RSS feed
Indlæg
Kommentarer

USA I DAG klummen blev flyttet til mandag, og jeg blev bedt om at lave en hurtig udgave. Det var en lidt ældre idé, jeg fik for nogle måneder siden. Et udsnit fra Gude-kongen fra Amerika

Med Barack Obama er det gået helt over gevind. Gadekunstneren Shepard Faireys kendte malede portræt – der spiller på både Che Guevara og Jesus-ikoner – er det mindste af det. I boghandlerne er særlige afdelinger afsat til Obama-bras – dukker, klistermærker, pegebøger til de små. Selv på mit metrokort er der et billede af Obama. Særligt én børnebog fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Obamas liv og gerninger blev med smukke tegninger skildret som en helgenhistorie lige ud af Vagttårnet. Man så halvt Obama som spæd komme sejlende ned ad Nilen i en sivkurv som en anden Moses. Her sammenblandes to verdener, som intet burde have med hinanden at gøre.

Klummen blev vist for øvrigt omtalt i Politikens “Godt sagt”-kolonne med udklip fra debatten i andre aviser. Det er da dejligt, men jeg har ikke set citatet.

Update: Jeg har nu set udklippet fra Politiken 9. juni. Det er sjovt at blive citeret – men lidt ærgerligt, at Rasmus Bech staver mig Hvidbjerg! Men hvad, enhver berømmelse har jo sin pris.

Skriv en kommentar