Kim Møller overfaldet

Jeg har på min Berlingske blog skrevet et indlæg om overfaldet på Uriaspostens bagmand, Kim Møller.

Et par lidt blog-tekniske tilføjelser. Uriasposten er nemlig efter min mening et klasseeksempel på, hvordan man skaber en succesfuld blog. Der er tre vigtige grunde til, at Kim Møllers blog er blevet så stor en succes:

1) Han har været ekstremt ihærdig og produktiv siden bloggen blev startet i midten af 2003. Det betyder mindst et, gerne flere, indlæg hver eneste dag. Der har naturligvis været døde perioder, men alt i alt har Møller opbygget et enestående arkiv.

2) Uriasposten holder sig til to emner: A) Islam er en farlig religion, der takket være de religiøse skrifters beskaffenhed opfordrer til radikalisering og ekstremisme. B) Den danske venstrefløj er nogle idioter, der – bevidst eller ubevidst – støtter op om totalitære regimer eller om ekstremistisk islam. I Kim Møllers optik er den danske venstrefløj – og i øvrigt også de liberalister, der generelt har et positivt syn på indvandring (og hertil regner jeg mig selv) – naive Biedermänner for ondskabsfulde brandstiftere. Det kan der under tiden være noget om.

3) Kim Møller har en personlig stil og en personlig holdning, der skinner tydeligt igennem. Han er ikke en journalist, der ville kunne skrive om hvad som helst, han er passioneret blogger, og det er både hans force og hans akilleshæl. Indlæggene består hovedsageligt af nyhedsklip og citater, som iscenesættes, så de ”taler for sig selv” – eksempelvis gennem sammensætning med andre klip, der udstiller en udtalelser, eller fortæller, at den person, der nu bliver interviewet som ”uvildig tilskuer” til en demonstration faktisk har interesser i sagen. Især indenfor sine studier af den radikale venstrefløj og dens udløbere i eksempelvis Kirkeasyl-grupperingerne eller Climate Justice Action er dette særdeles dygtigt gjort og meget overbevisende – blandt andet med billeder af hvem der faktisk deltager i demonstrationerne (fx de mange røde faner med hammer og segl til en ”klima”-demonstration, der tydeligvis handler om noget helt andet). Det er vel også derfor, at venstrefløjen har set sig ekstremt sur på Uriasposten – så sur, at de åbenbart har haft lyst til at slå ”Urias” ned. Det skal de lade være med. Lad os håbe, at politiet står klart retsforfølgelse.

Samlet set medfører de tre punkter, at bloggens læsere har nogle meget vigtige forventninger til bloggen: På den ene side ved de altid, hvad de får, fordi det altid er samme historie – men på den anden side er der hele tiden noget nyt, fordi bloggen hele tiden bliver opdateret og handler om aktuelle eksempler. Det kræver ekstrem ihærdighed at lave en blog på den måde, men den standhaftighed har Kim Møller åbenbart.

4 comments on “Kim Møller overfaldet

  1. Smarallen says:

    Hej Lars

    Jeg mener at et af Uriaspostens vigtigste bidrag, er at udstille den manglende ‘objektivitet’ som ofte præger de danske medier. Kim giver talrige eksempler på hvordan DR og mange danske aviser har et indgroet venstreorienteret syn på hvad der er godt og rigtigt, mens borgerlige, konservative og også liberale værdier ofte blir mistænkeliggjort i blir skudt skumle motiver i skoene.
    Eksempelvis når Kim Møller laver transscripts af DR2 deadline politiske debatter, hvor der kun er repræsentanter for fløjen til venstre for midten, eller når medierne i et væk bruger eufemismer om hærgende autonome og 2g’ere som de ‘unge’ mens enhver prut der blir slået til højre for midten er ‘højreekstremistisk’

  2. Århusianer says:

    Det er da muligt at Kim udstiller hvad der måske kan betragtes som venstreorienterede synspunkter i medierne. Men hans metode er jo totalt intetsigende. Han fisker jo bare efter bestemte ting.

    Havde man tid og lyst kunne man jo på samme måde samle en masse eksempler på borgerlig bias i selvsamme medier, og dermed ligeså ligegyldigt konkludere det modsatte af Kim Møller.

    Hvis han endelig skulle lave noget interessant og brugbart, så skulle han jo udvælge bestemte medier eller programmer, og systematisk undersøge dem igennem en længere periode (han har jo åbenbart tiden til det). Ud fra nogle så vidt muligt objektive kriterier kunne han så kategoriserer bestemte politiske bias, og efter perioden konkludere hvorvidt pågældende program eller medie i denne periode havde haft et politisk bias, og til hvilken side.

    Men det er han jo ikke interesseret i, da en sådan tilgang til tingene sikkert ville vise at offerrollen ikke holder.

  3. @Århusianer. Tak for din kommentar. Jeg er ikke helt enig. Du kan have ret i, at hvis Kim Møller forsøger at bevise, at der er en generel “venstreorientering” eller hvad man nu skal kalde det i medierne, så er det ikke nok at give konkrete eksempler. Men de konkrete eksempler fortæller altså også en historie, eksempelvis om de konkrete personer, han citerer. Det kan også være ret anskueliggørende, sådan som Smarallen er inde på.

    Jeg mener nu heller ikke – som intern i branchen – at det er svært at agumentere for, at til dels mediebranchen men i særdeleshed kunstnerbranchen og den humanistiske/akademiske verden har en næsten systematisk bias til venstre for midten og især et helt utroligt had til DF. Desuden må man iaggtage blot som et faktum, at hvor det intet problem er at have en fortid på den militante venstrefløj eller DKP, når man gør karriere i mediebranchen – det er sikkert en fordel, fordi man dermed allerede har et godt netværk – ville det samme være utænkeligt for en af Johnnis drenge (som jeg, ja, gerne og ofte sammenligner autonome og DKP-folk med).

  4. Ang. Kim Møllers projekt har William Jansen i øvrigt nogle gode overvejelser her:
    http://www.fridebat.nu/index.php/artikler/34-artikler/64-overfaldet-pa-kim-moller

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *