hvad der foregår i landet?

    Men ok, I get your point: Du “har været der” og “ved nu hvad det handler om” ude blandt “de virkelige amerikanere” hvor man “længes efter hjælp fra Obama” som “har forstået den almindelige amerikaneres behov” mens “DC er en kulisseby” og “Wall Street ikke arbejder for Main Street” and so on.

    Problemet er bare, at intentioner og resultater sjældent har meget med hinanden at gøre i politik, hvad “de almindelige amerikanere” sandsynligvis snart kommer til at opleve. Vi har været nede af denne vej før, i 30′erne og 60′erne, og det der fulgte, var ikke kønt.

  6. Lise Vedel says:

    Nu er du jo ikke den f’ørste unge dansker, der har forladt andedammen og arriveret i DC med denne provinsielle nedladenhed overfor DK

    Men jeg kan hører, du har fundet de vise sten, og jeg er da ikke i tvivl om, at du vil finde ligesindede.

    Men hvad ved du/vi egentligt om den amerikanske virkelighed?

    Jeg har været her i snart 20 år og er endnu ikke færdig med min odysse.

    Som jeg ser det: spørgsmål åbner, svar har det med at lukke.

    Det var derfor, jeg anbefalede en tur ud i landet.

    Tak for sludren.

  7. Ja, jeg forstod godt, hvor du ville hen første gang, selvom du skrev det så kryptisk og klogt. Det ville nok være mere gavnligt for dialogen, hvis du præciserede, hvor du ville hen, for eksempel anbefalede hvor jeg kunne blive klogere, hvis jeg tog ud i landet?

  8. The Citizen says:

    Duluth, Minnesota. Interessant på mere end en måde, og i øvrigt et meget smukt sted. Plus omegn.

    Idaho. Montana – begge meget smukke stater, og igen interessante på mere end en måde; specielt holdt op mod hinanden. Brian Schweitzer … blue gov in red country.

    The Virginias, The Carolinas – ikke så langt fra DC, men der sker noget der lige nu, rent politisk. Venstresnoede sataner? Næppe. Nok snarere ramt af virkeligheden?

    Stålbæltet.

    Anyfucking where but DC, hvis du vil blive klogere på landet.

    Lise har så inderligt ret – kan hænde, at magten sidder i DC, men det dq ikke der, at livet leves. Det er heller ikke der, at konsekvenserne tages.

    Man kan mene meget om Poul Høi, men dén har han altså fanget – og det skal han have tak for.

  9. Jamen, tak for rådet, jeg skal se at komme afsted til Duluth for at finde det virkelige USA.

    Jeg kunne ellers have sværget på, at jeg havde set virkelige amerikanere her nede på gaden, eller i lobbyorganisationerne eller i kongressen, og at jeg havde talt med dem, men det er jo nok bare mig der er dum. En slags pseudo-amerikanere, der lader som om?

    Nej, det virkelige USA, der ligger naturligvis derude, hvor folk er kommet i klemme. Stålbæltet du … gammel industri, der ikke har formået at fonye sig, og hvis ansatte er på vej over i servicebranchen eller sidder med en bajer og tuder. Så skal du se virkelige mennesker! Manufaktur, folk der har lavet det samme i 30 år, men nu har mistet jobbet til Kina eller Indien. Så rykker det! Ligesom i Danmark, ikke? København, pff. Næh, en gammel værftsby eller en af tøjmøllebyerne ude på heden. Herning, du – altså ikke den succesfulde del af byen, men dem der mistede deres job for nogle år siden, da tøjfabrikkerne lukkede (men alle fandt dog nye job, så de tæller ikke helt). En af byerne, hvor der har ligget en pølsefabrik, der må lukke. Så skal du se virkelighed! High tech og ideer, bah, det tæller ikke. Holstebro!

    En person er ikke virkelig, hvis ikke han har problemer. Men det har de fleste nu alligevel. Ikke mindst på grund af, hvad der foregår i DC. Jeg er sikker på, at du kan finde de første 20.000 lokalsamfund i USA (eller i Danmark) som nu har problemer på grund af den politik, der er ført i Washington: Alan Greenspans rentepolitik, Bush’ forbrug, der fortsætter og bliver endnu større under Obama, demokraternes efterladenhed overfor Fannie Mae og Freddie Mac, hele det politiske etsablishments efterladenhed overfor bankernes tvivlsomme praksis – og deres efterfølgelden insisteren på at redde dem alligevel, så de ikke skal tage konsekvenserne – konsekvenserne overlader de til Duluth. Hele det politiske establishments generelle insisteren på at indrette USA så de store firmaer og organisationer har magten – Big Business, Big Labor og Big Government i seng sammen. Og det foregår lige her. Ikke i Duluth.

    Og efterhånden som alle byerne ude på landet kommer i problemer, vil de steder du nævner, og mange mange flere i stigende grad komme i lommen på Washington. Deres skæbne – trivsel eller forfald – vil blive afgjort i Washington: Please hr. Obama vil du ikke sende os en fabrik eller to, der skal producere grøn it eller vindmøller? Vi har brug for jobbet, og vi kan ikke flytte, fordi du har givet os penge for at blive i det hus, vi ikke har råd til.

    Der er skam også masser af virkelighed i DC, men det er en anden slags virkelighed: Udenfor NW kvandranten lever folk i fattigdom (ofte som resultat af politikere de selv har valgt) og vold. Netop nu er 1700 skolebørn ramt af virkeligheden – deres skoleforsøg er stoppet, hvor de fik lov til at komme i privatskole i stedet for de elendige offentlige skoler. Ramt af virkeligheden – den politiske, der eksisterer på Capitol, fordi demokraterne i kongressen ikke bryder sig om private skoler. De skal da ind i det offentlige, hvor vi kan tage os af dem. Privatskoler er for rige mennesker, ikke for fattige – de har derimod brug for al den hjælp, vi overhovedet kan give dem, bare så længe de ikke vil vælge selv.

    Virkeligheden eksisterer stort set alle steder, også selvom den ikke ligner Pittsburgh. Man får lyst til at citere Olesen-Olesen: Virkeligheden findes ikke kun i Nordvest.

Skriv en kommentar