Jeg har en lettere “skønlitterær” økonomisk kommentar i Berlingske Tidende i dag. Den var sjov at skrive – forhåbentligt også at læse – men har muligvis været lidt for kryptisk. Jeg forstår i hvert fald ikke kommentarerne til artiklen (men på den anden side er kommentarerne på Berlingske ofte uforståelige). Et udpluk fra kommentaren:
Når man er angrebet af Forbrugeritis er forbrug ikke længere kun en glædelig mulighed – det er direkte en borgerpligt. Uden forbrug falder samfundet fra hinanden og alle bliver arbejdsløse. En krone sparet er en krone spildt! Det er længe siden, Joakim von And regerede i USA. Han er savnet. Han forstod, at det ikke er forbrug, der driver økonomien – men at forbrug er en belønning for produktion. Jeg kan ikke kunstigt forbedre nogens købekraft ved at give dem flere penge. Jeg flytter bare købekraften fra én borger til en anden.
Inspirationen til kommentaren kommer blandt andet fra Henry Hazlitt og selvfølgelig gamle Bastiat.
Fin kommentar – jeg frygter dog, at dem der har mest brug for det, vil have sværest ved at forstå den.
Er den næstsidste sætning i det afsnit, du citerer her, ikke fejlformuleret? Du kan vel godt forbedre nogens købekraft ved at give dem flere penge, det er jo netop sådan at købekraften flyttes fra den ene til den anden – men den samlede købekraft ændrer det ikke noget ved.
Du har nok ret i begge dele. Jeg prøvede at sige, at en persons købekraft ikke er en funktion af, hvor mange penge han har, men af hvor meget han producerer.