Årtiets bedste og værste

Jeg elsker de årlige og årtielige (og årtusindlige) opsamlinger på tiden, der er gået. Det er et – nogle gange leflende, andre gange sagligt – forsøg på at destillere historien og erfaringen, og en nyttig referenceramme.

Musik:
Jeg husker i slutningen af 1989 – det var vist endda i en fransktime i 1.g. – at jeg samlede årtiets sidste nummer af Gaffa op. Her var en liste over 80’ernes 40 bedste rockalbums, som gjorde et stort indtryk. Jeg begyndte at udforske listen, læste kommentarerne (samt andre skribenters mere idiosynkratiske forslag) og opkøbe den musik, der lød interessant – jeg krydsede endda pladerne af på listen med en blå overstregningspen.

Nummer på listen 1 var U2’s “The Joshua Tree” og jeg er ret sikker på, at nummer to var Lars H.U.G.’s “Kysser Himlen Farvel.” Andre navne, som jeg samlede op, var Elvis Costello og The The.

Jeg har samlet en del links til årtiet 2000-2009s bedste musik. Jeg har ikke set nogen liste fra Gaffas skribenter, men her er til en start Pitchforks liste. Der kommer flere opdateringer. Kom også gerne med forslag.

lala.com findes en liste over nogle af de toneangivende musikmagasiners “årets bedste” lister – det smarte er naturligvis, at så kan man samtidig lytte til musikken. Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om lala – for mig er én gennemlytning normalt for lidt til, at jeg ved, om jeg kan lide pladen – men den her feature er i hvert fald cool.

For øvrigt: Slutter årtiet overhovedet her? Er det ikke først overstået i 2010?

5 comments on “Årtiets bedste og værste

  1. Thomas S says:

    Hvis jeg svarer ja, til dit sidste spørgsmål, så vil en eller anden flueknepper river mig i hovedet med, om jeg så også synes 1980 var en del af halvfjerdserne.

    Hvis jeg svarede nej, får jeg et problem med vores tidsregnings første årti, der åbenbart kun består af 9 år, hvilket gør det til et mærkeligt årti, men på den anden side, så kan det vel tilgives at prototypen er lidt skæv.

    Hvad vil du ha’ jeg svarer?

  2. 2010 hører med til det første årti i det 21. århundrede så snart vi begynder at regne 11 år pr årti.

    That is all.

  3. Ja, det var nok det jeg mente. Havde vi ikke samme diskussion ved overgangen til 2000? Men som man siger i sociologien: Det som tilpas mange mennesker opfatter som sandt, det bliver sandt i dets konsekvenser.

    2010 hører stadig med i det første årti i det 21. århundrede. Men det gør det så alligevel ikke.

    Skyldes det i øvrigt, at vi regner fra “År 1” Efter Kristus som starten på det første årti? År 1 er det første år, og der starter årtierne så også.

  4. Morten G says:

    Altså,

    2010 er det første år i det nye årti. 2009 var det sidste, og 2000 var det første år i det nye årti, i det “nul” tæller med som et reelt år. – Jeg kan i hvert fald huske dele af det.

  5. Morten G says:

    Argh! År 2000 var selvfølgelig det første år i det FORRIGE årti.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *