Tilføjelser om Fri Debat

Et par tilføjelser til min Berlingske-blogpost i dag om Fri Debat:

Sideløbende med troen på ytringsfrihedens gode løber – ganske paradoksalt – en tro på, at på, at selvom vi som mennesker er dybt fejlbarlige, er der trods alt en mulighed for, at vi kan komme sandheden nærmere, gennem rationelle overvejelser, diskussioner og udvekslinger af synspunkter. Logikken har regler, og meningsudvekslingen – samtalen – er demokratiets grundvold.

Selvfølgelig kan man påpege, at det kan blive lidt rigeligt med al den samtale, og nogle gange kan man føle sig fristet til at sige, at samfundets grundvold måske også burde være retten til at sige ”nej tak” til en samtale af og til. Det er ikke alt, vi skal diskutere, og det er ikke alle ting, der er til forhandling. Det skal forstås på den måde, at selvom vi nok skal kunne diskutere alt, så skal vi også have ret til at have vores liv i fred, for det er ikke nogen katastrofe, hvis vi ikke bliver enige. Enighed er kun noget man har brug for i diktaturer eller socialistiske kollektiver. Vi lever heldigvis ikke i nogen af delene.

2 comments on “Tilføjelser om Fri Debat

  1. Esbern Snare says:

    Din gennemgang af ytringsfrihedens aspekter er nogenlunde lige så plump og unuanceret som værdigrundlaget under Fri Debat, men fred være med det. Hvad der derimod ikke er i orden er, at du perverterer Mill’s tanker for at gøre dem til et forsvar for din egen stilling. Mill ville aldrig have bifaldet hån, spot og latterliggørelse som motiv for ytringer, for hele finten ved utilitarismen er at se på handlingers nytteværdi og at det, at påføre andre skade, pr. definition er unyttigt.

    Det hele går så hurtigt i den nye verden, den digitale revolution kommer buldrende. Ikke mindst derfor er det en god idé at læse mere end bagsidereferatet på de store tænkeres værker inden man kæfter op.

  2. Hej Esbern. Jeg tror ikke, du helt har forstået pointen med indlægget: Pointen er, at det kan være svært at skelne mellem hvad der er nyttigt og hvad der er hån og latterliggørelse. Se bare på Muhammedtegningerne – der findes bestemt to meninger om, hvorvidt de er nyttige eller “bare” spottende, eller måske begge dele på samme tid. Hvem skal afgøre, om de er det ene eller det andet? Og det mener jeg helt konkret: Skal vi virkelig give en myndighed ret til at afgøre det? Den holdning mener jeg bestemt også, at der er belæg for i Mills tanker.

    Om Mill så ville have bifaldet tegningerne eller andre former for satire, det springer jeg i denne sammenhæng op på og falder ned på, ret kraftigt, samtidig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *